Strid om lærernes efteruddannelse

EFTERUDDANNELSE: Ekspert og skolernes organisationer er enige om, at der er et stort efterslæb, hvad angår efteruddannelse af lærerne, men KL er lodret uenig.
Der er uenighed om, hvor stort behovet for at få efteruddannet flere lærere er.
Der er uenighed om, hvor stort behovet for at få efteruddannet flere lærere er. Foto: colourbox.com

Det er ikke bare en fornemmelse, da vi alle sammen ved, at der er et efterslæb. Blandt andet fik vi Talis-rapporten, som viser, at danske lærere er nogle af dem, som får mindst efteruddannelse blandt alle de lande, som indgår i rapporten.

Anders Bondo Christensen
Formand, Danmarks Lærerforening
Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen og en ekspert ved DPU er enige om, at der er et stort behov for at sætte skub i lærernes efteruddannelse. En rapport fra sidste sommer viste, at Danmark indtog en bundplacering i forhold til andre lande, hvis man sammenligner lærernes efteruddannelses-niveau, men KL er uenig i rapportens konklusioner.

Professor ved DPU og centerleder for Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Niels Egelund, mener, at der er et stort behov for at sikre efteruddannelse af lærerne i den danske folkeskole.

"Behovet er næsten enormt. OECD gennemførte en undersøgelse om efteruddannelses-forhold i 23 lande, der blev offentliggjort sidste sommer. Den viste, at Danmark lå placeret tredjelavest, hvad angår omfanget af efteruddannelse af folkeskolelærere," siger han.

Undersøgelsen TALIS viser, at en fjerdedel af lærerne ikke har været på kompetenceudvikling af mindst en dags varighed de sidste 18 måneder. Danmark ligger dermed tredjelavest af TALIS-landene. Manglende udbud af passende kompetenceudviklingstilbud og manglende støtte fra arbejdsgiveren angives som årsag til, at lærerne ikke har deltaget i mere kompetenceudvikling

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00