Byggeri: Dumt at lade gode projekter vente

Af Finn Bo Frandsen
Chefanalytiker, Dansk Byggeri

De økonomiske vismænd skriver i oplægget til mødet i Det Økonomiske Råd 28. maj 2013, at cigarkasseprincippet for finansiering af infrastruktur ikke kan tilrådes.

Det skriver de i forbindelse med regeringens annoncering af, at det ekstra provenu fra beskatningen af selskaberne i Nordsøen skal anvendes til investeringer i togdrift. Vismændene gør det hermed klart, at det ikke er klogt at kæde provenuet fra en given skattekilde sammen med en specifik udgiftspost.

Vismændene skriver videre, at hvis trafikinvesteringer skønnes samfundsmæssigt hensigtsmæssige, bør der findes finansiering til dem under alle omstændigheder – og hvis ikke, bør de slet ikke foretages.

Efterfølgende har regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti så i september i år indgået en aftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen. Harmoniseringen skønnes at indebære et akkumuleret merprovenu på cirka 28,5 milliarder kroner til investeringer i jernbaneprojekter.

Eventuelle afvigelser mellem det realiserede og forudsatte merprovenu vil blive håndteret ved den løbende tilrettelæggelse af finanspolitikken. Med andre ord er der nu, takket være merprovenuet fra Nordsøen, udsigt til et markant løft af den statslige kollektive infrastruktur.

Når det grundlag står klart, kan der så være mange måder at tilføre midler til at finansiere statens trafikinvesteringer. Men det er i sidste ende kun borgerne og virksomhederne, der kan betale i form af skatter eller ved direkte brugerbetaling.

Finn Bo Frandsen
Chefanalytiker, Dansk Byggeri

Fokus på samfundsøkonomi 
Ifølge aftalen vil der senere blive taget stilling til den nærmere udmøntning. Det vil formodentlig ske på grundlag af analyser af rentabiliteten for de enkelte projekter på samme måde, som der ved den politiske aftale i marts i år om nye trafikinvesteringer blev taget hensyn til det samfundsøkonomiske afkast ved eksempelvis udbygningen af den fynske motorvej syd om Odense.

Dette projekt har et afkast på cirka 15 procent.

I bestræbelserne på at fremme den økonomiske vækst er det et centralt princip at have fokus på rentabiliteten af de politisk besluttede investeringer.

De samfundsøkonomiske afkast ved de enkelte projekter bør i den grad have betydning for prioriteringen af de mange forslag til nye projekter.

For så vidt angår investeringer i den trafikale infrastruktur anvendes typisk en cost-benefit analyse, hvor man kvantificerer og værdisætter alle projektets fordele og ulemper. Resultatet præsenteres i ét tal, nutidsværdien, eller alternativt som den interne rente.

Det er ofte vanskeligt at prissætte alle konsekvenserne, og derfor vil det være nødvendigt at supplere med kvalitative vurderinger. Ved beregninger af nutidsværdien skal man blandt andet være opmærksom på, at tidsbesparelsen indgår som den væsentligste faktor ved opgørelsen af fordelene.

Dumt at vente på penge  
I den samfundsøkonomiske vurdering af den 1. etape af Frederikssundsmotorvejen, som i øvrigt har en intern rente på 13 procent, udgør nutidsværdien af den sparede rejsetid således mere end det dobbelte af statens anlægsudgift, og nutidsværdien af de sparede uheldsomkostninger er meget større end driftsudgiften.

Det samfundsøkonomiske afkast er altså et vigtigt redskab, når man skal afgøre, hvilke projekter der er mest fordelagtige. Hvis man kender den interne rente ved en jernbanebro over Vejle Ford og en ved bro over Lillebælt, så burde valget ikke være så svært.

Når det grundlag står klart, kan der så være mange måder at tilføre midler til at finansiere statens trafikinvesteringer. Men det er i sidste ende kun borgerne og virksomhederne, der kan betale i form af skatter eller ved direkte brugerbetaling.

Uanset hvordan man vælger at finansiere, så står det tilbage, som også vismændene pointerer, at det er dumt ikke at investere i projekter, som åbenlyst vil bidrage til at fremme velfærden her i landet.