Rådet for Bæredygtig Trafik: Biler og deres parkeringspladser æder pladsen i vores byer
Vi foreslår, at større parkeringsarealer ved supermarkeder, indkøbscentre og lignende, som er uden p-afgift, skal koste 10-20 kroner, som opkræves via et kamera, når man kører ind, skriver John Gade og Knud Anker Iversen.
John Gade og Knud Anker Iversen
hhv. bestyrelsesmedlem og medlem af Rådet for Bæredygtig TrafikFDM jamrer over, at bilisterne betaler meget i P-afgift (i øvrigt kunstigt blæst op ved at medregne P-bøder). Men FDM reflekterer ikke over, hvor store arealer biler beslaglægger til parkering, hvoraf en stor del står tomme.
I København er der 1,9 pladser per bil, og i landet som helhed er der formentlig 4-6 som i andre europæiske lande. Samtidig tænker de ikke over, hvad prisen egentlig er for disse arealer.
Ej heller hvad dette kæmpeforbrug giver anledning til af unødvendig bilkørsel, eller hvad pladsen alternativt kunne bruges til.
Der findes ikke umiddelbart tilgængelige officielle opgørelser over værdien af parkeringsarealer. Vi har ikke fået det afklaret trods aktindsigt i såvel Københavns Kommune som Vurderingsstyrelsen.
271 milliarder kroner
Med baggrund i tinglysningsoplysninger om kvadratmeterprisen på grunde i Høje Taastrup og København skønner vi, at bilisterne i de to kommuner højst betaler henholdsvis 10 og 25 procent af udgifterne til grunden alene, hvis det skulle finansieres med 30-årigt realkreditlån, sandsynligvis betydeligt mindre.
Der bindes uforholdsmæssig meget økonomi og plads til det bevidste valg, at bilen skal have så stor en plads i vores byer
John Gade og Knud Anker Iversen
Hhv. bestyrelsesmedlem og medlem, Rådet for Bæredygtig Trafik
Til illustration er i Københavnerværdien af de 1,9 kvadratkilometer kantstensparkering ud fra vores oplysninger på hele 271 milliarder kroner.
Dertil kommer prisen for anlæggelse af p-pladsen, som spænder fra 50.000 for billigste kantstensparkering til 1 million for dyreste p-plads – per styk.
København får årligt 493 millioner i p-afgifter for alle p-pladser, altså inklusive kantstensparkering, større p-pladser og -kældre, men alene kantstensparkeringen ville koste knap 2 milliarder årligt til at finansiere grundarealet.
Der bindes uforholdsmæssig meget økonomi og plads til det bevidste valg, at bilen skal have så stor en plads i vores byer.
Og er det nødvendigt? Det er velkendt, at jo mere parkering desto større tilbøjelighed til at tage bilen, også for bagateller og korte afstande.
De rette proportioner
I tillæg stiller mange arbejdsgivere gratis parkeringspladser til rådighed for medarbejderne - et gode, som i andre sammenhænge ville blive beskattet. Man må også spørge sig, hvem der egentlig betaler for parkeringspladser ved supermarkeder og indkøbscentre.
Formelt sikkert butikkerne, men de skal jo have pengene ind igen og må antages at indregne denne udgift i priserne. Det vil sige, at også ikke-bilister er med til at betale. Er det rimeligt?
Vi vil derfor foreslå, at større parkeringsarealer ved supermarkeder, indkøbscentre og lignende, som er uden p-afgift, skal koste 10-20 kroner, som opkræves via et kamera, når man kører ind.
I virkeligheden er biler særdeles ineffektive, når man medregner alle de ressourcer, der medgår, ikke kun til fremstilling og kørsel, men også til veje og parkeringspladser
John Gade og Knud Anker Iversen
Hhv. bestyrelsesmedlem og medlem, Rådet for Bæredygtig Trafik
De færreste har større indkøb og afstand, end at det kan klares med en cykel og et par sidetasker. Handicappede, små bysamfund og eventuelt pensionister kan undtages.
Provenuet skal naturligvis bruges fremtidssikret. Oplagt til at overdække større p-pladser med solceller, når vi efterhånden får flere el-biler og større krav til vedvarende energi.
Det vil spare det åbne landskab for grimme solcelleanlæg, og der kan i stedet plantes skov. Lokal produktion af strøm vil begrænse behovet for store og dyre transmissionsledninger – win, win.
Vi ønsker ikke at udskamme brug af bil, men vi ønsker de rette proportioner. Bilen er – holdt op imod mere bæredygtig transport – voldsomt begunstiget af indirekte offentlig støtte.
Dette forhold overses desværre alt for tit, også af FDM. I virkeligheden er biler særdeles ineffektive, når man medregner alle de ressourcer, der medgår, ikke kun til fremstilling og kørsel, men også til veje og parkeringspladser.