Ændring af friskoleloven rammer hårdt

Af Ebbe Lilliendal
Landsformand for Dansk Friskoleforening

Undervisningsministeren lukkede i 2008 en friskole i Vestjylland, fordi den angiveligt manglede én elev i 2. klasse. I den forbindelse blev det tydeligt, at Undervisningsministeriet og alle skoleforeningerne ikke længere havde fælles forståelse af udbudskravet i friskoleloven.

I friskoleloven har der altid været et krav til antallet af årgange, hvorpå en friskole skulle udbyde undervisning. Tidligere omfattede det 1. til 7. klasse, og efter børnehaveklassen er gjort obligatorisk, skal friskolen tilbyde undervisning fra 0. til 7. klasse.

Denne regel har altid for skoleforeningerne betydet, at friskolerne skulle tilbyde undervisning på 1. til 7. klasse, men ikke at der nødvendigvis skulle være mindst én elev i hver klasse. Mange friskoler har samlæst årgange både med pædagogiske- og praktiske begrundelser. Friskolerne er blandt andet kendt for at vægte det brede fællesskab på skolen, hvilket giver alle elever mulighed for at opbygge sociale kompetencer uanset antallet af kammerater præcis på egen årgang.

I Dansk Friskoleforening vurderer vi, at op mod 25 af vores medlemsskoler helt eller periodevis vil have endog meget svært ved at opfylde det nye elevtalskrav.

Ebbe Lilliendal
Landsformand for Dansk Friskoleforening

To overordnede krav til elevtallet
Undervisningsministeren vil nu have fastlagt, hvordan eleverne på en friskole skal fordele sig på klassetrin. Et fremsat lovforslag definerer nu en skole med to krav til elevtallet:

• For at oppebære statstilskud skal en friskole have 32 elever fra 0. til 7. klasse. Dette er ikke et nyt krav.

• For at være en friskole i lovens forstand, skal der være mindst ni elever i 0. til 2. klasse, ni elever i 3. til 5. klasse og seks elever i 6. til 7. klasse. Altså skal mindst 24 af de tilskudsudløsende 32 elever være fordelt på en af ministeriet fastlagt måde. Dette er et nyt krav.

I Dansk Friskoleforening vurderer vi, at op mod 25 af vores medlemsskoler helt eller periodevis vil have endog meget svært ved at opfylde det nye elevtalskrav. Der kan være skoler, der i visse perioder ikke får elever på et eller flere klassetrin af forskellige grunde, men dog er fyldt helt op på alle øvrige klassetrin. Disse skoler vil kunne lukke, hvis de ikke lever op til elevtalskravene på de anførte klassetrin.

Hvis loven bliver vedtaget, vil det desuden betyde, at det ikke længere vil være muligt at drive en ikke-tilskudsberettiget friskole (en skole med under 32 elever fra 0. til 7. klasse). Disse skoler har typisk et lavt elevtal, men skal nu minimum have 24 elever fordelt efter den ministerielle fordelingsnøgle. Og disse skoler modtager vel at mærke ikke tilskud fra staten.

24 elever er grundlaget for en skole
Man kan med god ret diskutere, hvorfor der skal præcis 9 indskolingselever, 9 mellemtrinselever og 6 elever i 6.-7. klasse til at definere en skole. Vi mener under alle omstændigheder, at lovforslaget er et indgreb i friskolernes ret og mulighed til at organisere sig individuelt og i samklang med forældrene.

Vi ser to hovedbudskaber fra ministeriets side, dels skal det slås fast, hvordan udbudskravet skal forstås, og at det var korrekt at fratage en friskole i Vestjylland tilskuddet. Dels begrundes forslaget med, at størrelsen på klassetrin afgør, om der kan skabes et pædagogisk miljø, der giver mulighed for, at eleverne kan opbygge sociale relationer.

Vi er lodret uenige. Det er helt nyt, at man fra statens side vil definere, hvad en god skole er. Hele hensigten med friskoleloven er at give forældrene mulighed for selv at definere dette med respekt for niveauet i undervisningen og i overensstemmelse med kravet om at "friskolens undervisning skal stå mål med folkeskolens".

Klassetrinskrav vil øge bureaukratiet
Det må være tilstrækkeligt, at en fri grundskole skal udbyde undervisning på alle klassetrin - fra børnehaveklasse til 7. klasse. Kravet om, hvilke klassetrin eleverne præcis skal befinde sig på, er unødig bureaukrati, som i værste fald kan lukke velfungerende skoler med op til og over 60 elever samlet set.

Vi ser helst, lovforslaget tages af bordet, men alternativt har vi fra Dansk Friskoleforening foreslået, at en friskole skal udbyde undervisning på 6 sammenhængende klassetrin, der som minimum omfatter børnehaveklassen eller 9. klasse. Vi ser ingen grund til supplerende klassetrinskrav, men blot en pligt til skolerne om at dokumentere, at der udbydes undervisning på 6 sammenhængende klassetrin.

Påstand: "Små skoler er dyre at drive"
Bertel Haarder er citeret for at sige: "Under alle omstændigheder skal der være grænser for, hvor små skoler skal være. Det er trods alt statens penge, og små skoler er rigtig dyre for det offentlige."

På finansloven afsættes ét beløb pr. elev i en fri grundskole, uanset hvilken skole eleven går på. Internt mellem de 500 frie grundskoler har vi aftalt en solidarisk omfordeling af den samlede pulje på finansloven. Den betyder, at en lille friskole får lidt mere pr. elev end en større friskole. Men for staten er det ikke dyrere at "drive mindre friskoler", det er underordnet for staten, om en friskoleelev går på en lille eller en stor skole.