Danske HF & VUC: Voksne uden en ungdomsuddannelse skal også med på uddannelsestoget

Vi vil kunne få flere med på uddannelsestoget ved at styrke det fleksible tilbud ved siden af ungdomsuddannelserne – og dermed mindske gruppen af voksne, der ikke har en tilknytning til arbejdsmarkedet, skriver Pernille Brøndum.

<span>Politikerne skal tænke det spor ind, der hedder hf-enkeltfag, når de taler om fremtidens ungdomsuddannelser, skriver Pernille Brøndum.<br></span> — Politikerne skal tænke det spor ind, der hedder hf-enkeltfag, når de taler om fremtidens ungdomsuddannelser, skriver Pernille Brøndum.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Pernille Brøndum

Rektor, Nordvestsjællands HF & VUC og formand for Danske HF & VUC – Lederne

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

45.000 unge under 25 år er hverken i job eller under uddannelse. 190.000 voksne danskere har ikke fodfæste på arbejdsmarkedet, men er i stedet på forskellige offentlige ydelser. Det er to af de grupper, som Nina Smith og reformkommissionen har fremhævet i deres første delrapport.

Reformer af ungdomsuddannelserne kommer ikke til at gøre en stor forskel for de grupper, der allerede er på den anden side af de 18 år.
Pernille Brøndum
Formand, Danske HF & VUC

Det er store grupper, og det er et problem, at så mange voksne står uden for fællesskabet. Det har vi allerede erkendt, og selvom politikerne har forsøgt at løse det i årtier, står vi nogenlunde det samme sted i dag.

Derfor er det glædeligt, at der nu er et stort politisk ønske om og fokus på, at ungdomsuddannelserne skal formes anderledes i fremtiden. Vi har brug for gode, solide ungdomsuddannelser, så ingen bliver efterladt på perronen.

Men det tager lang tid, før vi ser resultatet af ændringer på ungdomsuddannelserne, og reformer af ungdomsuddannelserne kommer ikke til at gøre en stor forskel for de grupper, der allerede er på den anden side af de 18 år.

Et nødvendigt supplement

Vi har brug for et supplement til de voksne, der ikke kom med uddannelsestoget i ungdomsårene, eller sprang fra undervejs. Både nu og i fremtiden.

Vi har brug for mere kvalificeret arbejdskraft i Danmark, og her er livslang læring et vigtigt led til også at få de voksne med. Den gode nyhed er, at vi allerede har et godt tilbud til dem, så de også kan tage en gymnasial uddannelse – hf-enkeltfag.

Temadebat

Økonomiprofessor Nina Smiths reformkommission ser lige nu blandt andet på, om der skal ændres fundamentalt på vores ungdomsuddannelsessystem.

Skal der eksempelvis laves én fælles indgang til uddannelserne, lyder et af kommissionens arbejdsspørgsmål.

Det er tilsvarende blevet stillet af en lang række aktører, som i løbet af de senere år har slået på tromme for et større opgør med det nuværende systems indretning.

Med udsigt til kommende politiske forhandlinger om ungdomsuddannelsernes tilskuds- og taxametersystem tager vi på Altinget Uddannelse derfor nu en samlet debat om de store linjer på ungdomsuddannelserne.

Hf-enkeltfag er et nødvendigt supplement til ungdomsuddannelserne, som er målrettet voksne. Enkeltfagssystemet har den klare styrke, at det er fleksibelt og kan tilpasses den enkeltes forudsætninger og muligheder for at deltage i undervisning.

Har man for eksempel allerede noget erhvervserfaring, men mangler nogle bestemte fag på gymnasialt niveau, kan man vælge en uddannelsespakke og blive klar til professionshøjskolen på et enkelt år i stedet for den klassiske 2-årige hf.

Eller har man behov for ekstra støtte og tid på grund af autisme, angst eller ordblindhed, kan man tage færre fag ad gangen.

Måske 10-15 år, før vi kan se resultatet

Vi vil altså kunne få flere med på uddannelsestoget ved at styrke det fleksible tilbud ved siden af ungdomsuddannelserne – og dermed mindske gruppen af voksne, der ikke har en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Når hf-enkeltfag er et helt essentielt tilbud både nu og i fremtiden, skal man også se det i perspektivet af, at store reformer på for eksempel ungdomsuddannelser tager tid for at slå igennem. Vi ser altså ind i måske 10-15 år, før vi kan se resultatet af reformerne.

I den mellemliggende periode, er det vigtigt, at vi har et solidt og fleksibelt tilbud til alle, der ønsker at tage en gymnasial uddannelse – også de voksne.

Vi har ikke råd til som samfund, at alt for mange står uden nogen uddannelse. Derfor skal politikerne tænke det spor ind, der hedder hf-enkeltfag, når de taler om fremtidens ungdomsuddannelser. Vi er klar til at udvikle enkeltfagssystemet, for vi skal også have gode tilbud til de voksne i fremtiden, så vi kan få alle med.

Politik har aldrig været vigtigere