DEA: Faglærte med en studentereksamen er ikke nødvendigvis fejluddannede

Omvendt har faglærte inden for fødevarer, jordbrug og oplevelser og teknik, byggeri og transport uden en gymnasial baggrund som 35-årige en højere indkomst sammenlignet med faglærte inden for samme områder med gymnasial baggrund.

Med andre ord giver det ikke mening at skære alle over én kam, når man skal vurdere de eventuelle fordele og ulemper ved at have såvel en gymnasial som en faglært uddannelse i bagagen.

Erhvervsuddannelserne er ikke en reel mulighed 

Samtidig ved vi også, at der kan være mange grunde til, at knap hver fjerde eud-elev har været omkring gymnasiet først. Måske var de som 16-årige ikke klar til at vælge en indgang direkte ind i et erhverv. Måske valgte de det samme som flertallet af vennerne.

Der er mange nuancer i de unges valg – og fravalg. Og når de facetter bliver kaldt fejlagtige, ryger paraderne op hos mange. Spørgsmålet er bare, hvor ”fejlen” ligger. Gør de unge noget uhensigtsmæssigt, eller er det systemet, den er gal med?

Hvis man skal tage Nina Smith på ordet, så forudsætter det, at de unge reelt oplever, at det er en mulighed at tage en erhvervsuddannelse i stedet for en gymnasial uddannelse.

Men hvad sker der med regnestykket, hvis vi betragter de to ungdomsuddannelsesvalg som forbundne valg? At tilvalget af en erhvervsuddannelse ikke havde været der, hvis ikke tilvalget af gymnasiet havde været der først.

De stærke samfundsmæssige kræfter, der har skabt trækket mod gymnasiet, lader sig sandsynligvis ikke automatisk overføre til HPX

Anne Fløe og Signe Koch
Fagchef & seniorøkonom, Tænketanken DEA

Der er få, som vil bestride, at mange unge synes, det er for tidligt at vælge en erhvervsuddannelse som 16-årig. De er mere klar, når de er blevet lidt ældre og modne efter en gymnasial uddannelse. Andre oplever reelt, at det er en fordel at have taget en gymnasial uddannelse først, for eksempel på kontor- og handelsuddannelserne.

Det forbundne valg betyder også, at hvis vi – inden for de nuværende strukturelle rammer - vil have flere faglærte, så må vi måske acceptere, at mange unge først tager en gymnasial uddannelse.

Hvis vi ikke vil acceptere den bevægelse, så må vi se på de strukturer, der gør, at de unge ikke oplever det som en reel mulighed at vælge erhvervsuddannelserne til umiddelbart efter grundskolen.

Her kan HPX’en virke som en oplagt løsning. Og det er den også på papiret, fordi den har til hensigt at imødekomme mange af de grunde, som de unge giver for at vælge gymnasiet efter grundskolen.

Men de stærke samfundsmæssige kræfter, der har skabt trækket mod gymnasiet, lader sig sandsynligvis ikke automatisk overføre til HPX.

Det er en vigtig overvejelse for de politikere, der lige om lidt skal i gang med at gentænke vores ungdomsuddannelsessystem.