AE: Der bør stilles større krav til de private skoler

Danske skoleelever er mindre blandede end tidligere. Det viser vores analyse, hvori det står klart, at danske børn i langt mindre grad end tidligere går i skole med børn fra andre sociale lag – målt på forældres indkomst. I 2010 var 42 procent af danske grundskoler blandede. Ti år senere er det kun 27 procent.

Tendensen gælder både for folkeskoler og private skoler, men i særlig grad for sidstnævnte. Kun 22 procent af fri- og privatskolerne er blandede, mens det gælder for 29 procent af de offentlige skoler.

Udviklingen er trukket af, at mange forældre har valgt, at deres børn skal gå i en fri- eller privatskole. Trafikken over mod de private skoler har bragt en større opdeling af danske skolebørn med sig, ligesom vi ved, at det i høj grad er de mest velstillede børn, der går på fri- og privatskoler. Det gælder både i by og på land.

Den øgede polarisering er ikke hensigtsmæssig og går ud over sammenhængskraften i vores samfund. Opdelingen kan i sidste ende betyde, at færre børn og unge får en uddannelse, fordi mindre ressourcestærke børn ikke oplever det faglige løft (klassekammeratseffekt), det giver, når man går i skole med socioøkonomisk stærkere børn.

Samtidig er opgaven blevet tungere for folkeskolen i takt med at flere og flere børn, og især de mest velstillede, søger væk derfra.

Folkeskolen er blevet udhulet

Vores nye opgørelse viser, at midlerne til folkeskolen er blevet udhulet, når man holder det op mod den generelle velstandsfremgang i samfundet. Udgiften per folkeskoleelev er kun steget med 1,3 procent i perioden 2009-2020. I samme periode er velstanden per indbygger steget med 9,6 procent.

Vi kan som samfund sørge for et system, der underbygger, at flere vælger folkeskolen til, så danske skolebørn bliver så lidt opdelte som muligt.

Mie Dalskov Pihl
Chefanalytiker og projektchef, AE

Som tommelfingerregel skal enhedsudgifterne i det offentlige følge med velstandsudviklingen per indbygger, hvis ikke borgerne skal opleve en velfærdsforringelse. Med andre ord bliver vi rigere og rigere, uden at midlerne til folkeskolen følger med de højere forventninger til skoletilbuddet, der følger med vores højere velstand.

Det er sådan en forringelse, mange forældre har oplevet omkring folkeskolen. Dertil kommer, at folkeskolen har været omgærdet af meget uro i det seneste årti. Reform, læretidsaftale og inklusionslov er kommet oven i de mange folkeskolelukninger, der har været i især mange landkommuner. Mere end hver femte folkeskole er forsvundet siden 2007.

Nedprioriteringer og forandringer har altså skubbet på, at flere forældre har valgt at sende deres børn på en fri- eller privatskole.

Større krav til de private skoler

En analyse, som Danmarks Statistik foretog i 2017, viser, at forældre blandt andet fravælger folkeskolen til fordel for private skoler på grund grund af utilfredshed med folkeskolen, men også på grund af rygte, værdigrundlag og fagligt niveau.

Man kan ikke fortænke forældre i at ville deres børn det bedste og gå op i sine børn skolegang og uddannelse, men vi kan som samfund sørge for et system, der underbygger, at flere vælger folkeskolen til, så danske skolebørn bliver så lidt opdelte som muligt.

Løsningen er for det første at skabe ro og ordentlige rammer om folkeskolen, men vi skal også stille større krav til de private skoler. Private skoler får et offentligt tilskud per elev, uanset hvilket socialt ansvar de løfter.

Det bør ændres så, så vi giver private skoler incitament til at tage et større socialt ansvar via en socialt betinget koblingsprocent, hvor private skoler, der ikke løfter et socialt ansvar, i mindre omfang får adgang til offentlige midler.