Dansk Erhverv: Adgangskrav og karakterer er nødvendige for at sikre fagligheden

DEBAT: Det er nødvendigt med adgangskrav på både erhvervsskoler og gymnasier, så man undgår ulykkelige unge, der oplever nederlag på ungdomsuddannelser, de ikke er fagligt klædt på til at gennemføre, skriver Claus Rosenkrands Olsen, uddannelseschef i Dansk Erhverv.

Af Claus Rosenkrands Olsen
Uddannelseschef i Dansk Erhverv

Man ser den for sig. Den endeløse hær af ensartede fodsoldater i konkurrencestaten. Unge mennesker, der har terpet i stedet for at feste, der er gået direkte fra uddannelse til uddannelse og ud på arbejdsmarkedet. Endelig nåede vi målet. Eller gjorde vi? 

Kigger vi fremad, vil vi se, at langt de fleste rutineopgaver vil blive overtaget af teknologi af forskellig art. Arbejdsmarkedet ændrer sig i lyntempo, og det arbejdsmarked, de førnævnte fodsoldater skal ud på, vil være meget anderledes end det, vi kender i dag. Derfor er ensartede soldater heller ikke ønskearbejdskraften for alle landets virksomheder. 

Fremtidens unge skal kunne samarbejde, være omstillingsparate, tænke kritisk og innovativt. Der er ulykkelige unge, der på grund af karakterræs kæmper mod sine klassekammerater i stedet for at samarbejde.

Det er nok ikke vejen til hverken en lykkelig ungdom eller god arbejdskraft. 

Men inden jeg finder guitaren frem og synger "Puff den magiske drage", vil jeg lige minde om årsagen til de mange reformer, der i dag presser de unge.

Vi kom fra et udgangspunkt, hvor det nærmest var en umulighed uanset uddannelsesretning at komme ud på arbejdsmarkedet med en videregående uddannelse, før man var fyldt 30 år.

Vi havde et af de højeste snit for indtrædelse på arbejdsmarkedet i verden. Der skulle ryddes op, og fra erhvervslivets side har vi både presset på og hilst de fleste reformer velkomne. 

Inspirerende undervisning skal motivere unge
At rutinejobs forsvinder, betyder også, at kravene kommer til at stige. Det er derfor vanskeligt uden videre at lette på det pres, som de unge føler.

Vi er dog nødt til at tage faresignalerne om stress og ulykkelighed meget seriøst og søge veje, hvor de unge både er lykkelige og produktive.

Det handler blandt andet om at skabe motiverende læringsmiljøer, hvor samarbejde, kreativ problemløsning og læring får større status. Ikke mindst i folkeskolen hvor behovet for at udvikle mere inspirerende undervisning er udtalt – og hvor de igangværende politiske forhandlinger om styrket praksis og anvendelsesorientering i folkeskolen er en oplagt nøgle til at åbne den dør.

Samtidig var det helt nødvendigt at indføre adgangskrav på både erhvervsskoler og gymnasier. Med til historien om ulykkelige unge hører nemlig også historierne om alt for mange frafald og nederlag, som skyldes, at man har lukket unge ind på ungdomsuddannelser, de ikke var fagligt klar til at gennemføre. 

Så jeg plæderer ikke for at nedlægge karaktersystemet og fjerne krav. Jeg mener, at vi skal have en folkeskole, hvor folk lykkes – og bliver så dygtige, som de kan – som det så smukt hedder i folkeskolereformen.

Der skal herefter være tilbud, som følger samme læst – at gøre de unge dygtige, men kun til deres potentialegrænse. Der skal være fokus på, at flere skal lande i uddannelser, de både er fagligt parate til, og som imødekommer deres ønsker for fremtiden. 

Sociale medier skaber præstationsspejl
Derudover skal man huske, at det ikke kun er de forskellige reformer og karakterkrav, der presser de unge.

Det, der kendetegner unge mennesker, er jo, at de er usikre og spejler sig i andre. Det har unge altid gjort. Forskellen er i dag, at der ingen pause er fra det spejl, og unge via for eksempel Facebook, Instagram og Snapchat får en redigeret verden af perfekthed serveret hele døgnet.

Intet under at de føler sig presset, når det, de forholder sig til, er, når vennerne ser allerbedst ud, middagsretterne er ekstra lækre, og oplevelserne allersjovest.

Der er hverdagen en lidt mere blandet sursødsovs – og det skal vi lære vores børn både hjemme og i skolen. 

At de unge er de mindst lykkelige, bør være et wakeupcall for os alle.

Vi har brug for robuste og motiverede unge – både som mennesker i fritiden og i erhvervslivet. Vores fremmeste opgave må derfor være at arbejde på løsninger, der kombinerer vores høje faglige krav og forventninger med et uddannelsessystem, der skaber nysgerrighed og mod på livet.

Forrige artikel EVA: Mange unge savner hjælp til at vælge uddannelse EVA: Mange unge savner hjælp til at vælge uddannelse Næste artikel KL: Præstationskulturen skal ikke sejre over læring i folkeskolen KL: Præstationskulturen skal ikke sejre over læring i folkeskolen