Om  
Annette Christensen

Træ- og møbelindustrien får ny branchedirektør

Annette Christensen er ny direktør i Træ- og Møbelindustrien i DI (TMI).

Peter Bjørnbak Hansen

Det er en erfaren kvinde, Dansk Industri har sat i spidsen for den del af organisationen, som repræsenterer træ- og møbelindustrien (TMI).

Annette Christensen hedder hun.

Igennem 11 år har hun haft flere roller i den 11.000 virksomheder store brancheorganisation, og nu træder hun ind i en rolle som branchedirektør, oplyser Dansk Industri.

"Annette Christensen har gennem de opgaver, hun har løst i DI, vist sig som yderst kompetent. Samtidig har hun en stor forståelse for virksomhedernes hverdag og behov. Jeg mener derfor, hun er et rigtigt godt valg til at stå i spidsen for en så vigtig og spændende branche," siger viceadministrerende direktør Kim Graugaard, der har direktøransvaret i Dansk Industri for netop TMI. 

Det er virksomheder som BoConcept, Fritz Hansen, Montana og JKE Design, den nye direktør skal stå i spidsen for.

"Jeg ser meget frem til at være med til at gøre en forskel for de mange træ- og møbelvirksomheder i Danmark. Det er virksomheder, hvor design, det enestående råstof træ og købmandsskab går hånd i hånd, og som har spændende muligheder i en tid med fokus på bæredygtighed," siger Annette Christensen på tærsklen til det nye arbejde. 

Annette Christensen begynder ved årsskiftet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Annette Christensen

Underdirektør, chef, Erhvervsudvikling, Dansk Industri
cand.oecon (Syddansk Uni., 1996), executive education (Harvard University, 2012)

0:000:00