Debatbog om den blandede skole møder politisk skepsis

Der skal værnes om den blandede sociale folkeskole, og derfor skal blandt andet det fri skolevalg begrænses.

Sådan lyder en af konklusionerne fra debatbogen "Den sociale smeltedigel" af forfatteren og journalisten Lars Olsen.

Han slår desuden til lyd for, at Undervisningsministeriet hvert fjerde år offentliggør kommunernes sociale blandning i skoler, samt at der sættes et loft på 10 procent over andelen af elever på fri- og efterskoler. Alt sammen for at støtte om om den blandede folkeskole, som ifølge debatbogen er grundstenen for velfærdssamfundet.

Det fri skolevalg skal bevares
Men politisk bliver forslagene modtaget lunkent. Charlotte Dyremose, uddannelsesordfører for Konservative, understreger, at der allerede i dag findes muligheder for at dispensere for de fri skolevalg ud fra faglige og pædagogiske principper, som det blandt andet bliver gjort i Århus.

Valget kan netop være med til at sikre, at færre vælger privatskolen. Hvis ikke skolevalget er der, vil det betyde, at forældrene enten flytter, hvilket medfører ghettoer, eller at privatskolen bliver valgt med manglende rummelighed i folkeskolen som konsekvens.

Charlotte Dyremose
Konservatives uddannelsesordfører

Og derudover skal det fri skolevalg bevares, mener hun.

"Valget kan netop være med til at sikre, at færre vælger privatskolen. Hvis ikke skolevalget er der, vil det betyde, at forældrene enten flytter, hvilket medfører ghettoer, eller at privatskolen bliver valgt med manglende rummelighed i folkeskolen som konsekvens. Det kan ingen være tjent med," siger Charlotte Dyremose, der heller ikke vil blande sig i, hvor mange der sætter sit barn i en fri- eller privatskole.

"Det er vigtigt for mig, at vi laver en folkeskole, der er så god, at folk får lyst til at bruge den. Men vi skal ikke begrænse friskolerne på den bekostning," siger hun.

En oversigt over den sociale blanding i alle kommunerne vil gøre ondt værre, mener hun.

"Det vil bare stigmatisere børnene. Forældrene ved godt, hvor de gode skoler er."

Begræns adgangen for indvandrere
Oversigten over den sociale blanding vil Martin Henriksen, Dansk Folkepartis ordfører, dog gerne diskutere uden at være varm fortaler. Men ellers giver han debatbogen en kold skulder.

"Vi skal ikke gøre livet surt for privatskolerne, bare fordi de gør det godt. Det er socialdemokratisk tankegang, som Dansk Folkeparti slet ikke er enig i. Desuden er jeg ikke indstillet på at begrænse det fri skolevalg, men man kunne overveje at indføre et loft for, hvor mange indvandrere og efterkommere der må være på folkeskolen. Det er en farbar vej, men vi skal ikke begrænse valget for danske forældre, som jo ikke er problemet," siger Martin Henriksen.

Ikke fan af Lars Olsen
Anne-Mette Winther Christiansen, uddannelsesordfører for Venstre, understreger, at Lars Olsen ikke er i hendes fanklub. Og det skyldes blandet hans holdning til friskoler og de fri skolevalg.

"Lars Olsen siger, at det er de veluddannede, der flygter til friskolerne og dermed ikke er med til at løfte den offentlige folkeskole. Men han glemmer, at rigtigt mange friskoler tager de elever, som folkeskolen ikke kan rumme mere," siger Anne-Mette Winther Christiansen, der heller ikke er stemt for at begrænse de fri skolevalg.

"I dag har folkeskolerne allerede muligheden for at give dispensation for de fri skolevalg. Forældrene kan selvfølgelig kræve at få barnet i skolen, men de færreste stritter imod, hvis de får en god vejledning fra skolen, om at barnet måske lige så godt kunne vælge naboskolen. Vi har blandt andet givet Århus muligheden for selv at bestemme, hvor eleverne går i skole, og det hjælper. Der er altså mulighed for at blande eleverne, så skolen er så socialt funderet som muligt," siger hun.

Den store opgørelse om skolernes sociale blanding siger hun også nej til.

"Jeg vil hellere have fremhævet, hvilke ting skolen lægger vægt som eksempelvis idræt eller musik end få information om, hvor socialt blandet skolen er," siger Venstres ordfører.

Interessant, men alligevel skeptisk
Christine Antorini, Socialdemokraternes ordfører, er til gengæld enig med debatbogen i, at man burde lade kommunen kunne dispensere for det fri skolevalg i højere grad.

"En opgørelse over, hvor blandede skoler er i kommunerne kunne også være interessant. Det kunne være et forskningsprojekt, der gik ind og definerede klart, hvad den socialt blandede skole er. Men jeg er alligevel grundlæggende skeptisk over for det, fordi den sociale baggrund er én blandt mange ting, der definerer, hvad en god skole er," siger Christine Antorini.

Og i stedet for at begrænse friskolerne vil Socialdemokraterne indføre to takster. En højere for almindelige børn og en lavere for børn, der har brug for særlig hjælp.

"På den måde ville man tilskynde skoler til at åbne dørene for elever, der har brug for hjælp og derigennem få friskolerne til at tage del i ansvaret for også svage elever," siger Christine Antorini.