Erhvervsskoler: Stil samme krav til udsatte unge

Af Peter Amstrup
Formand for Danske Erhvervsskoler – Lederne

Har politikerne pålagt sig selv en uløselig opgave, når de vil have uddannet arbejdskraft på et højere fagligt niveau og derfor stiller højere adgangskrav til elever fra folkeskolen og på samme tid vil have folk i uddannelse, som ikke har valgt det selv og måske i årevis har været på passiv forsørgelse?

Hvordan kan elever, der mødes med meget forskellige krav, rummes i de samme uddannelser og begge opnå det faglige niveau, som virksomhederne efterspørger?

Det kan man være en smule bekymret for, vil blive vanskeligt. Det skyldes bestemt ikke manglende vilje fra uddannelsessystemets side, for erhvervsskolerne bidrager meget gerne til, at langt flere får en uddannelse for at kunne forsørge sig selv på fremtidens arbejdsmarked.

Sådan bør det også være i et moderne velfærdssamfund, hvor ret og pligt følges ad, og vi alle bidrager med, hvad vi kan. Men man kan ikke være bekendt at bilde nogen ind, at det er nemmere at tage en uddannelse, end det i virkeligheden er.

Peter Amstrup
Formand for Danske Erhvervsskoler – Lederne

Og i de forgangne mange år har vi ved hjælp af mentorer, psykologordninger og lektiehjælp påtaget os et stort socialt ansvar for at uddanne dem, der som udgangspunkt stod langt fra uddannelsessystemet og måske heller ikke følte sig særligt tiltrukket af det. Fordi de enten havde dårlige erfaringer med folkeskolen eller havde oplevet nederlag.

Nogle af dem gav op, og en del af dem endte i kontanthjælpssystemet. Nu kan de forvente, at de skal forsøge sig igen, hvis de på nogen måde er i stand til det, og vejen går gennem uddannelse.

Samme krav til udsatte unge
Sådan bør det også være i et moderne velfærdssamfund, hvor ret og pligt følges ad, og vi alle bidrager med, hvad vi kan. Men man kan ikke være bekendt at bilde nogen ind, at det er nemmere at tage en uddannelse, end det i virkeligheden er.

Derfor skal vi stille samme krav til denne gruppe af unge som til dem, der kommer lige fra folkeskolen. Og det kan jeg frygte, ikke bliver tilfældet. Vi gør hverken dem eller samfundet en tjeneste, hvis de ikke får at vide, at det kræver noget at tage en faglig uddannelse.

Det signalerer man i øjeblikket klart fra politisk side over for de unge, der kommer direkte fra folkeskolen. Her er der lagt op til at skærpe uddannelsesparathedsvurderingen og blandt andet kræve karakteren 02 i dansk og matematik, hvis man vil starte på en erhvervsskole fra 9. eller 10. klasse.

Vi har ikke set enslydende krav til de unge, der kommer fra kommunernes kontanthjælp. Kommunerne venter stadig på et sæt retningslinjer fra Beskæftigelsesministeriet, men foreløbig tyder det på mere runde og mindre kontante krav. Hvorfor?

Kommunernes ansvar
Jeg har naturligvis forståelse for, at man måske ikke er super uddannelsesparat, hvad angår faglighed eller motivation, hvis man kommer fra flere års passiv forsørgelse, men vi er nødt til at fastholde, at det er kommunernes ansvar at gøre dem reelt uddannelsesparate ved hjælp af blandt andet afklarings- og mentorforløb, så de kan mestre de samme faglige krav som folkeskoleleverne, når de starter på en erhvervsuddannelse.

Målet med vore uddannelser er at skaffe højt kvalificeret faglært arbejdskraft til konkurrencedygtige danske virksomheder, og så må det være en forudsætning, at alle har sammenlignelige faglige forudsætninger.

Stilles disse krav ikke, er der en stor risiko for, at de unge blot oplever nye nederlag i uddannelsessystemet og efterfølgende kommer endnu længere væk fra en kompetencegivende uddannelse og selvforsørgelse. Og det er vel ikke hensigten med kontanthjælpsreformen?