Jacob Jensen
 svarer 
Lea Wermelin

Jacob Jensen (V) spørger miljøministeren, Lea Wermelin, hvorvidt fremrykningen af kravet om partikelfilter kan gennemføres i praksis når Bilbranchen har givet udtryk for bekymring for, om leveranceproblemer i forbindelse med coronapandemien kan gøre det vanskeligt i praksis at fremskaffe partikelfiltre

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 114, Spørgsmål 3
Bilbranchen har givet udtryk for bekymring for, om leveranceproblemer i forbindelse med coronapandemien kan gøre det vanskeligt i praksis at fremskaffe partikelfiltre. Vil ministe­

ren redegøre for, hvorvidt fremrykningen af kravet om partikelfilter kan gennemføres i praksis, og oplyse, hvilke vurderinger der ligger til grund for ministerens svar?

Svar fra onsdag den 23. februar 2022
Såfremt der skulle være leveringsproblemer med partikelfiltre til dieseldrevne varebiler frem mod 1. juli 2023, hvor det sidste trinkrav for varebiler træder i kraft, vil dette blive håndteret igennem Miljøstyrelsens dispensationspraksis. Med lovforslaget sikres endvidere hjemmel til at udstede regler om visse undtagelser, der vil gælde for personbiler, og for varebiler der anvendes privat.

Miljøstyrelsen har i henhold til sin nuværende dispensationspraksis generelt givet dispensation i forbindelse med ikrafttrædelse af nye krav i miljøzonerne, hvis der er bestilt et nyt køretøj eller et partikelfilter til eftermontering, inden kravene træder i kraft. Længden af dispensationen fastsættes ud fra den dokumentation, ansøgeren vedlægger sagen. Disse dispensationer er blevet forlænget i flere tilfælde, hvis der har vist sig leveringsproblemer. Jeg forventer, at den samme praksis vil være gældende for erhvervsvarebilerne, når kravene for varebiler strammes 1. juli 2023, som foreslået.

Lea Wermelin / Morten Pedersen Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
0:000:00