Af Morten Brønnum Andersen
Seniorkonsulent hos Trafikselskaberne i Danmark

De regionale trafikselskaber har interesse i et stærkt og professionelt persontransporterhverv. 

Taxi- og busbranchen må sammen udgøre et konkurrencedygtigt leverandørkorps. 

Velfungerende kollektiv transport fremmer vækst, mobilitet og bidrager til, at vores byer ikke strander til i trængsel og parkeringspladser, samt at vi kan nå frem til vores arbejdspladser, vel at mærke også i yderområder.

At kritisere Flextrafik for taxierhvervets udfordringer er at rette bager for smed. Problemet er den utidssvarende regulering af taxabranchen, der aktivt hæmmer forretningsudviklingen.

Morten Brønnum Andersen
Seniorkonsulent hos Trafikselskaberne i Danmark

De gamle regler gnaver
Omprioriteringsbidrag og stadig strammere kommunale og regionale budgetter betyder alt andet lige besparelser på såvel bus- som taxikørslen. Ofte er kravet den samme kørsel for reduceret betaling. 

Imidlertid understøtter den eksisterende taxilovgivning ikke ressourceoptimering. Taxireguleringen er kompleks med fire tilladelsestyper. 

Kommissioner og betænkninger anbefaler forenkling og modernisering af reguleringen, herunder at antalsrestriktioner og geografiske begrænsninger for taxikørsel fjernes. 

Det forlyder, at transport- og bygningsministeren vil nedsætte et udvalgsarbejde med henblik på at modernisere taxilovgivningen, og det er et arbejde, som trafikselskaberne hilser velkomment og gerne bidrager konstruktivt til.

Gevinster i millionklassen
Det unikke ved Flextrafik er, at forskellige borgere, der benytter forskellige kørselsordninger, som har hver sit serviceniveau og hver sin betaler, kan transporteres i den samme vogn. 

Flextrafiks planlægningssystem sørger for, at borgeren altid får det politisk besluttede serviceniveau. 

Den samme person kan køre til lægen som kommunal visiteret borger om morgenen, som patient til sygehuset om eftermiddagen og som Flextur-kunde i biografen om aftenen. Til gavn for såvel økonomi som miljø.

Trafikselskaberne arbejder fortsat på optimering og forbedring af denne trafik, og at vi er nået et langt stykke viser finansministeriets Aftale om kommunernes økonomi fra 2013. 

Heraf fremgår det, at ”udgifterne til de kommunale befordringsordninger vil kunne reduceres med i størrelsesordenen 430 millioner kroner årligt” på grund af “lavere kørselspriser via mere effektive udbud, samt at kørslen kan tilrettelægges og planlægges bedre i trafikselskaberne.”

Påvirker ikke taxibranchen
Det kan konstateres, at taxierhvervet har haft en tilbagegang. 

Taxier er en stor leverandør til trafikselskabernes Flextrafik. En afdækning fra Deloitte (Økonomien i taxivognmandsbranchen - landsdækkende undersøgelse udført i april-juli 2015) viser ingen klar sammenhæng mellem en kommunes andel af offentlig kørsel, der varetages af flextrafik og taxiernes omsætning i den enkelte kommune. 

At kritisere Flextrafik for taxierhvervets udfordringer er at rette bager for smed. Problemet er den utidssvarende regulering af taxabranchen, der aktivt hæmmer forretningsudviklingen. 

En modernisering af taxilovgivningen må sikre, at taxibranchen får reel mulighed for at komme op i gear. 

Træk på ekspertisen
Vejen frem er næppe at køre baglæns ved at give taxicentraler monopol og kommuner i tyndt befolkede områder pligt til at give kørsler til bestemte vognmænd. Det vil fjerne konkurrence og øge omkostningerne.

Trafikselskaberne står for hovedparten af indkøb af den offentligt støttede trafik i Danmark. 

Vi vil opfordre til, at vores ekspertise og viden inddrages i arbejdet med den kommende lovgivning om erhvervsmæssig befordring med personvogne, så vi kan komme yderligere skridt i den rigtige retning til glæde for transporterhvervet og samfundet som helhed.