Debat

V-regionrådspolitiker: Der skal ryddes op efter Togfonden

DEBAT: Der er brug for en grundig oprydning i den underfinansierede Togfond. Der mangler ikke bare små ti milliarder i selve infrastrukturen, men også ti milliarder til de nye tog, som skulle køre på skinnerne, skriver Anne V. Kristensen (V) fra Danske Regioner.

Den nye regering bør rydde op efter Togfonden, skriver Anne V. Kristensen (V), næstformand for Regionsrådet i Region Midt og formand for Danske Regioners udvalg for regional udvikling. 
Den nye regering bør rydde op efter Togfonden, skriver Anne V. Kristensen (V), næstformand for Regionsrådet i Region Midt og formand for Danske Regioners udvalg for regional udvikling. 
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anne V. Kristensen (V)
Næstformand for Regionsrådet i Region Midt og formand for Danske Regioners udvalg for regional udvikling

For få år siden lå Danmark konsekvent som et af verdens rigeste og mest vellykkede samfund.

Men siden er vi rutchet voldsomt ned ad ranglisterne. Vi har umiddelbart udsigt til permanent lavvækst. Og udsigt til, at vores nabolande kan investere langt mere i sundhed, ældrepleje, skoler og børnepasning end os, fordi de har en større vækst i samfundsøkonomien.

Derfor skal den nye regering have tak, fordi den allerede fra starten prioriterer vækst og mobilitet i hele landet.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Vækst til hele landet
Vi går fra en regering, der udelukkende prioriterede den kollektive trafik, til en regering, som prioriterer begge dele. Og prioriterer hele landet. Det fremgår ikke bare af valgkampen, men også af det nye regeringsgrundlag.

Der bliver rigeligt at se til, for Danmark er voldsomt udfordret. Væksten kommer ikke af sig selv, men forudsættes af præcise investeringer i vores infrastruktur. Vi har brug for en regering, der prioriterer investeringer i infrastrukturen, som giver vækst i samfundsøkonomien. Vi får brug for bedre veje til Produktions-Danmark. Vi får brug for en bedre fremkommelighed på E45, hvor trafikken snegler sig afsted. Vi får brug for vurderinger af en ny midtjysk motorvej.

Store investeringer som time-modellen skal altid vægtes op mod andre investeringer, som de veje, der skal til, for at vi på lang sigt har de virksomheder, der tjener pengene hjem til landet.

Anne V. Kristensen (V)
Næstformand for Regionsrådet i Region Midt og formand for Danske Regioners udvalg for regional udvikling

Vi får brug for den havnetunnel og østlige ringvej, som København og hovedstadsområdet så længe har haft brug for. Og vi får brug for at afklare en række andre investeringer i infrastruktur: Kattegatforbindelsen, den tredje Limfjordsforbindelse i Nordjylland osv. blandt andet gennem en test af offentlige-private partnerskaber.

Ryd op efter Togfonden
Desuden får vi brug for en grundig oprydning i den underfinansierede Togfond, som havde SR-regeringens store kærlighed. Der mangler ikke bare små ti milliarder i selve infrastrukturen, men også ti milliarder til de nye tog, som skulle køre på skinnerne.

Det lød så smukt, da den tidligere S-R-SF-regering kopierede time-modellen fra VK-regeringen og lovede befolkningen alle fordelene, uden at man havde skabt det reelle grundlag, der skal til.

Store investeringer som time-modellen skal altid vægtes op mod andre investeringer, som de veje, der skal til, for at vi på lang sigt har de virksomheder, der tjener pengene hjem til landet.

Desuden overså S-R-SF-regeringen, at timemodellen ikke kører af sig selv. Skal den blive en succes, skal der også være let af komme frem til de storbyer, der er koblet på time-modellen.

Den nye transportminister og justitsminister skal også have tak for deres melding om, at man nu lægger op til en afvikling af den firdoblede flåde af fotovogne, som socialdemokratiske justitsministre indførte for at kradse endnu flere penge ud af lommerne på de mange danskere, der bruger deres bil for at passe deres arbejde og holde hjulene i landet i gang.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00