Danmarks Lærerforening: 10. klasse er en succeshistorie

Af Jeanette Sjøberg 
Formand for Undervisningsudvalget, Danmarks Lærerforening

I dag oplever en del unge valg af ungdomsuddannelse som et stort pres. De senere års politiske budskaber og beslutninger om, at de unge skal gennemføre uddannelse hurtigst muligt – for både egen og samfundets skyld – har slået direkte igennem helt ned i folkeskolen.

Flere undersøgelser viser, at de unge føler sig presset, både i forhold til at præstere, frygten for at falde igennem, og når det gælder uddannelsesvalg.

Uddannelsesvalg presser unge 
Spørgsmålet er, om det behøver at være sådan?

Det gør det egentlig ikke, da problematikken er opstået i kølvandet af de mange reformer, der har været de sidste 10-15 år. De strukturelle udfordringer kan der reelt gøres noget ved, men lige nu er det de unges oplevelse, at der skal præsteres i skole- og uddannelsessystemet, og det er blevet vigtigt at vælge rigtigt.

Test, målinger, karakterkrav, uddannelsesparathedsvurdering med mere er medvirkende faktorer i folkeskolen, der dels skaber fokus på vurderingen af eleverne, men også øget opmærksomhed på valget af uddannelse medvirker til støt stigende pres.

Der er et åbenlyst behov for at tage noget af presset fra de unges skuldre og give de unge tid og muligheder. 

Jeanette Sjøberg 
Formand for Undervisningsudvalget, Danmarks Lærerforening

Faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg
I det danske velfærdssamfund har uddannelse gennem årtier været nøglen til at skabe både lige adgang og lige muligheder for alle, mens der fra et samfundsperspektiv er skabt øget ønske og målsætning om, at flest muligt uddanner sig.

Det er blevet trendy at vælge gymnasievejen samt at gå den lige vej, hvilket er fint for dem, som er afklaret. Der er dog en gruppe unge, noget tyder på en voksende gruppe, der har brug for differentiering i tid og muligheder, da de af mange gode grunde ikke er klar til at træffe valget i 9. klasse. De har brug for længere betænkningstid, mulighed for at samle tankerne og opkvalificere sig og her eksisterer allerede et godt tilbud, nemlig 10. klasse.

I dag er formålet med den kommunale 10. klasse både at give yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg, og den bør fastholdes med tanke på de unges oplevelse af pres. Det formål opfylder mange kommunale 10. klassecentre allerede ganske godt, da der er opbygget pædagogiske og faglige miljøer, som formår at løfte alle elever.

10. klasse er en succeshistorie
10. klasser har på mange måder været en succeshistorie i sig selv, som man bør skrive sig bag øret i effektiviseringstider. 10. klasse hjælper for eksempel mønsterbrydere godt på vej på en måde, som hverken efterskoler eller frie grundskoler gør. Børn af ufaglærte, der går i 10. klasse, klarer sig bedre i forhold til at få en ungdomsuddannelse end dem, der ikke går i 10. klasse. Chancerne for at blive mønsterbryder er 82 procent større, hvis man har gået i 10. klasse.

Tidligere AE-analyser viser, at børn af ufaglærte har en gavnlig effekt af 10. klasse i modsætning til børn af forældre med længere uddannelser. Unge, der har ufaglærte forældre og får lave karakterer ved afgangsprøverne i dansk og matematik, får forbedret mulighederne for at få en ungdomsuddannelse gevaldigt ved at tage 10. klasse (AE-rådet 2014). Den eksisterende 10. klasse er medvirkende til at bryde den negative sociale arv.

Desuden viser de nyeste tal, at elever i 10. klasser fordeler sig ret balanceret i optaget på både gymnasier og erhvervsuddannelser end efter 9. klasse.

Vi er nødt til at tage højde for de unges ønsker og behov. Der er et åbenlyst behov for at tage noget af presset fra de unges skuldre og give de unge tid og muligheder. Det er menneskeligt og politisk muligt at sikre sig, at uddannelsessystemet tilpasser sig de unge – i stedet for at de unge skal tilpasses til uddannelsessystemet.