Debat

Rektorer: Hvorfor gøre universiteterne mere praksisrettede, når vi har professionshøjskolerne?

Reformkommissionens manglende helhedsblik på de samlede videregående uddannelser er et problem. Et eksempel er den gennemgående grundtanke, at de lange universitetsuddannelser bør praksisrettes, skriver rektorer fra seks professionshøjskoler.

Er der behov for praksisretning af universitetsuddannelserne, når det allerede findes på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne? spørger rektorerne.
Er der behov for praksisretning af universitetsuddannelserne, når det allerede findes på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne? spørger rektorerne.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Reformkommissionens seneste rapport, Nye Reformveje 1, skal have ros for at tage fat om flere vigtige udfordringer. Og således lægge nogle grundsten til en række vanskelige, men også helt nødvendige, uddannelsespolitiske diskussioner og prioriteringer. Kommissionens opgave er ikke let, og de politiske prioriteringer befinder sig i svært mineret terræn.

Afsendere

Stefan Hermann, rektor, Københavns Professionshøjskole

Camilla Wang, rektor, Professionshøjskolen Absalon

Jens Mejer Pedersen, rektor, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Alexander Von Oettingen, rektor, UC Syd

Harald Mikkelsen, rektor, VIA University College

Kristina Kristoffersen, rektor, Professionshøjskolen UCN.

For enhver som måtte være i tvivl om, hvad disse prioriteringer handler om, kan man henvise til fakta om dels den demografiske udvikling, dels den aktuelle mangel på uddannet arbejdskraft, som hersker på blandt andet velfærdsområdet og i brancher med behov for tekniske kompetencer.

Behovet for et sikkert blik for helheder og sammenhænge og efterfølgende uddannelsespolitiske prioriteringer betyder også, at vi må ærgre os over, at Reformkommissionen udelukkende fokuserer på de lange videregående uddannelser, i bund og grund universiteterne.

Vi har fuld forståelse for afgrænsningens kunst. Men tillader os også at stille spørgsmålstegn ved, om man kan komme med forslag, der sikrer "at uddannelser er målrettet virksomhedernes og den offentlige sektors behov", når der kun ses på universiteterne, som i 2020 uddannede under halvdelen (43 procent) af det samlede antal studerende på de videregående uddannelser?

Det mener vi selvsagt ikke. I stedet er der brug for en samlet analyse og debat af uddannelsespolitiske forslag, som kan løse den mangel på arbejdskraft, som gælder på både det private og det offentlige arbejdsmarked.

Der bliver rift om de unge

Her tænker vi ikke mindst på de rekrutteringsudfordringer, som blandt andet gælder uddannelserne til lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver, som alle oplever en vigende søgning i disse år.

Der er ualmindelig fornuftigt tankegods i, at uddannelse i VVEU-systemet gøres gratis. Det er en fremragende idé.

Det faldende ansøgertal bør bekymre de fleste, da vi allerede i dag står i en uholdbar situation, hvor landets folkeskoler, daginstitutioner, socialpædagogiske tilbud og hospitaler ikke kan besætte ledige stillinger med uddannede medarbejdere.

Tilmed viser prognoser, at der i 2030 vil være 9 procent færre 17-årige end i 2021 og samtidig hele 53 procent flere danskere over 80 år. Riget fattes unge og der venter altså ganske svære politiske prioriteringer forude.

Det er ikke mindst i det lys, vi mener, at kommissionens manglende helhedsblik på de samlede videregående uddannelser bliver et problem. Et eksempel er den gennemgående grundtanke hos kommissionen, at de lange universitetsuddannelser bør praksisrettes.

Savner refleksion

Blandt andet foreslås det, at cirka halvdelen af de universitetsstuderende fremover skal tage en etårig kandidatgrad, som også kan tages på deltid over to år, hvor man så samtidig arbejder på deltid. Den anden halvdel skal, ifølge kommissionen, stadig tage den toårige kandidatuddannelse, som vi kender i dag.

Her savner vi en refleksion over, helt principielt, om det er mejslet i sten, at 30 procent af en ungdomsårgang tager en universitetsuddannelse. Men også mere konkret, om der som sådan er behov for praksisretning af universitetsuddannelserne, når det allerede findes på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne, som i dag fungerer og lever i et reelt og fasttømret samarbejde med den private og den offentlige sektor.

Læs også

Spørgsmålet er derfor, om yderligere praksisretning af universiteterne, er det rette greb i værktøjskassen, hvis det afgørende mål er at uddanne til samfundets behov. Med andre ord: Hvorfor professionshøjskolegøre universiteterne, når vi har professionshøjskoler og erhvervsakademier? Hvorfor gå over åen efter vand?

En tendens der i øvrigt vil forstærkes med den regionalisering af universiteterne, som følger af udflytningsaftalen, hvor universiteterne spreder deres udbud af uddannelser.

Kommissionen synes med andre ord at overse, at man ikke meningsfuldt kan sammenkoble samfundets behov med de unges relativt frie valg, når man ser bort fra helheden og ser helt isoleret på de respektive sektorer, der heldigvis har forskellig identitet og rolle og forskellige tilbud til de unge.

Gode forslag om optag og videregående voksen- og efteruddannelse

Reformkommissionen skal også have ros for flere gode forslag i deres rapport. For eksempel er vi helt enige i, at der er brug for at sikre et bedre match mellem uddannelse og uddannelsessøgende gennem en nytænkning af optagelsessystemet.

Temadebat

Rammer Reformkommissionen plet?
Altinget uddannelse spørger i lyset af Reformkommissionen anbefalinger – der udkom kort før påske i publikationen Nye Reformveje 1 – en række interessenter, hvordan de ser fremtiden for efteruddannelse i Danmark.

Har Reformkommissionen med professor Nina Smith i spidsen ret i deres analyse, når de siger, at den primære årsag til en vigende opbakning til efteruddannelse er manglende motivation hos den enkelte?

Lykkedes det for kommissionen at adresserer problemet med motivationen i de anbefalinger, de kommer med? Og hvad mangler rapporten?

Om temadebatter:
Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Her er et godt første skridt at gøre op med opfattelsen af, at et højt karakterkrav er lig med en god uddannelse og dermed et godt match for en ansøger med et højt snit.

Der er også ualmindelig fornuftigt tankegods i, at uddannelse i VVEU-systemet (Videregående Voksen og Efteruddannelse) gøres gratis. Det er en fremragende idé og vil give flere bedre muligheder for at opkvalificere sig på videregående niveau, hvilket der i den grad er brug for.

Her burde kommissionen arbejde videre med at få uddybet, hvor der ikke alene kan sikres gratis VVEU til eksempelvis pædagoger, lærere og andre som vil videreuddanne sig inden for blandt andet grøn omstilling, ledelse eller it, men også hvordan der kan tegnes bedre karriere- og udviklingsmuligheder, så færre forlader professioner, som lider af rekrutteringsudfordringer.

Politikerne på Christiansborg har bolden

Heldigvis er Reformkommissionen ikke færdige med at undersøge sammenhængen mellem uddannelser og arbejdsmarked. Vi ser frem til flere nye reformveje fra kommissionens side og anbefalinger til, hvordan vi får styrket professions- og erhvervsakademiuddannelserne, så de bliver endnu mere attraktive for de unge.

Forude venter, at politikerne på Christiansborg sammen med os og alle andre aktører omkring uddannelserne tager fat om de vigtige uddannelsespolitiske prioriteringer, som skal foretages i de kommende år, hvis vi fortsat skal uddanne til samfundets vigtigste behov.

Vi medgiver, at det er svære, men også nødvendige valg, der skal træffes. Ikke mindst, når det kommer til spørgsmålet om, hvad vi skal uddanne mindre til. Antallet af unge bliver kun mindre i de kommende år, så hvor kan der skæres, og hvilke fag kan mest meningsfuldt erstattes af digitale løsninger og import af udenlandsk arbejdskraft? Det bliver de kommende års afgørende uddannelsespolitiske spørgsmål.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Stefan Hermann

Direktør, Life Fonden, fhv. rektor, Københavns Professionshøjskole
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1999)

Camilla Wang

Forkvinde, Danske Professionshøjskoler, rektor, Professionshøjskolen Absalon,
cand.mag. i dansk og psykologi (Københavns Uni. 1997)

Jens Mejer Pedersen

Rektor, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, formand, VEU-rådet
Cand.psych.

0:000:00