Debat

FH: Motivation for efteruddannelse skabes sammen på arbejdspladsen

Det er ærgerligt, at Reformkommissionen ikke er mere tydelige omkring konkrete anbefalinger til at styrke VEU-planlægningsindsatsen. Vores undersøgelser viser, at uddannelsesplanlægning på arbejdspladsen er et af de bedste redskaber til at fremme motivationen for efteruddannelse, skriver Nanna Højlund.

Vi havde håbet på, at Reformkommissionen kom med nogle flere konkrete anbefalinger til, hvordan man kan puste til motivationen, skriver Nanna Højlund.
Vi havde håbet på, at Reformkommissionen kom med nogle flere konkrete anbefalinger til, hvordan man kan puste til motivationen, skriver Nanna Højlund. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Nanna Højlund
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

VEU-trepartsforhandlinger står lige for døren, og derfor har vi i Fagbevægelsens Hovedorganisation spændt afventet Reformkommissionens anbefalinger om opkvalificering, som blev offentliggjort op til påske i publikationen Nye Reformveje 1. Forslagene går alt i alt i den rigtige retning, men vi havde gerne set, at de var endnu mere ambitiøse i forhold til at løfte lønmodtagernes kompetencer gennem hele arbejdslivet.

Vi ser frem til de snarlige trepartsforhandlinger om en ny VEU-trepartsaftale.

Nanna Højlund, næstformand, FH

Vi deler kommissionens analyse af, at vi i Danmark har skabt et uddannelsessystem, hvor regler og vilkår motiverer til, at man uddanner sig mest muligt, mens man er ung. Når man er blevet voksen og har fået forpligtelser som for eksempel bolig, familie og job, så er det vanskeligt at finde tid og økonomi til at efter- og videreuddanne sig.

Derfor ærgrer det os, når kommissionen derpå blot konkluderer, at manglende deltagelse i VEU for voksne kortuddannede skyldes manglende motivation hos den enkelte lønmodtager. For der er intet nyt i, at det er vanskeligst at få dem med kortest uddannelse til at efteruddanne sig.

Vi havde blot håbet på, at kommissionen kom med nogle flere konkrete anbefalinger til, hvordan man så kan puste til motivationen og med hvilke greb og værktøjer man kan øge den, så flere kortuddannede voksne vil deltage i VEU, og så vi kan vende den faldende VEU-aktivitet.

Et af de bedste redskaber til at fremme motivationen

Vores undersøgelser blandt arbejdstagere og arbejdsgivere viser, at uddannelsesplanlægning på arbejdspladsen er et af de bedste redskaber til at fremme motivationen for efteruddannelse.

Spørger vi lønmodtagerne, hvad der skal til, for at de vil tage noget mere efteruddannelse, så svarer de i høj grad, at de gerne vil, hvis deres arbejdsgiver opfordrer dem til det. Det vil sige, at der, hvor ledelsen skaber rammer om en kultur for efter- og videreuddannelse, og hvor det bliver sat i system, der vil medarbejderne altså gerne efteruddanne sig.

Og Reformkommissionens analyser understøtter faktisk dette. De viser, at kun omkring hver syvende danske virksomhed brugte en skriftlig uddannelsesplan i 2015, hvilket repræsenterer en halvering siden 2005, og at det var under halvt så mange som i de øvrige nordiske lande.

Læs også

Samtidig fremgår det, at virksomheder, som bruger uddannelsesplaner, har omkring dobbelt så meget aktivitet målt på andel ansatte på VEU, som virksomheder der ikke planlægger efteruddannelse.

Derfor synes vi, det er ærgerligt, at kommissionen ikke er mere tydelige omkring konkrete anbefalinger til at styrke VEU-planlægningsindsatsen – eller omkring hvad man i de øvrige nordiske lande gør, for at være Danmark så overlegne på dette område som de tilsyneladende er. Det håber vi meget, at Reformkommissionen vil dykke mere ned i i deres videre arbejde.

Som det mest omfattende forslag på VEU-området foreslår kommissionen udvikling af et nyt digitalt efteruddannelsesoverblik for alle voksne danskere. Det er et rigtigt spændende forslag. Især fordi det fremgår, at PensionDanmark med deres løsning er lykkedes med at øge VEU-aktiviteten blandt deres medlemmer relativt til andre lønmodtagere med samme uddannelsesbaggrund.

VEU er et fælles ansvar

Med det perspektiv at kommissionens forslag om et digitalt efteruddannelsesoverblik kan bidrage til at understøtte dialogen mellem ansatte og virksomheder om uddannelsesplanlægning, kan det derfor være rigtig spændende. Vi tror bare desværre ikke, at det er gjort med det, og navnlig for de kortest uddannede, som ofte kan mangle digitale færdigheder, er vi ikke overbeviste om, at et digitalt efteruddannelsesoverblik som løsning kan stå alene.

Temadebat

Rammer Reformkommissionen plet?
Altinget uddannelse spørger i lyset af Reformkommissionen anbefalinger – der udkom kort før påske i publikationen Nye Reformveje 1 – en række interessenter, hvordan de ser fremtiden for efteruddannelse i Danmark.

Har Reformkommissionen med professor Nina Smith i spidsen ret i deres analyse, når de siger, at den primære årsag til en vigende opbakning til efteruddannelse er manglende motivation hos den enkelte?

Lykkedes det for kommissionen at adresserer problemet med motivationen i de anbefalinger, de kommer med? Og hvad mangler rapporten?

Om temadebatter:
Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til birk@altinget.dk.


 
Vi havde derfor gerne set flere konkrete bud fra kommissionen på initiativer, der stimulerer til at løfte det fælles ansvar for på systematisk vis at få planlagt noget mere efteruddannelse på de enkelte arbejdspladser. Og sikrer bedre muligheder og vilkår i selve VEU-systemet, som giver mulighed for at opkvalificere sig og skifte spor i løbet af sit arbejdsliv.

Så med den pointe, at motivation for VEU skabes sammen på arbejdspladsen, vil jeg gerne minde om, at VEU ikke kun er individets ansvar. Arbejdsgiverne har brug for arbejdskraft, der er uddannet til fremtidens job.

Lønmodtagerne har brug for VEU for at udvikle deres kompetencer, så de er sikret job i fremtiden. Derudover har regeringen og Folketinget en interesse i VEU, fordi det skaber vækst og øget beskæftigelse og dermed forudsætningen for vores alles fælles velfærd. VEU er dermed et fælles ansvar, og derfor ser vi frem til de snarlige trepartsforhandlinger om en ny VEU-trepartsaftale.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nanna Højlund

Næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), forkvinde, Sosu H (2018-), medlem, 2030-panelet
pædagogmedhjælper, Master i public administration (CBS 2013)