AMU-direktører: Der er flere uslebne diamanter i Reformkommissionens rapport

Der er altså ingen tvivl om, at livslang læring – og herunder især AMU – spiller en meget central rolle i forhold til fremtidens arbejdsmarked. Det er bare ikke helt så ligetil.

Faktisk viser adskillige analyser, at selvom lønmodtagere besidder en udbredt vilje til at dygtiggøre sig, så fravælger flere og flere at gøre brug af mulighederne i AMU. Læser man eksempelvis treparts-evalueringsrapporterne fra EVA, så konkluderes, at fleksibiliteten i AMU-udbuddet faktisk er steget, men at virksomhedernes kendskab til tiltagene fortsat er begrænset.

Noget tyder altså på, at der er behov for en ekstra indsats, og EVA peger da også direkte på, at vejledningsindsatsen kunne styrkes, så den i højere grad "støtter ufaglærte i deres afklaring med hensyn til uddannelse".

Endnu en hjemmeside

Reformkommissionen foreslår at løse denne problemstilling med et digitalt efteruddannelsesoverblik – det vil sige en hjemmeside, som rummer én fælles indgang til alle vejlednings-, tilmeldings- og godtgørelsessystemer i voksen- og efteruddannelserne.

Med stigende pensionsalder er det vigtigt med kontinuerlig efter- og videreuddannelse.

Og så er den ged vel barberet? Selvom vi ser bort fra statens blandede erfaringer med altomfattende datasystemer, så tror vi næppe, at endnu en VEU-hjemmeside vil trække mange kortuddannede på skolebænken. For det første så gør en betragtelig del af AMU-målgruppen slet ikke brug af den slags online vejledningssystemer.

For det andet, så skal motivation til efteruddannelse ikke findes på internettet, men i stedet skabes og vedligeholdes på arbejdspladsen, i virksomhedsledelsen, på jobcentrene og på skolerne og blandt kollegerne på jobbet. I denne optik er efteruddannelse et fælles ansvar for både skolerne, jobcentrene, virksomhederne og medarbejderne. Det er ikke noget, som kan fikses med en hjemmeside.

Invester i en fysisk voksenvejledningsindsats

I stedet er det nødvendigt at investere i en fysisk voksenvejledningsindsats, som selvfølgelig sagtens kan suppleres af en digital vejledning. Pointen er, at hvis man er uafklaret, i tvivl eller har andre barrierer for uddannelse – det, der flere steder samlet bliver henvist til som "manglende motivation" – så har man brug for personlig vejledning for at komme i gang med uddannelses- og efteruddannelsestilbud.

En sådan vejledning skal være målrettet såvel beskæftigede som ledige samt virksomhederne. Den bør forankres hos uddannelsesudbyderne – hvor den nødvendige viden om de konkrete uddannelser bor – for eksempel i institutionsneutrale voksenvejledningscentre.

Fysisk vejledning er en af hovedforudsætningerne for, at uddannelsesindsatsen rettet mod de kortuddannede (indenfor eller udenfor arbejdsmarkedet) nogensinde kan lykkes.

I Reformkommissionens rapport findes der dog også flere uslebne diamanter, i betydningen fremragende idéer, som det bestemt er værd at arbejde videre med. Således tror vi, at der findes et kæmpe potentiale i kommissionens idé om at skabe større sammenhæng mellem AMU og EUV; at man gennem AMU kan "spise elefanten i bidder" og gennem arbejdslivet og AMU kan gå hele vejen til faglært.

Den fleksibilitet, som gemmer sig bag dette forslag, bør tiltale både arbejdsgivere og arbejdstagere. På AMU-skolerne håber vi, at dette er en idé, som man vil arbejde videre med i fremtiden.

Parternes eget system

Arbejdsmarkedets parter har altid haft vigtige aktier i AMU-systemet. Sammen har de tilført systemet en værdifuld viden og har gennem deres opbakning skabt et ganske enestående og fleksibelt system for voksen- og efteruddannelse.

Et system som kommer både ufaglærte og faglærte til gode og som er til gavn for såvel virksomhederne som deres medarbejdere.

Gennem efteruddannelsesudvalgene og de lokale uddannelsesudvalg har de taget ejerskab over AMU-programmet og medvirket til at understøtte dets løbende modernisering og relevans i forhold til et arbejdsmarked i stadig forandring.

Det er vores forhåbning, at dette positive samspil mellem arbejdsgivere og arbejdstagere fortsat kan spille en central rolle i arbejdslivet for nye generationer af danskere.

Også i de kommende trepartsforhandlinger, hvor vi håber, at partnerne vil lægge hovederne i blød, sortere i Reformkommissionens mange forslag, og søge at genskabe nogle af de redskaber, som skolerne har til at påvirke efterspørgslen og kendskabet til AMU. I Danmark har vi nemlig behov for mere kompetenceudvikling – ikke mindre.