Radikale: Vi skal tage ved lære af folkeskolereformen

Lad det være sagt med det samme: uddannelsessystemet har i de seneste årtier været præget af stor reformiver, som overordnet ikke har løst de udfordringer, de var sat i verden for.

Det kan derfor være fristende at opfordre til at slå vand i blodet og sige som Kasper Palm: "If it ain’t broken, don’t fix it".

Men selvom vi skal tage ved lære af erfaringerne fra årtiers mislykkede reformfeber, må løsningen ikke være stilstand.

For når hver femte danske unge ikke kommer videre fra folkeskolen, står vi overfor uløste problemer, der er så store, at vi ikke kan lukke øjnene overfor dem.

Unge med et uforløst potentiale

Allerførst må vi derfor blive enige om, hvad det er for et problem, vi ønsker at løse på ungdomsuddannelsesområdet. For imens debatten ofte kommer til at handle om, hvordan de 80 procent af en ungdomsårgang fordeler sig imellem erhvervsuddannelser og gymnasier, står den største udfordring fuldkommen uløst hen.

For mig at se, er den største udfordring ikke hvilken retning, de unge vælger at gå i lige efter folkeskolens afslutning. Med et arbejdsmarked, der skriger på kvalificeret arbejdskraft, kommer vi både til at mangle faglærte til fremtidens grønne løsninger og sygeplejersker, pædagoger og lærere til fremtidens velfærd.

Vores uddannelsessystem skal derfor være fleksibelt indrettet, så man som ung først kan nå at gå i én retning, for så senere at vælge en anden. Her er vi ikke i mål, men jeg oplever, at vi er på vej.

Dét, der til gengæld kan holde mig vågen om natten, er at hver femte ung aldrig får en ungdomsuddannelse – for slet ikke at tale om de næsten 50.000 unge, som hverken er under uddannelse eller i job. Unge som ikke oplever at være en del af et arbejds- eller skolefællesskab og hvis potentiale, vi ikke udnytter i dag.

Derfor må vi ikke lade os afskrække af tidligere fejlslagne forsøg på at reformere os ud af problemerne.

Vi skal hverken opfinde store reformer langt fra virkeligheden eller lade den fejlslagne reformpolitik blive en sovepude, der fører til stilstand. Vi er nødt til at turde tænke nyt og stort – men vi skal gøre det sammen med dem, det handler om.

Og så skal vi tage udgangspunkt i dét, vi allerede ved fra reformkommissionens første delrapport: At gruppen af unge med uforløst potentiale er mangfoldig. Cirka en tredjedel har én udfordring – faglig, psykisk eller social – en tredjedel flere og komplekse udfordringer og den sidste tredjedel har på papiret ingen udfordringer, men er ofte skoletrætte.

Skal tage ved lære af folkeskolereformen

Når udfordringerne er mangfoldige, kalder det på mangfoldige løsninger. For nogle unge er løsningen mere praksisfaglighed i folkeskolen. For andre handler det om, at vi skal styrke fastholdelsesindsatserne på erhvervsuddannelser og gymnasierne.

Andre igen har brug for bedre adgang til at blive visiteret til den nye forberedende grunduddannelse (FGU), som har stort potentiale, men mangler både penge og elever for at kunne indfri det.

En alt for stor gruppe unge ikke får realiseret deres potentiale.

Anne Sophie Callesen (RV)
Ungdomsuddannelsesordfører

Vigtigst af alt er, at vi tager ved lære af folkeskolereformen. Det skal ikke være politikerne, der trækker store reformer ned overhovedet på de mennesker, det handler om. For at finde svarene skal vi ud af forhandlingslokalerne på Christiansborg og inddrage arbejdsmarkedets parter, erhvervslivet, uddannelsessektoren, kommuner, regioner og ikke mindst de unge selv.

Om vi skal gøre det i en ungdomsuddannelseskommission, i et nyt råd for uddannelserne eller i et tredje forum er ikke afgørende. Det afgørende er, at vi ændrer vores måde at tænke politikudvikling på og på den ene side kommer ud over stepperne, mens vi fastlægger og justerer kursen undervejs på baggrund af erfaringerne udefra.

Vi er nødt til at tænke nyt, for vi skylder at give svar på det virkelige og erkendte problem, som årtiers reformer ikke har kunnet løse indtil nu: at en alt for stor gruppe unge ikke får realiseret deres potentiale.