Lufthavnsdirektører: Vi løser ikke klima­udfordringen ved at flyve mindre

Regningen for COVID-19 pandemien er endnu ikke opgjort, men tilbagebetalingen bliver langvarig og dyr. Prioritering er dermed vigtigere end nogensinde før. De kommende forhandlinger om infrastruktur må og skal fokusere på, hvor vi får mest mobilitet og klimaeffekt for pengene.

Behovet vil stige
Luftfartsbranchen bidrog i 2019 med mere end 100 milliarder kroner i BNP og 52.000 jobs på landsplan – det var før corona-krisen parkerede flyene på landjorden. En tredjedel af værdien af den danske eksport går igennem en dansk lufthavn, og mange danske virksomheder har hele verden som marked.

Under pandemien har lufthavnene været et afgørende forsyningsled. Luftfarten kan derfor ikke undværes, og i de kommende ti år vil behovet for at transportere mennesker og fragt i Danmark og verden stige.

Men selvom efterspørgslen efter mobilitet stiger i fremtiden, må den ikke leveres på bekostning af klimaet.

Klimaudfordringerne ved transport kan ikke løses ved, at vi flyver mindre og kører mere i tog.

Togbanerne har ikke kapacitet til den voldsomme trafikstigning i fremtiden, og anlæg af ny jernbane er klimabelastende, omkostningstungt og tidskrævende. Særligt når der skal bygges højhastighedsprojekter på tværs af Europa, hvor anlægsomkostningen er over 100 millioner kroner per kilometer.

Derimod får man meget mere klima og kapacitet for pengene ved at elektrificere den eksisterende jernbane, indføre digitale signaler og erstatte dieseltog med eltog.

Rejsetiden er også vigtig. Analysevirksomheden Incentives beregninger viser, at luftfarten fortsat er cirka tre gange så hurtig som bilen og jernbanen på en tur fra Rådhuspladsen i København til centrum i otte europæiske hovedstæder i henholdsvis 2020 og 2030 - selv med de kendte bane- og vejprojekter.

Luftfarten vinder altså på tid og samfundsøkonomi, men i sammenligning med jernbanen og bilen er luftfart den transportform, som i dag har det største klimaaftryk.

Christian Berg, Frans Bjørn-Thygesen, Jan Hessellund, Niels Kjær Hemmingsen, Nicolai Krøyer, Thomas Woldbye

Har største klimaaftryk
Luftfarten vinder altså på tid og samfundsøkonomi, men i sammenligning med jernbanen og bilen er luftfart den transportform, som i dag har det største klimaaftryk.

Klimapartnerskabet for luftfart har anvist en klar køreplan for at reducere luftfartens samlede klimaaftryk med 30 procent i 2030. Dermed vil gevinsten langt overstige luftfartens andel af bidraget til det samlede danske 70 procent CO2-reduktionsmål.

Planen bygger på fremstilling af bæredygtigt brændstof og etablering af en selvstændig klimafond for luftfarten, som via et passagerbidrag fra afgående passagerer fra danske lufthavne betaler regningen uden at belaste statskassen.

Brintbaserede brændstoffer fremstillet med bl.a. Power-to-X teknologi er under rivende udvikling i disse år, og nutidens flymotorer kan allerede anvende brændstoffet direkte. Etablering af en dansk storskalaproduktion af grønt flybrændstof er derfor en relativt lille investering med et enormt klimaafkast.

Københavns Lufthavn er på den baggrund gået sammen med Ørsted, SAS, DSV, Mærsk, COWI med flere og har en vision og konkrete planer for en storskala PtX-produktion i Danmark frem mod 2030.

De danske lufthavne opfordrer til, at den næste store infrastrukturaftale understøtter Danmarks CO2-mål og reduktion af de globale drivhusgasser også for luftfarten.

Infrastruktur skal fremtidssikres
De danske lufthavne fra Sønderborg til CPH er vidt forskellige i størrelse, men fælles er, at vi står over for en kæmpe opgave med at fremtidssikre lufthavnsinfrastrukturen.

Arbejdsbetingelserne er blevet vanskeliggjort af corona-krisen, der har sat sit markante aftryk på lufthavnenes økonomi.

Samtidig stiller pandemien lufthavnene over for helt nye krav til indretning af infrastrukturen, så lufthavnene fortsat kan levere deres vigtige bidrag til mobiliteten i Danmark og ud i verden på en sundhedsmæssigt forsvarlig måde.

De danske lufthavne kommer derfor nu med et konkret udspil til de forestående politiske forhandlinger med forslag til støttepuljer og projekter, der kan bidrage til en fremtidssikring af lufthavnene.

Udspillet består af tre hovedelementer.

For det første: En pulje til klimaomstilling af lufthavnene. For eksempel nedbringelse af lufthavnenes CO2-udledning fra blandt andet køretøjer, handling og energiforbrug i terminaler, samt etablering af el-ladeinfrastruktur på lufthavnenes parkeringsarealer.

For det andet: En pulje til fremtidssikring af lufthavnene. For eksempel omstilling af lufthavnene til effektiv og sundhedssikker drift, sikring af lufthavnene mod terrorisme og cyberkriminalitet samt omstilling af infrastrukturen til fremtidens fly.

Og for det tredje: Projekter til fremme af effektive transportforbindelser til danske lufthavne. Vi har i dialog med aktørerne i vores lokalområder defineret hvilke infrastrukturprojekter, der vil styrke adgangen til lufthavnene med bil, bus og tog med videre.