De nationale test er blevet dyrere end forventet

Læs Rigsrevisionens notat her

Ifølge notatet vil der i 2012 blive brugt cirka 30 millioner skattekroner på omkostningerne. Udgifterne vil derefter falde til godt 20 millioner kroner om året, og det er ifølge rigsrevisorerne "en del højere" end de cirka 13 millioner kroner, som daværende undervisningsminister Tina Nedergaard (V) oplyste i en redegørelse fra juni 2010.

Læs redegørelsen her

Her fremgik det, at der ville blive afsat henholdsvis 13 og 12,4 millioner kroner på finansloven til projektet i 2012 og 2013. Men de beløb holder ikke, fastslår Rigsrevisionen, som samtidig konstaterer, at "projektet om de nationale test fortsat er risikofyldt."

BMU: "Det var sat for lavt"
Det er ikke første gang, at udgifterne til de nationale test er blevet højere end forventet, og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, der har lavet beregningerne, erkender over for Altinget | Uddannelse, at udgiftsniveauet blev sat alt for lavt i sommeren 2010.

"Grundlaget for beregningerne var rimeligt usikkert. Vi havde ikke et helt klart billede af, hvad de årlige driftsudgifter ville være, og derfor var der tale om et skøn over udgifterne," siger kontorchef Tine Bak til Altinget | Uddannelse.

Man behøver ikke være Sherlock Holmes for at regne ud, at tallet er blevet sat så lavt, fordi man ville have tingene til at se knapt så grimme ud. Så jeg er sikker på, at der har været politisk interesse i at holde lav profil med de faktiske udgifter.

Peter Allerup
Professor i uddannelsesstatistik ved Danmarks Pædagogiske Universitet

Hovedårsagen var, at beregningerne fra 2010 var baseret på det tilbud fra 2006, som den daværende leverandør, COWI, havde præsenteret for ministeriet. Ifølge Tine Bak var der tale om en serviceydelse, hvor man ikke havde adskilt udgifterne til drift og udvikling, og derfor var det svært for Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen at vurdere, hvor mange penge der fremover skulle afsættes til driften af systemet.

"Derfor tog vi udgangspunkt i, hvor meget vi betalt for opgaven, velvidende at det fra leverandørens side var sat meget lavt," siger hun.

Ekspert: Politisk interesse i lave udgifter
Det er dog ikke kun voksende udgifter, der har ramt de nationale test og digitale afgangsprøver, som blev sat i søen under den daværende VK-regering. Projektet blev til at begynde med forsinket i to år, og da den første obligatoriske test skulle finde sted i 2010, brød systemet sammen på grund af tekniske problemer.

I november 2011 konstaterede Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, at der i 2 ud af de 10 test var blevet givet for lave resultater i perioden fra juni 2011 til november 2011, og de mange fejl og problemer har blandt andet betydet, at COWI har måttet betale flere millioner kroner i bod til Børne- og Undervisningsministeriet.

Derfor er der også politiske grunde til, at udgiftsniveauet blev sat lavere end forventet, vurderer Peter Allerup, professor i uddannelsesstatistik ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Han har fulgt testprojektet tæt og har flere gange kritiseret forløbet.

"Man behøver ikke være Sherlock Holmes for at regne ud, at tallet er blevet sat så lavt, fordi man ville have tingene til at se knapt så grimme ud. Så jeg er sikker på, at der har været politisk interesse i at holde lav profil med de faktiske udgifter," siger han til Altinget | Uddannelse.

SF og R: Vi må se på det
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) har ikke ønsket kommentere de stigende udgifter over for Altinget | Uddannelse.

Men hos SF, der aldrig har været den store tilhænger af nationale test, vil børne- og uddannelsesordfører Annette Vilhelmsen nu tage sagen op med ministeren.

"Der er tale om en væsentlig forøgelse, og derfor bliver vi nødt til at se på det," siger hun til Altinget | Uddannelse.

Samme melding kommer fra Lotte Rod, børne- og undervisningsordfører for De Radikale, der heller aldrig har været begejstret for de omdebatterede test.

"Det, at det ovenikøbet er blevet dyrere end forventet, gør det kun ekstra vigtigt, at vi evaluerer det," siger hun til Altinget | Uddannelse.