Vognmænd: "Klimapartnerskab" klinger hult, når regeringen fortsat kører solo

Af Erik Østergaard
Direktør, DTL-Danske Vognmænd

I sin tale ved Folketingets åbning forleden nævnte statsminister Mette Frederiksen (S) klimapartnerskaberne med erhvervslivet og erhvervenes organisationer.

Jeg var selv med på Marienborg i november, da statsministeren skød klimapartnerskaberne i gang under stor mediebevågenhed, og DTL Danske Vognmænd og de øvrige aktører i landtransportbranchen kastede sig umiddelbart efter over arbejdet. Efter et intensivt arbejdsforløb hen over vinteren blev partnerskabets anbefalinger i marts overdraget til regeringen.

Det er et meget omfattende katalog af virkemidler, der kan give et afgørende bidrag til den nødvendige grønne omstilling af landtransportsektoren. Både på kort og lang sigt, herunder også lavt hængende frugter der kan implementeres relativt hurtigt. Klimainitiativerne i rapporten fordeler sig på to hovedområder:

Det ene hovedområde består af initiativer, som transportbranchen selv kan iværksætte. Det andet kræver et samspil mellem lovgivning, transportbranchen og producenter af energi og teknologi.

Her er et af de væsentligste initiativer fremme af grønne drivmidler og udvikling af konkurrencedygtige fossilfri eller grønne køretøjer og infrastruktur. Der er imidlertid også forslag om at give mulighed for større og tungere lastbiler, lempe regler for levering i ydertimer, infrastrukturinvesteringer i veje og meget andet.

Det eneste, der således er kommet ud af det såkaldte ”partnerskab”, er et forslag ensidigt fremsat af regeringen uden dialog i partnerskab med branchen, og i øvrigt et forslag, der ingen nævneværdig effekt har på klimaet og den grønne omstilling.

Erik Østergaard
Direktør, DTL Danske Vognmænd

Partnerskab klinger hult
Nu, næsten ét år senere er det relevant at spørge – hvad er der så sket? Svaret er enkelt: Intet.

Og dog – én ting er sket. Regeringen lancerede nemlig for få uger siden på baggrund af Eldrup-kommissionens anbefalinger et forslag om at pålægge lastbilerne en kilometerbaseret afgift. En afgift, som vel at mærke intet har med den grønne omstilling at gøre.

Den potentielle CO2 reduktion ligger inden for måleusikkerheden, og forslaget har i øvrigt heller ingen effekt på at reducere trængslen på vejene. Så der er tale om en ren afgift, der har til formål at skaffe staten et nettoprovenu på en milliard kroner til omstilling af privatbilismen til elbiler.

Problemet er, at der skal opkræves det dobbelte, nemlig to milliarder kroner for at lande på førnævnte nettoprovenu. Så det er en ualmindelig dyr måde at opkræve skat på. Og i sidste ende vil den ekstraskat på mobilitet og godstransport havne hos erhvervslivet og forbrugerne og dermed forringe Danmarks konkurrenceevne. Derfor er kilometerafgifter heller ikke med i partnerskabets anbefalinger.

Klimapartnerskab er en sammenskrivning af ordene ”klima” og ”partnerskab”. Det eneste, der således er kommet ud af det såkaldte ”partnerskab”, er et forslag ensidigt fremsat af regeringen uden dialog i partnerskab med branchen, og i øvrigt et forslag, der ingen nævneværdig effekt har på klimaet og den grønne omstilling.

Jamen, hvad er der så sket med alle anbefalingerne fra klimapartnerskabet for landtransport, kan man rettelig spørge. Svaret er det samme som før: Intet. I det lys klinger ordet ”klimapartnerskab” hult.

Man kan med rette spørge, om Eldrup-kommissionen ikke er gået ud over sit mandat, når den inddrager den tunge transport i sine anbefalinger om omstilling af privatbilismen.

Når man hører Eldrup-kommissionen, ja så frister det mildest talt til en lettere omskrivning af et berømt udsagn fra den engelske fodboldstjerne Gary Lineker om fodbold som et spil, hvor 22 mand render rundt efter en bold i 90 minutter – og hvor tyskerne vinder til sidst: Klimapolitik er en simpel øvelse. Alle jagter gode ideer i ophedede øjeblikke – og i sidste ende er det lastbilerne, der må holde for.

Privatbilismen fritages
Alt i alt var der jo mange ting under klimapartnerskabet, som foregreb det, som regeringen netop nu siger: Der vil være fremtidige teknologier, der kan bringe os derhen, hvor vi gerne vil på klimaområdet. Og som i sidste ende kan hjælpe os, hvis blot vi har tålmodigheden.

Men der vil så også være ting, der kræver et blidt skub i den rigtige retning. Derhen, hvor et spanskrør med afgifter sjældent gør gavn.

Privatbilismen friholdes, fordi man politisk ikke ønsker at lægge sig ud med de brede vælgergrupper. Desuagtet at der til en del af privatbilismen faktisk findes kollektive alternativer. At CO2-udslippet fra private biler, fra borgere, der mener sig berettiget til at køre til bageren i SUV, udgør en kæmpe klimabelastning, og altså heller ikke bidrager til en reduktion af trængslen.

Vognmandserhvervet har i årevis været presset i knæ af unfair konkurrence fra udenlandske lastbiler. Med EU-vejpakkerne og vedtagelsen i Danmark af L 185 har vi taget nogle væsentlige skridt i retning af at kunne få brudt den onde cirkel.

Færre udenlandske lastbiler vil bidrage til mindre trængsel, mindre tomgang, mindre CO2-udslip, mindre tomkørsel. Der er således en række positive sidegevinster i forhold til såvel miljø, klima som trængsel – udover hovedgevinsten i at undgå social dumping.

Godstransporten betaler gildet
Regeringen får, hvis den følger Eldrup-kommissionens anbefalinger, ingen garanti for, at det provenu man henter fra vognmændene, får den tilsigtede effekt. Kørselsafgifter mindsker ikke kørsel med lastbiler, fordi godstransporten er betinget af aktiviteten i samfundet.

Den erhvervsmæssige transport kan selvfølgelig blive mindre, hvis aktiviteten i samfundet går i stå, men det er forhåbentlig ikke den vej, det skal gå. Hele den proces vil blive forskudt i forhold til, at man pålægger godstransporten at betale gildet. Det er hverken fair eller meningsfuldt.

Samtidig er behovet for en velfungerende godstransport blevet åbenlyst for enhver under covid-19 pandemien: Forsyningssikkerhed af eksempelvis fødevarer og basale fornødenheder samt værnemidler har kun kunnet lade sig gøre, fordi transporterhvervet har kørt næsten upåvirket.

Men nye afgifter – oven i krav om millionstore investeringer i mere miljø- og klimavenligt materiel – kan reelt få mange til at dreje nøglen om.

Så henstillingen til regeringen er: Kom nu i omdrejninger! Der er næsten gået et år. Der ligger en perlerække af initiativer, der kan iværksættes på kort tid, og som kan bidrage til den grønne omstilling. Men det skal ske i ”partnerskab” – ikke ved, at regeringen kører solo.