29. januar 2020 kl. 08.00Ministersvar
Louise Schack Elholm svarer Morten Bødskov
Louise Schack Elholm (V) spørger skatteministeren, Morten Bødskov, om en arving, der eksempelvis har overtaget aktier med succession i 2019 eller tidligere, har betalt for meget i bo- og gaveafgift, da den latente skat har været sat for lavt, hvis lovforslaget om hovedaktionærnedslaget bliver vedtaget uændret,
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 91, Spørgsmål 12
Kan ministeren bekræfte, at en arving, der eksempelvis har overtaget aktier med succession i 2019 eller tidligere, har betalt for meget i bo- og gaveafgift, da den latente skat (der fragår ved afgiftsberegningen) har været sat for lavt, hvis lovforslaget om hovedaktionærnedslaget bliver vedtaget uændret?
Svar fra onsdag den 29. januar 2020
Når aktier går i arv, er der i visse tilfælde mulighed for, at arvingen kan overtage aktierne med succession. Successionen indebærer, at dødsboet ikke beskattes af aktieavancen, men at arvingen indtræder i afdødes sted med hensyn til bl.a. aktiernes skattemæssige anskaffelsessum.
Successionen indebærer, at arvingen overtager afdødes forpligtelse til at betale skat af aktieavancen, når aktierne afstås. Ved beregningen af boafgiften kompenseres for denne skatteforpligtelse, der hviler på aktierne, som arvingen overtager. Boafgiften nedsættes således med en såkaldt passivpost. Passivposten udgør 22 pct. af den skattepligtige fortjeneste, der ville have kunnet konstateres, hvis afdøde havde afstået aktierne til markedsværdien.
Ved beregningen af passivposten anvendes de regler, der gælder på tidspunktet for successionen. Ved en succession i 2019 eller tidligere vil der ved opgørelsen af passivposten have været anvendt hovedaktionærnedslag, hvis afdøde havde været berettiget til et sådant nedslag.
Hovedaktionærnedslaget indebærer en nedsættelse af den skattepligtige fortjeneste, der indgår ved beregningen af boafgiften. Når den skattepligtige fortjeneste reduceres med et hovedaktionærnedslag, nedsættes passivposten tilsvarende, og dermed bliver boafgiften større, end hvis der ikke havde været knyttet hovedaktionærnedslag til aktierne. Det er således korrekt, at den boafgift, der måtte være betalt i forbindelse med successionen i 2019 eller tidligere, på grund af hovedaktionærnedslaget kan have været større, end hvis der ikke var knyttet et hovedaktionærnedslag til de pågældende aktier.
Alle aktionærer, som ejer aktier med hovedaktionærnedslag, vil blive omfattet af den foreslåede ophævelse af hovedaktionærnedslaget. De vil miste en fordel, som andre aktionærer ikke har haft. Det vil også gælde dem, der har overtaget aktier med succession. Næste generation har således ved successionen overtaget ejertidsnedslaget, men mister det efter forslaget på samme måde som andre med virkning fra den 1. februar 2020.
Ophævelsen af hovedaktionærnedslaget er således udtryk for en forhøjelse af aktiebeskatningen for visse aktionærer. Ved tidligere forhøjelser af aktiebeskatningen er der ikke givet adgang til tilbagebetaling af tidligere betalt boafgift. Her ville boafgiften også skulle beregnes til et mindre beløb, hvis den nye forhøjede aktiebeskatning blev indregnet.
Samme argumentation kunne også fremføres i forhold til andre aktiver end aktier, hvor der kan være indført en skærpelse i beskatningen af erhvervsindkomst.
Successionen indebærer, at arvingen overtager afdødes forpligtelse til at betale skat af aktieavancen, når aktierne afstås. Ved beregningen af boafgiften kompenseres for denne skatteforpligtelse, der hviler på aktierne, som arvingen overtager. Boafgiften nedsættes således med en såkaldt passivpost. Passivposten udgør 22 pct. af den skattepligtige fortjeneste, der ville have kunnet konstateres, hvis afdøde havde afstået aktierne til markedsværdien.
Ved beregningen af passivposten anvendes de regler, der gælder på tidspunktet for successionen. Ved en succession i 2019 eller tidligere vil der ved opgørelsen af passivposten have været anvendt hovedaktionærnedslag, hvis afdøde havde været berettiget til et sådant nedslag.
Hovedaktionærnedslaget indebærer en nedsættelse af den skattepligtige fortjeneste, der indgår ved beregningen af boafgiften. Når den skattepligtige fortjeneste reduceres med et hovedaktionærnedslag, nedsættes passivposten tilsvarende, og dermed bliver boafgiften større, end hvis der ikke havde været knyttet hovedaktionærnedslag til aktierne. Det er således korrekt, at den boafgift, der måtte være betalt i forbindelse med successionen i 2019 eller tidligere, på grund af hovedaktionærnedslaget kan have været større, end hvis der ikke var knyttet et hovedaktionærnedslag til de pågældende aktier.
Alle aktionærer, som ejer aktier med hovedaktionærnedslag, vil blive omfattet af den foreslåede ophævelse af hovedaktionærnedslaget. De vil miste en fordel, som andre aktionærer ikke har haft. Det vil også gælde dem, der har overtaget aktier med succession. Næste generation har således ved successionen overtaget ejertidsnedslaget, men mister det efter forslaget på samme måde som andre med virkning fra den 1. februar 2020.
Ophævelsen af hovedaktionærnedslaget er således udtryk for en forhøjelse af aktiebeskatningen for visse aktionærer. Ved tidligere forhøjelser af aktiebeskatningen er der ikke givet adgang til tilbagebetaling af tidligere betalt boafgift. Her ville boafgiften også skulle beregnes til et mindre beløb, hvis den nye forhøjede aktiebeskatning blev indregnet.
Samme argumentation kunne også fremføres i forhold til andre aktiver end aktier, hvor der kan være indført en skærpelse i beskatningen af erhvervsindkomst.
