svarer 
Morten Bødskov

Skatteudvalget spørger skatteministeren, Morten BødskovHenvendelse af 3/1-20 fra ECH Consult, vedrørende ikrafttrædelses-/overgangsbestemmelsen i sin foreliggende form

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 91, Spørgsmål 1
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 3/1-20 fra ECH Consult, vedrørende ikrafttrædelses-/overgangsbestemmelsen i sin foreliggende form, jf. L 91 - bilag 2?

Svar fra mandag den 20. januar 2020
ECH Consult har i sin henvendelse kritiseret den foreslåede ophævelse af hovedaktionærnedslaget og har i den forbindelse anmodet om svar på en række spørgsmål.

1. ECH Consult spørger, om det er opfattelsen, at aktionærer, der ejer aktier omfattet af hovedaktionærreglen, har en berettiget lovfæstet forventning til, at hovedaktionærreglen er gældende frem til fremsættelse af ny lovgivning, og at den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse i praksis langt overvejende reelt indebærer beskatning af værdistigning indtjent frem til 1. februar 2020 opgjort i forhold til aktiernes oprindelige anskaffelsesværdi.

Kommentar:

Det er min opfattelse, at borgerne har en berettiget forventning til, at reglerne i lovgivningen er gældende. Borgerne kan dog ikke have en forventning om, at reglerne aldrig fremadrettet ændres – heller ikke selvom reglerne har været gældende i en årrække.

Reglerne i aktieavancebeskatningsloven om hovedaktionærnedslag gælder for de omfattede aktionærer frem til det fastsatte virkningstidspunkt den 1. februar 2020, såfremt lovforslaget vedtages i sin nuværende form.

Med lovforslaget foreslås det, at afståelser, der sker den 1. februar 2020 eller senere, beskattes, uden at der er adgang til hovedaktionærnedslag. Dvs. at reglerne i lovforslaget har fremadrettet virkning i forhold til opgørelse af den skattepligtige gevinst ved fremtidige afståelser. Der er ikke ved lovforslaget foreslået særlige overgangsordninger i den forbindelse, jf. også svaret nedenfor under pkt. 4.

2a. ECH Consult spørger, om jeg er enig i, at hovedaktionærer, der kan drage nytte af hovedaktionærnedslaget, kun i reelt begrænset omfang vil have mulighed for at udnytte hovedaktionærnedslaget inden den 1. februar 2020, og at dette i givet fald vil indebære en betydelig aktuel beskatning af opsparet indkomst i selskabet.

Kommentar Jeg har ikke mulighed for at udtale mig om, hvorvidt den enkelte aktionær har mulighed for at afstå sine aktier inden den 1. februar 2020, eller hvorvidt det konkret vil udløse en betydelig beskatning. Det vil afhænge af de konkrete forhold.

Baggrunden for forslaget om at ophæve det særlige hovedaktionærnedslag er, at der er tale om en overgangsordning, som i modsætning til andre overgangsordninger ikke udløber. Reglerne indebærer desuden, at nogle aktionærer beskattes lempeligere af den fortjeneste, der optjenes i dag, ligesom der er mulighed for at spekulere i at forøge nedslaget.

På den baggrund mener jeg, at det er hensigtsmæssigt at ophæve nedslaget. Ophævelsen af nedslaget medvirker i øvrigt til at finansiere en række markante velfærdsløft i finansloven for 2020, hvad jeg er godt tilfreds med.

2b. ECH Consult spørger, om jeg er enig i, at hvis aktionæren ønsker at drage en mulig fordel af hovedaktionærnedslaget, så vil et salg langt overvejende kun kunne gennemføres inden den 1. februar 2020 ved et salg, der kun gennemføres af skattemæssige årsager.

Kommentar Det fremgår af lovforslaget, at det har virkning for afståelser, der sker den 1. februar 2020 eller senere. Jeg er i den forbindelse enig i, at forslaget om ophævelsen af hovedaktionærnedslaget kan tilskynde nogle aktionærer til at fremrykke en afståelse af aktierne, særligt hvis de omfattede aktionærer i forvejen gik med overvejelser herom og havde gjort nogle indledende forberedelser i den forbindelse.

2c. ECH Consult spørger, om jeg er enig i, at aktionærer, der har erhvervet hovedaktionæraktier med succession, mister en mulig adgang til hovedaktionærnedslag, og at en afvikling af selskabet inden 1. februar 2020 vil medføre den realisationsbeskatning, som det netop tilsigtedes at undgå ved at benytte de særlige generationsskifteregler?

Kommentar Lovforslaget indebærer, at adgangen til hovedaktionærnedslag bortfalder ved afståelse, der sker den 1. februar 2020 eller senere. Dette gælder både for den oprindelige hovedaktionær og for efterfølgende erhververe, der har overtaget aktierne med succession – herunder succession i adgangen til hovedaktionærnedslag.

3. ECH Consult spørger, om den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse ud fra en samlet vurdering er lovmedholdelig – og i givet fald hvilke særlige forhold, der begrunder et sådant synspunkt.

Kommentar Det kan oplyses, at den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse er lovmedholdelig. Loven træder i kraft den 1. februar 2020 og har virkning for afståelser, der sker den 1. februar 2020 eller senere.

Hovedaktionærnedslaget er en gammel overgangsordning, som ikke har nogen udløbsdato. Bestemmelsen fører til, at der også opnås skatterabat på gevinster, der optjenes den dag i dag, når blot hovedaktionæren har erhvervet aktierne før 19. maj 1993. Det er på tide at ophæve denne gamle overgangsordning. Ophævelsen af hovedaktionærnedslaget indgår desuden som en del af finansieringen af det markante velfærdsløft, som finanslovsaftalen for 2020 er udtryk for, og medvirker til at sikre mere socialt retfærdige skatteregler, og at det er de bredeste skuldre, der bærer de tungeste byrder.

4. ECH Consult spørger, om jeg er enig i, at det vil være muligt at indføre en overgangsbestemmelse, hvor handelsværdien af de omhandlede hovedaktionæraktier danner grundlag for fremtidig beskatning, mens de hidtidige regler gælder for værdistigninger frem til da.

Kommentar Jeg er enig i, at det vil være muligt at indføre en sådan overgangsbestemmelse. Ophævelsen af det særlige hovedaktionærnedslag indebærer dog, at alle hovedaktionærer bliver beskattet ens og på samme vis som andre personer, der ejer aktier, hvad der bl.a. vil bidrage til at mindske forskellen i beskatningen af formueindkomst. Hvis man måtte indføre den beskrevne overgangsbestemmelse, vil det betyde, at der også fremadrettet vil være en forskel i beskatningen afhængigt af, om aktierne er erhvervet før eller efter 19. maj 1993. Det kan jeg ikke tilslutte mig.

I den forbindelse er det også vigtigt at være opmærksom på, at lovforslaget udmønter dele af finanslovsaftalen for 2020 indgået den 2. december 2019 mellem regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet. Ophævelsen af hovedaktionærnedslaget medvirker således til at skabe finansiering til en række centrale kernevelfærdsområder i finansloven for 2020.

5. ECH Consult anmoder om, at det oplyses, hvad der ligger i formuleringen ”indrette sig på de gældende regler”.

Kommentar Jeg anerkender, at det kan være begrænset, hvor meget man indretter sig på nye regler, når man samtidig er omfattet af en meget gunstig overgangsordning, og hvor der ovenikøbet er set eksempler på, at man har spekuleret i at overføre nedslaget til nye aktier.

Formålet med overgangsreglerne var at afbøde den skærpede beskatning, som visse aktionærer oplevede ved lovændringen i 1993, men overgangsreglerne blev gennemført uden en slutdato og har nu eksisteret i 26 år. Det er ikke hensigtsmæssigt, at nogle aktionærer beskattes lempeligere af den fortjeneste, der løbende optjenes på deres aktier, end andre aktionærer, blot fordi aktierne er erhvervet før den 19. maj 1993. Jeg mener derfor, at det rigtige er at ophæve reglerne og dermed sikre finansiering til centrale kernevelfærdsområder.

6. ECH Consult spørger, om jeg er enig i, at ophævelsen af hovedaktionærnedslaget i mange tilfælde må forventes at indebære en reel merbeskatning af størrelsesordenen halve og hele millioner kroner for adskillige hovedaktionærer.

Kommentar Der er ingen tvivl om, at mange hovedaktionærer har oplevet meget store værdistigninger på deres aktier i de seneste mange år og derfor også ville kunne have opnået en stor skatterabat som følge af ejertidsnedslaget ved afståelse af aktierne i dag.

Som tidligere nævnt, så har partierne bag finanslovsaftalen for 2020 valgt at prioritere centrale kernevelfærdsområder gennem en finansiering, der indebærer mere socialt retfærdige skatteregler, således at det er de bredeste skuldre, der bærer de tungeste byrder.

7. ECH Consult spørger, om jeg er enig i, at ophævelsen af hovedaktionærnedslaget vil forøge beskatningen for de berørte aktionærer, herunder aktionærer i familieejede virksomheder, der står over for et generationsskifte. Og at disse aktionærer i mange tilfælde også vil være omfattet af regeringens forslag om at sløjfe den vedtagne lempelse af afgift ved familiegenerationsskifter.

Kommentar Det kan bekræftes, at beskatningen stiger for de aktionærer, der er omfattet af adgangen til hovedaktionærnedslaget.

Lovforslaget ændrer dog ikke på, at det fortsat er muligt – helt i samme omfang som hidtil – at overdrage aktier i erhvervsvirksomheder til næste generation med succession, så overdragelsen ikke udløser beskatning i forbindelse med generationsskiftet, idet erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling. Lovforslaget indebærer således ikke nødvendigvis en højere beskatning på overdragelsestidspunktet i forbindelse med et generationsskifte.

I forhold til bo- og gaveafgiften, så har det været vigtigt at prioritere penge til velfærden.

Jeg vil dog understrege, at det samtidig har været vigtigt for regeringen at sikre gode rammevilkår for erhvervslivet, hvorfor der bl.a. er indført et retskrav på henstand, så afgiften altid kan betales gradvist over 30 år, ligesom det er aftalt at nedsætte en ekspertgruppe med ekstern sagkyndig deltagelse, der skal komme med forslag til modeller, der kan sikre forudberegnelighed og gennemsigtighed ved værdiansættelsen i forbindelse med generationsskifte.

0:000:00