Aktører: Forudsætningen for velfærd begynder i folkeskolen

Af Jeanette Sjøberg og Jeppe Rosengård Poulsen
Formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening og formand for Danske SOSU-skoler

En kerneydelse i vores velfærdssamfund er på spil.

Der mangler faglærte medarbejdere i sundheds- og ældresektoren, og problemet vil blive større de kommende år. Fremskrivninger viser, at der i 2027 vil mangle op mod 40.000 social- og sundhedsmedarbejdere.

Seneste tal fra Undervisningsministeriet viser et fald i unges søgning til grundforløbet, der leder til en uddannelse som social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent. Fra 2015 til 2017 skete et fald i søgningen til SOSU-uddannelserne på cirka 40 procent.

Dermed er SOSU-uddannelserne de erhvervsuddannelser, der har oplevet det største fald i optaget siden reformen af erhvervsuddannelserne trådte i kraft.

Praktiske fag i folkeskolen
Vi vil i fællesskab gerne være med til at løfte alle de gode visioner og hensigter ved at udvikle og understøtte attraktive og fagligt stærke undervisningsmiljøer, hvor SOSU-fagligheden træder tydeligt frem.

Der er store potentialer i, at SOSU-skoler, UU-vejledningen (den kommunale ungeindsats) og folkeskoler samarbejder om at bringe praktiske fag ind i undervisningen.

Jeanette Sjøberg og Jeppe Rosengård Poulsen
Formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening og formand for Danske SOSU-skoler

Et godt samarbejde om praksisfaglig og anvendelsesorienteret undervisning i folkeskolens ældste klasser vil kunne vække mange unges nysgerrighed for en erhvervsuddannelse som alternativ til at vælge gymnasiet – uden at man forsøger at manipulere eller presse eleverne i folkeskolen til at vælge en bestemt ungdomsuddannelse. 

Der er store potentialer i, at SOSU-skoler, UU-vejledningen (den kommunale ungeindsats) og folkeskoler samarbejder om at bringe praktiske fag ind i undervisningen. Det omfatter også den del af de praktiske fag, hvor kompetencerne og fagligheden handler om at skabe livskvalitet for andre.

Man vil for eksempel kunne inddrage elementer fra social- og sundhedsuddannelserne som sundhed, kost og velfærdsteknologi i folkeskolens undervisning. Som enkeltstående aktiviteter eller tværgående temaer – eller som en fast integreret del af undervisningen i fagene.

Ved at inddrage det social- og sundhedsfaglige i folkeskolens undervisning kan man understøtte elever med interesse og flair for relationelle kompetencer, empati og omsorg.

Eleverne skal gøres bevidste om, at også interesser inden for blandt andet kost, motion og social trivsel er fagligheder, som man kan bygge videre på i en fremtidig karriere.

Eleverne skal vælge ungdomsuddannelserne til
Ud over en styrket UU-vejledning og mere synlighed i folkeskolens ældste klasser vil interessen for SOSU-uddannelserne også kunne styrkes gennem et bredt tværgående samarbejde, der inkluderer arbejdsgiverne, i dette tilfælde primært kommunerne og regionerne.

Samarbejdet kan for eksempel omfatte besøg på arbejdspladser, undervisningsforløb eller praktikophold, der bidrager til at give eleverne et indblik i social- og sundhedsarbejdet.

Vi ønsker, at eleverne i folkeskolen får de bedste betingelser for selv at opdage, udforske og udvikle deres interesser og motivation, så de får forudsætningerne for at vælge den ungdomsuddannelse, der leder dem på sporet af den fremtid, de ønsker.

Det skal være elevernes tilvalg.

Det kan vi opnå gennem styrkede vilkår for samarbejde på tværs mellem lærere i folkeskolen, UU-vejledere og undervisere på SOSU-skolerne. Samarbejdet vil kunne få flere unge til at vælge en fremtid inden for social- og sundhedsfaget, fordi de oplever, at det er en vej til den rigtige karriere for dem.

Det vil både være godt for de unge og for fremtidens medborgere med omsorgs- og plejebehov.