20. januar 2020 kl. 08.00Ministersvar
Kathrine Olldag svarer Morten Bødskov
Kathrine Olldag (R) spørger skatteministeren, Morten Bødskov, hvad mindreprovenuet ville være ved en generel udskydelse af ikrafttrædelsesdatoen for ophævelsen af hovedaktionærnedslaget med 2 eller 4 måneder mv.
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 91, Spørgsmål 2
Hvad ville mindreprovenuet være ved: 1) en generel udskydelse af ikrafttrædelsesdatoen for ophævelsen af hovedaktionærnedslaget med 2 eller 4 måneder, 2) en tillægsbestemmelse, der sikrer, at likvidation, der påbegyndes før lovens ikrafttrædelse – og hvor der er krav på hovedaktionærnedslag – sikres et sådant nedslag, selv hvis likvidationen først afsluttes efter ikrafttrædelsesdatoen. Er der andre måder, hvorpå hovedaktionærers mulighed for at fuldføre likvidation med nedslag før lovens ikrafttrædelse kan styrkes?
Svar fra mandag den 20. januar 2020
Den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse indebærer, at ophævelsen af hovedaktionærnedslaget vil finde anvendelse i forhold til aktier, der afstås den 1. februar 2020 eller senere.
Den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse er valgt ud fra en kombination af forskellige hensyn. Aftalen om ophævelse af hovedaktionærnedslaget indgår som et led i aftalen om finansloven for 2020 og bør derfor have virkning så hurtigt som muligt. Samtidig er der tale om ophævelse af en ordning, der har eksisteret siden 1993.
Som der er redegjort for i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, er det forbundet med betydelig usikkerhed at vurdere provenuvirkningen ved den foreslåede ophævelse af hovedaktionærnedslaget. Der foreligger således ingen opgørelse over de latente fortjenester på aktier, hvor der er adgang til hovedaktionærnedslag. Desuden er det vanskeligt at vurdere, hvornår disse fortjenester vil blive realiseret og beskattet, idet der er adgang til at videreføre hovedaktionærnedslaget ved generationsskifte.
Det er tidligere beregningsteknisk lagt til grund, at en udskydelse af ikrafttrædelsesdatoen med 7 måneder vil reducere merprovenuet i 2020 med 150 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. På dette grundlag skønnes det med stor usikkerhed, at det vil reducere merprovenuet med ca. 45 mio.kr. generelt at udskyde ikrafttrædelsestidspunktet med 2 måneder, mens en generel udskydelse med 4 måneder skønnes at reducere merprovenuet med ca.
85 mio. kr.
En afståelse af aktier kan også ske i forbindelse med en likvidation af selskabet, hvor selskabet opløses, og hvor aktierne dermed ikke længere eksisterer. I forbindelse med likvidation af et selskab anmoder aktionæren eller likvidator normalt om en udtalelse fra Skatteforvaltningen om, at der på det foreliggende grundlag ikke vil blive rejst krav om indkomstskat mod selskabet – en såkaldt skattekvittance. Herudover kan en opløsning af selskabet ske mere formløst uden afholdelse af generalforsamling, hvor der efter reglerne i selskabslovens § 216 kan anmodes om en erklæring fra Skatteforvaltningen om, at der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav vedrørende selskabet.
Udover indsendelse af anmodning om skattekvittance eller erklæring kan en likvidation af selskabet også påbegyndes ved, at der foretages en anmeldelse til Erhvervsstyrelsen, og selskabet kan herefter tidligst opløses efter en proklamafrist på 3 måneder, jf. selskabslovens § 221.
For tiden udgør Skatteforvaltningens sagsbehandlingstid ca. 8 måneder i sager om anmodning om skattekvittance og ca. 3,5 måneder i sager om anmodning om betalingserklæring efter selskabslovens § 216.
Det kan således forekomme, at der, inden lovforslaget blev kendt, er taget konkrete skridt til at opløse selskabet, men hvor opløsningen først kan finde sted efter den 1. februar 2020 som følge af sagsbehandlingstiden hos Skatteforvaltningen, eller fordi opløsningen skal afvente udløbet af den lovbestemte proklamafrist.
Der foreligger ikke et grundlag, der muliggør en nærmere kvantificering af de provenumæssige konsekvenser, hvis lovforslaget ændres, så hovedaktionærnedslaget bevares i forbindelse med likvidationer, der er påbegyndt, før lovforslaget blev kendt, men ikke endeligt afsluttet før ikrafttrædelsesdatoen. Det skønnes dog, at et sådant ændringsforslag kun vil omfatte relativt få aktionærer, hvorfor provenuvirkningen vurderes at være beskeden og inden for rammerne af den generelle usikkerhed på det samlede provenuskøn.
Da den foreslåede ikrafttrædelsesdato kan forekomme urimelig for de aktionærer, der allerede inden, forslaget blev kendt, har handlet i tillid til de gældende regler ved via en henvendelse til myndighederne at igangsætte en opløsning af selskabet, agter jeg at fremsætte et ændringsforslag, der fritager disse aktionærer for ophævelsen af hovedaktionærnedslaget.
Den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse er valgt ud fra en kombination af forskellige hensyn. Aftalen om ophævelse af hovedaktionærnedslaget indgår som et led i aftalen om finansloven for 2020 og bør derfor have virkning så hurtigt som muligt. Samtidig er der tale om ophævelse af en ordning, der har eksisteret siden 1993.
Som der er redegjort for i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, er det forbundet med betydelig usikkerhed at vurdere provenuvirkningen ved den foreslåede ophævelse af hovedaktionærnedslaget. Der foreligger således ingen opgørelse over de latente fortjenester på aktier, hvor der er adgang til hovedaktionærnedslag. Desuden er det vanskeligt at vurdere, hvornår disse fortjenester vil blive realiseret og beskattet, idet der er adgang til at videreføre hovedaktionærnedslaget ved generationsskifte.
Det er tidligere beregningsteknisk lagt til grund, at en udskydelse af ikrafttrædelsesdatoen med 7 måneder vil reducere merprovenuet i 2020 med 150 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. På dette grundlag skønnes det med stor usikkerhed, at det vil reducere merprovenuet med ca. 45 mio.kr. generelt at udskyde ikrafttrædelsestidspunktet med 2 måneder, mens en generel udskydelse med 4 måneder skønnes at reducere merprovenuet med ca.
85 mio. kr.
En afståelse af aktier kan også ske i forbindelse med en likvidation af selskabet, hvor selskabet opløses, og hvor aktierne dermed ikke længere eksisterer. I forbindelse med likvidation af et selskab anmoder aktionæren eller likvidator normalt om en udtalelse fra Skatteforvaltningen om, at der på det foreliggende grundlag ikke vil blive rejst krav om indkomstskat mod selskabet – en såkaldt skattekvittance. Herudover kan en opløsning af selskabet ske mere formløst uden afholdelse af generalforsamling, hvor der efter reglerne i selskabslovens § 216 kan anmodes om en erklæring fra Skatteforvaltningen om, at der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav vedrørende selskabet.
Udover indsendelse af anmodning om skattekvittance eller erklæring kan en likvidation af selskabet også påbegyndes ved, at der foretages en anmeldelse til Erhvervsstyrelsen, og selskabet kan herefter tidligst opløses efter en proklamafrist på 3 måneder, jf. selskabslovens § 221.
For tiden udgør Skatteforvaltningens sagsbehandlingstid ca. 8 måneder i sager om anmodning om skattekvittance og ca. 3,5 måneder i sager om anmodning om betalingserklæring efter selskabslovens § 216.
Det kan således forekomme, at der, inden lovforslaget blev kendt, er taget konkrete skridt til at opløse selskabet, men hvor opløsningen først kan finde sted efter den 1. februar 2020 som følge af sagsbehandlingstiden hos Skatteforvaltningen, eller fordi opløsningen skal afvente udløbet af den lovbestemte proklamafrist.
Der foreligger ikke et grundlag, der muliggør en nærmere kvantificering af de provenumæssige konsekvenser, hvis lovforslaget ændres, så hovedaktionærnedslaget bevares i forbindelse med likvidationer, der er påbegyndt, før lovforslaget blev kendt, men ikke endeligt afsluttet før ikrafttrædelsesdatoen. Det skønnes dog, at et sådant ændringsforslag kun vil omfatte relativt få aktionærer, hvorfor provenuvirkningen vurderes at være beskeden og inden for rammerne af den generelle usikkerhed på det samlede provenuskøn.
Da den foreslåede ikrafttrædelsesdato kan forekomme urimelig for de aktionærer, der allerede inden, forslaget blev kendt, har handlet i tillid til de gældende regler ved via en henvendelse til myndighederne at igangsætte en opløsning af selskabet, agter jeg at fremsætte et ændringsforslag, der fritager disse aktionærer for ophævelsen af hovedaktionærnedslaget.
