L 14 (Transport- og Boligministeriet)(Vedtaget)

Forslag til lov om anlæg af en ny jernbane over Vestfyn.

Forslaget giver transportministeren hjemmel til at anlægge en ny jernbane over Vestfyn. Forslaget giver endvidere Energinet hjemmel til at omlægge en naturgastransmissionsledning.

Den nye dobbeltsporede og elektrificerede jernbane på Vestfyn bliver ca. 35 km lang og vil øge kapaciteten og bidrage til kortere rejsetider i kraft af en ca. 4 km kortere jernbanestrækning mellem Odense og Middelfart og en maksimal hastighed med op til 250 km/t.

Jernbanen vil i væsentlighed være beliggende nord for den eksisterende motorvej og bliver placeret i en korridor tæt på motorvejen, da en fælles transportkorridor vil betyde, at de samlede gener for omgivelserne reduceres i forhold til en situation, hvor motorvej og jernbane ligger adskilt.

Anlæggelsen af den nye jernbane forudsætter en omfattende omlægning af den eksisterende naturgastransmissionsledning Lillebælt-Storebælt på strækningen mellem Spedsbjerg og Nørre Aaby. Som følge af omlægningens tætte sammenhæng og tidskritiske betydning for jernbaneprojektet omfatter anlægsloven både jernbaneprojektet og omlægningen af naturgastransmissionsledningen.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2020.

Lovforslag som fremsat

Lovforslag som vedtaget

Høringssvar


---
Denne artikel er lavet automatisk baseret på dokumenter fra Folketinget. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl i teksten.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Benny Engelbrecht

MF (S)
folkeskole (Kildevældsskolen 1986)

0:000:00