Søren Egge Rasmussen
 svarer 
Dan Jørgensen

Søren Egge Rasmussen (EL) spørger klima-, energi- og forsyningsministeren, Dan Jørgensen, hvilke EU-direktiver Danmark ikke har overholdt de seneste 10 år

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 51, Spørgsmål 13
Vil ministeren levere en oversigt over hvilke EU-direktiver Danmark ikke har overholdt de seneste 10 år? Vil ministeren i forlængelse heraf redegøre for, om EU i de tilfælde har igangsat traktatkrænkelsessager mod Danmark, samt i hvilke af disse sager Danmark rent faktisk er blevet dømt ved EU-Domstolen?

Svar fra tirsdag den 3. december 2019
Det stillede spørgsmål relaterer sig ikke specifikt til lovforslaget, og en besvarelse vil fordre et større udredningsarbejde med inddragelse af samtlige ministerier. Det er derfor ikke muligt at besvare spørgsmålet ud over den del, der relaterer sig til L51.

For så vidt angår den del, der vedrører L51, kan det oplyses, at lovforslaget skal sikre, at VE-direktivets (direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF) krav om 10 pct. vedvarende energi i transportsektoren i 2020 bliver opfyldt. Direktivet er bindende og ens for alle medlemsstater.

Biobrændstofloven har derudover tidligere implementeret følgende:

1. dele af brændstofkvalitetsdirektivet (direktiv 2009/30/EF om ændring af direktiv 98/70/EF for så vidt angår specifikationerne for benzin, diesel og gasolie og om indførelse af en mekanisme for overvågning og reduktion af emissionerne af drivhusgasser og om ændring af Rådets direktiv 1999/32/EF for så vidt angår specifikationerne for brændstof, der benyttes i fartøjer til sejlads på indre vandveje, og om ophævelse af direktiv 93/12/EØF) . ILUC-direktivet (direktiv 2015/1513/EU om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder) . "metode"-direktivet (2015/652/EU om fastlæggelse af beregningsmetoder og indberetningsmetoder og indberetningskrav i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie) lima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2809 E: [email protected] www.kefm.dk Inden for de seneste 10 år har Danmark modtaget en indledende åbningsskrivelse fra Kommissionen vedrørende den tekniske implementering af to bestemmelser i direktivet om afledte ændringer i arealanvendelsen (ILUC-direktivet). Kommissionen anførte umiddelbart, at implementeringen ikke var sket i fuld overensstemmelse med direktivets bestemmelser. Åbningsskrivelsen blevet modtaget den 26. juli 2019. Kommissionen har dog på baggrund af regeringens svar af 26. september 2019 valgt at lukke sagen igen den 27. november 2019 uden yderligere tiltag.

I modsætning til forordninger, der er direkte anvendelige i medlemsstaterne, kræver direktiver at de bliver implementeret i national lovgivning. Det er regeringens politik, at direktiver skal overholdes og implementeres korrekt. Dette gælder også for VEdirektivet.
0:000:00