Debat

Madkulturen: Skolemad kan hjælpe med at tackle komplekse samfundsudfordringer

I Danmark har vi en tidspresset madkultur. Vi bør inddrage eleverne i en national beslutning om skolemad, der vil fremme lighed, trivsel og bæredygtighed, skriver Judith Kyst. 

Det fælles måltid på skolen kan styrke trivsel og fællesskab. En stærk rolle for maden i undervisningen kan underbygge praksisfaglighed og maddannelse, skriver Judith Kyst.
Det fælles måltid på skolen kan styrke trivsel og fællesskab. En stærk rolle for maden i undervisningen kan underbygge praksisfaglighed og maddannelse, skriver Judith Kyst.Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Judith Kyst
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mens flere af vores nabolande har indført skolemad til alle, har spørgsmålet herhjemme ligget i dvale siden 2001.

Dengang afspejlede en levende debat om emnet, at vi havde en stærk kultur omkring madpakken, som kun et mindretal af forældre var klar til at droppe.

I 2024 har samtalen om skolemad fået nyt liv. Og denne gang oplever mange, at tiden er moden: I en ny undersøgelse fra Madkulturen siger 84 procent af forældrene ja tak til skolemad i landets folkeskoler. Og ved skolevalget i januar blev gratis frokost elevernes næststørste mærkesag.

Skolemad har også fået fornyet interesse politisk og blandt en bred kreds af samfundsaktører

Judith Kyst
Direktør, Madkulturen

Det står i kontrast til, at ni ud af ti børn stadig får en madpakke til frokost i løbet af skoleugen. En madpakke, som rigtig mange forældre oplever som ensformig, tidskrævende og svær at gøre attraktiv for børnene ifølge den nye undersøgelse.

Madpakkekultur under pres

Den voksende interesse for skolemad skal ses i lyset af det tidspres, som i stadigt højere grad præger vores måltider til hverdag: Planlægning og indkøb sker i sidste øjeblik. Aftensmaden laves i hast og sjældent fra bunden. Og få forældre finder tid til at inddrage børnene i madlavningen.

Dertil kommer et økonomisk pres, som sætter sit stærke præg på hverdagsmaden for 76.000 børnefamilier i Danmark.

Mange af dem må slække på kvaliteten af madpakken, mens nogle ligefrem må sende børnene afsted uden mad, fordi de ikke har råd.

For den almindelige tidspressede børnefamilie er det ikke så sært, at skolemad virker som en kærkommen håndsrækning. For familierne med et hårdt presset budget er det desuden en sikkerhed for, at børnene får energi til at deltage på linje med kammeraterne.

Skolemad har også fået fornyet interesse politisk blandt en bred kreds af samfundsaktører.

I marts anbefalede tænketanken Madtanken for eksempel at bruge maden til at fremme trivsel, lighed og fællesskab i næste generation. Og Mejeriforeningen var vært for en stor skolemadscamp, der samlede et stærkt felt af aktører om dagsordenen. Og til juni kommer en landspolitisk høring på Christiansborg, der sætter fokus på, hvordan skolemad til alle kan lade sig gøre i praksis.

Læs også

Engagementet bygger på en voksende erkendelse af, at vores mad og måltider er knyttet til en række svære samfundsudfordringer. Og at en stærkere rolle for maden i skolen er en vigtig del af løsningen.

Skolemad kan give børn mere lige muligheder for at lære og udvikle sig.

Det fælles måltid på skolen kan styrke trivsel og fællesskab. En stærk rolle for maden i undervisningen kan underbygge praksisfaglighed og maddannelse.

Det er alt sammen noget, vi virkelig ønsker for næste generation – og har svært ved at finde andre oplagte løsninger på.

Lad formålet styre

En eventuel national beslutning om skolemad kan styrkes af et fokus på, hvilke samfundsudfordringer vi især lægger vægt på at adressere.

Mange er sultne i løbet af skoletiden – på nogle skoler gælder det to ud af tre elever. Hvis skolemaden udgør et helt måltid og lever op til de officielle kostråd, sikrer vi mere lige muligheder for at lære.

Skolemad kan give børn mere lige muligheder for at lære og udvikle sig

Judith Kyst
Direktør, Madkulturen

En voksende gruppe af særligt piger oplever slem ensomhed, som tit er knyttet til livet i skolen. Ved at skabe gode rammer om det fælles måltid, fremmer vi sammenhold og trivsel.

Færre unge laver mad, og søgningen til de madfaglige uddannelser er kritisk lav. Ved at lave maden på skolen og inddrage eleverne, styrker vi maddannelse og praksisfaglighed.

Vores madkultur hænger fast i kødrige traditioner.

Ved at sætte grønne råvarer i centrum, bruge maden som case for bæredygtighed i undervisningen og bruge det økologiske spisemærke som rettesnor, kan vi klæde næste generation på til at træffe bæredygtige madvalg.

Maden i skolen kan bruges til på én gang at tackle disse og flere andre udfordringer. Og potentialet i skolemad er størst, hvis maden både er god og nærende, bliver lavet på skolen, involverer eleverne, tænkes ind i undervisningen og spises i fællesskab.

Dedikation på flere planer

Den mest ambitiøs tilgang til skolemad stiller også de største krav til alle dem, der skal få det til at lykkes. Men uanset, hvilke modeller for skolemad vi vælger, kræver det en stor dedikation, både på nationalt plan, i kommunerne og på den enkelte skole:

Som overlægger er der brug for en national vision: Det skal være tydeligt for os alle, hvilke problemer maden i skolen skal bidrage til at løse for vores samfund. Og vi skal sætte tal på, hvad det betyder økonomisk – også på meget lang sigt.

flere af vores mest komplekse samfundsproblemer er virkelig svære at løse uden

Judith Kyst
Direktør, Madkulturen

Hvis skolemad vedtages nationalt, skal udrulningen understøttes af initiativer til at dele praksisviden fra de skoler, hvor arbejdet med maden fungerer bedst – uden at vi trækker det højeste ambitionsniveau eller specifikke løsninger ned over nogen. Derudover skal der være et nationalt tilbud om relevant uddannelse til alle dem, der skal få det til at virke lokalt.

I kommunerne er opgaven at give skolerne rum til at prioritere maden som et vedvarende fokusområde. Det kræver, at de lokale politikere ser maden i skolen som en del af forebyggelsesarbejdet og af løsningen på sociale problemstillinger i kommunen.

På skolerne er den største fare, at maden bliver set som endnu en opgave, der konkurrerer med alle de andre. Det undgår vi kun, hvis bestyrelsen, ledelsen og lærerne ser en stærk madkultur på skolen som en forudsætning for at lykkes som skole. Hvis her skole stiller skarpt på, hvordan maden kan bidrage til det, man allerhelst vil opnå, bliver det sjovt at udvikle de specifikke løsninger og forløse potentialet på den enkelte skole.

Jeg ved det godt: Det er hverken nemt - eller billigt. Og god mad, fælles spisning og maddannelse i skolen løser ikke alle store problemer. Hverken for de travle børnefamilier, for skolerne eller for vores børn og unge.

Men flere af vores mest komplekse samfundsproblemer er virkelig svære at løse uden. Jeg tror, det er er derfor, så mange gode kræfter nu igen samler sig i arbejdet for at give maden en mere fremtrædende rolle i folkeskolen. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024