SF: Modulvogntog på afveje?
Jens Bomholt
RedaktionsassistentAf Margrete Auken
MEP for Socialistisk Folkeparti
Den langsigtede europæiske transportstrategi - fremsat i Europa-Kommissionens hvidbog fra 2011 - sigter mod en dramatisk reduktion af drivhusgasudledningerne i transportsektoren frem mod 2030.
Men Kommissionens seneste udspil om modulvogntog (gigaliners, megalastbiler eller monstertrucks, om man vil) kunne tyde på at Kommissionen allerede er på afveje.
Transportkommissær Siim Kallas har foretaget en brat vending og vil fremover tillade lastvognstog større end 18,75 m og tungere end 40 tons at køre over lange distancer på tværs af grænserne i EU.
Transportdebatten på Altinget | Transport har til formål at fokusere og styrke den transportpolitiske og transportfaglige debat i Danmark.
Løbende inviterer Altinget | Transport derfor eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for transportområdet.
Sjette udgave af Transportdebatten sætter fokus på det kommende valg til Europa-Parlamentet.
EP-valget får afgørende betydning for den politik, der udstikkes fra EU i den kommende valgperiode. Også på transportområdet, hvor EU er en vigtig medspiller for Danmark i forsøget på at optimere og udvikle den nationale såvel som transnationale infrastruktur.
I denne udgave af Transportdebatten vil otte debattører fra de otte opstillede partier komme med deres indspark i forhold til EP-valget og dettes betydning for transportområdet og -politikken herhjemme.
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]
Det kan nemt blive et skridt i den gale retning.
Transportfirmaerne er henrykte og lover mere klimavenlig godstransport - takket være færre biler med større transportkapacitet.
Transportfirmaerne er henrykte og lover mere klimavenlig godstransport takket være færre biler med større transportkapacitet.
Margrete Auken (SF)
MEP
Skidt for miljøet
Men holder det?
Meget peger på dramatiske forringelser af luftkvalitet og færdselssikkerhed, hvis vi tillader modulvognskørsel i hele EU. Først og fremmest: billigere transporter giver mere transport!
Der skal altså restriktioner ind, som vi ikke har set skyggen af! Eller sagt kort: der kommer ikke færre store lastbiler af større kapacitet.
Oveni at det kommer til at koste de europæiske skatteydere store summer uden nogen gevinst for samfundet som helhed, kan modulvogntog nemlig ikke bare sendes ud på vejene, men kræver mange steder ganske store 'tilpasninger' (fx rundkørsler, vejkryds, parkeringspladser).
Transportsektoren er EU's svage punkt i bestræbelserne på at gøre samfundet klimavenligt.
I dag har transporten ansvaret for 30 procent af EU's samlede drivhusgasudledninger. Det er den eneste sektor, hvor udledningerne bare bliver med at stige og stige (29 procent siden 1990).
Derfor har man på europæisk plan skubbet på for at gennemføre de nødvendige tilpasninger af jernbanerne, så godstransporten over store afstande kan flyttes fra vej til jernbane.
Ikke til gavn for transportsektoren
Den udvikling, som i forvejen er nødlidende på grund alt for megen national selvtilstrækkelighed på jernbanen, vil blive yderligere obstrueret med modulvogntogene, som jernbanen dels er i direkte konkurrence med, dels ikke har containere, der kan indgå i de kombi-transporter, der er forudsætningen for et fleksibelt transportsystem.
I Danmark har evalueringen af modulvogntogene påvist, at der nationalt kan være visse trafiksikkerheds- og miljømæssige gevinster, men beregningerne begrænser sig til meget få danske veje og er i modstrid med tyske undersøgelser.
Ifølge det internationalt anerkendte tyske forskningsinstitut, Umweltbundesamt, har det nemlig vist sig i det større perspektiv ikke at være til gavn for en bæredygtig transportsektor, da modulvogntog ikke reducerer transportens andel af udledninger.
De modstridende oplysninger viser, at der er brug for en mere omfattende og uafhængig europæisk analyse af konsekvenserne ved intra-europæisk vogntogskørsel.
Dertil kommer udfordringerne af den påståede gevinst for færdselssikkerhed.
Usikre virkninger
I andre lande peger meget på, at de andre trafikanter kan blive yderligere udfordrede og sikkerheden i trafikken reduceret, hvis modulvogntogene får grønt lys på de europæiske motorveje.
Med en større overhalingslængde, større brandlast, større design og forringet sikkerhedsafstand til andre trafikanter er de på papiret langt farligere end almindelige lastvogne og opholder sig også længere tid i knudepunkter som trafikkryds og rundkørsler.
Og med den større vægt kan uheld med monsterlastbilerne påføre tilsvarende større skade på andre trafikanter, som for eksempel i Finland, hvor landets værste trafikulykke skete, da et modulvogntog i 2004 torpederede en modkørende bus.
Og så er der den med udgifterne: I Østrig har beregninger påvist et behov for investeringer i størrelsesordnen af 40 milliarder kroner til at udvide rundkørsler, vejtilkørsler, lyskryds, parkeringspladser osv.
Dertil skal lægges de eksterne omkostninger for klimaforandringer, luftforurening, larm, trafikuheld, kødannelser, forhøjede sundhedsudgifter, miljøforringelser og skattetryk, som vil være direkte konsekvenser af at tillade de store lastvognstog på vejene.
Se transporområdet som en helhed
De eneste vindere er nok ejerne af modulvogntogene, som kan forudse solide besparelser eller mere sandsynligt: Økonomisk råderum til mange flere transporter.
De har derfor også været utroligt påtrængende lobbyister i den tid, jeg har siddet i Europa-Parlamentet (10 år).
Ja - der skal bedre dokumentation til, før vi giver grønt lys til modulvogntog i Europa.
Transportpolitik drejer sig jo ikke om at favorisere nogle få transportører; men at se befordring som en helhed for at skabe sikkerhed, mindre trængsel og bedre miljø ude på vejene - særligt for de mest sårbare trafikanter som fodgængere og cyklister.
Hvis europæerne vil fremtidssikre transportsektoren og desuden passe på deres penge, værne om folkesundheden, begrænse klimaforandringerne og højne trafiksikkerheden, er modulvogntogene måske ikke den bedste løsning.