Derfor står vi i den situation i dag, at cirka 30 procent af folkeskolens samlede budget bruges til specialundervisning. Samtidig med at der er færre penge til den almindelige undervisning, hvor de fleste elever går. 

Bruge pengene smartere
Kan vi ikke bruge de mange penge smartere, så vi får en bedre folkeskole for alle elever? Så vi både bliver bedre til at hjælpe elever, der har brug for ekstra støtte i deres klasse, uden at de nødvendigvis skal udskilles til specialklasser eller specialskoler? Og så vi samtidig får flere ressourcer ind i skolerne og klasserne - til gavn for hele klassen og alle elever?

Det er den politiske opgave, som vi gerne vil drøfte med de politiske partier i folkeskoleforligskredsen i den kommende tid og derefter med kommunerne, skolelederne, forældrene og lærerne. 

Eksempler på succesfuld inklusion
Det kan godt lade sig gøre at fastholde en fagligt stærk folkeskole - for alle. Jeg har med fornøjelse og meget respekt set utroligt velfungerende inklusions-forløb på bl.a. Slotsskolen i Horsens, Brårup skole i Skive og Endrupskolen i Fredensborg. Blot for at nævne et par af de skoler jeg har besøgt, hvor jeg har set velfungerende forløb med særlige støtteforanstaltninger til gavn for alle elever.

Forskellige måder at gå til opgaven på
Opgaven bliver grebet an på forskellige måder. Der kan for eksempel være undervisningsassistenter eller tolærerordninger. Der kan være mindre hold fordelt i hjemstavnsområderne. Der kan være særlige ressourcepersoner på skolen med den faglige specialviden.

Og der er også arbejdet med at skabe muligheder for, at de børn, der har behov, kan få hjælp til at overkomme praktiske vanskeligheder for eksempel med toiletbesøg eller i idrætstimerne. 

Skal ikke være en spareøvelse
Skal det lykkes at øge inklusionen, er det afgørende, at det sker med kvalitet, så alle er trygge. Vi skal sikre, at det ikke bliver en spareøvelse, men én af vejene til en bedre folkeskole med et højt fagligt udbytte. 

Kan vi ikke bruge de mange penge smartere, så vi får en bedre folkeskole for alle elever? Så vi både bliver bedre til at hjælpe elever, der har brug for ekstra støtte i deres klasse, uden at de nødvendigvis skal udskilles til specialklasser eller specialskoler? Og så vi samtidig får flere ressourcer ind i skolerne og klasserne - til gavn for hele klassen og alle elever?

Christine Antorini
Børne og undervisningsminister

Specialundervisning kun når det er nødvendigt
Specialundervisning skal naturligvis tilbydes, når det er nødvendigt. Men vi skal være meget opmærksomme på, om det hjælper børnene. Noget tyder nemlig på, at specialundervisning for mange børn ikke har en synlig gavnlig effekt.

En analyse, som Deloitte lavede for Undervisningsministeriet, Finansministeriet og KL i 2010, viser, at vi i Danmark udskiller forholdsvis mange elever til specialklasser og specialskoler sammenlignet med Sverige og Finland. Analysen viser også, at denne udskillelse ikke nødvendigvis er relevant for alle de elever, som udskilles i dag.

Kræver stor indsats fra hele skolen
Inklusion kræver en stor indsats fra alle omkring skolen. Det forudsætter, at både børn og forældre til børn med særlige behov og forældre til andre børn bliver inddraget. De skal være trygge ved, at skolen faktisk skaber et tilbud, der er godt for alle. Og det kræver, at lærerne har kompetencer og adgang til rådgivning og vejledning om god undervisning til børnene.

Øget inklusion en del af en kommende folkeskolereform
Inklusion skal ikke ses isoleret. Initiativerne for øget inklusion er en del af regeringens reform af folkeskolen, hvor vi som led i et udviklingsprogram blandt andet vil iværksætte forsøg med tolærerordninger og have fokus på andre muligheder for at styrke inklusionen, for eksempel mulighederne for at danne hold for elever med særlige udfordringer.

Vil arbejde tæt sammen med alle
Nu går vi i gang med at forhandle med folkeskoleforligskredsen om lovændringer for at styrke inklusionen. Og derefter indleder vi dialogen med KL og andre om at føre tingene ud i livet og følge udviklingen tæt.

Vi vil arbejde tæt sammen med alle og ikke mindst kommunerne om målepunkter for en god udvikling for øget inklusion til gavn for eleverne ved at anvende viden fra det nye nationale ressourcecenter for specialundervisning, der er blevet aftalt i finansloven. Og der er afsat 100 mio. kr. i satspuljen til en forebyggelsesstrategi blandt andet for at sikre øget inklusion på børneområdet.