Alternativet: Skolekøkkener skal være økologiske, grønne og vegetariske

Af Carolina Magdalene Maier (ALT)
Undervisningsordfører

I Alternativet har vi en helt klar vision: Inden for de næste 20 år skal der findes skolekøkkener på alle folkeskoler i Danmark.

Vi ønsker ikke blot madordninger, vi ønsker økologiske, grønne og gerne vegetariske skolekøkkener.

Jeg kan allerede høre ramaskrigene ved overhovedet at nævne ordet vegetarisk, men i min verden er der ikke nogen – hverken børn eller voksne – der tager skade af at undvære kød til frokost. Det vil til gengæld gøre en stor forskel for vores miljø, at vi samlet indtager mindre kød.

Skolekøkkener kan bidrage til en øget klima- og dyrevelfærdsbevidsthed hos børnene. I dag er der alt for mange børn – ikke mindst bybørnene – som tror, at mad kommer fra supermarkederne.

Carolina Magdalene Maier (ALT)
Undervisningsordfører

Kredsløb om skolemaden
At have skolekøkkener, der serverer grøn og økologisk mad, har en lang række fordele:

Dels vil det give børnene et fælles udgangspunkt for at være tanket godt op til at modtage undervisning. De børn, der i dag har madpakker med, der af forskellige grunde ikke nærer dem, eller slet ikke får madpakker med, vil kunne læne sig ind i et madfællesskab, hvor alle spiser sammen, og finde tryghed og støtte i det.

Vi kan hurtigt fortabe os i diskussionen om, hvorvidt det nu også er kommunernes eller skolernes ansvar at sørge for frokost til skolebørn, men jeg synes, vi skal droppe den.

Carolina Magdalene Maier (ALT)
Undervisningsordfører

Et skolekøkken er en fantastisk mulighed for at skabe fællesskab mellem børnene, give dem indsigt i mad og pirre deres nysgerrighed for håndværkfaget madlavning. Jeg drømmer om skolekøkkener, der drives af skolen med hjælp fra børnene: køkkenhaver, høns og kompostbunker i et lille kredsløb, hvor hønsene spiser madaffaldet, skaber gødning til køkkenhaverne, som leverer dele af maden til køkkenet.

Der er selvfølgelig forskel på, om en skole ligger i byen eller på landet, og løsningerne må tilpasses den enkelte skole.

Derudover er der helt uhørte sundhedsmæssige gevinster at hente ved grønne og økologiske skolekøkkener. Ikke kun i børnenes skoletid, men også på lang sigt: For indsigten i madens betydning for helbredet og den begejstring for mad og madlavning, som jeg er sikker på, skolekøkkenerne bidrager til, vil have en livslang effekt på helbredet.

Hvor kommer maden fra?
Endelig kan skolekøkkener bidrage til en øget klima- og dyrevelfærdsbevidsthed hos børnene. I dag er der alt for mange børn – ikke mindst bybørnene – som tror, at mad kommer fra supermarkederne.

Der er brug for, at vores borgere har et kritisk og dybdegående indblik i, hvor kød og grøntsager kommer fra, hvordan dyr har det i dyreholdene, hvad forskellen er på økologisk og ikkeøkologisk mad, og ikke mindst hvordan de forskellige fødevareproduktioner påvirker klimaet. Alt dét kan skolekøkkener, hvor børnene er inddraget i madlavningen, være med til at sikre.

Fællesskabets forpligtelser
Vi kan hurtigt fortabe os i diskussionen om, hvorvidt det nu også er kommunernes eller skolernes ansvar at sørge for frokost til skolebørn, men jeg synes, vi skal droppe den. Sund skolemad har potentiale til at styrke den sociale mobilitet, fællesskabet og forbedre den generelle sundhedstilstand blandt skolebørn. Vi bliver nødt til at fokusere på det, der er vigtigst, og det mener jeg, at Danmarks børn er.

Vi har skabt et samfund, hvor børn skal tilbringe mange timer i fællesskaber væk fra deres forældre, og vi kan let glemme, at børn har brug for ikke blot at indgå i fællesskaber, men også at føle sig værdifulde for andre.

Ved at inddrage dem i fællesskabets forpligtelser – for eksempel med at drive et skolekøkken og indgå i fællesskabet om noget så værdifuldt som at skabe maden – kan vi give børnene en følelse af at tilføre værdi for andre såvel som en følelse af ejerskab over deres egen skolegang. Det tager ingen skade af!