Debat

Gymnasieelev: Jeg forstår ikke, hvorfor min idrætskarakter skal afgøre, om jeg kan blive jurist

Det er hverken fair eller klogt, at karaktergennemsnittet fra samtlige gymnasiefag har magt til at forhindre mig og andre i at læse på en videregående uddannelse. Som samfund risikerer vi at miste mange kloge hoveder på den konto, skriver Oliver Holtze.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Som det er lige nu, så tæller alle fag, vi elever har, ind på vores afsluttende karaktergennemsnit, når vi forlader gymnasiet. Det karaktergennemsnit skal vi så i mange tilfælde bruge som adgangsbillet, hvis vi efterfølgende ønsker søger optagelse på en videregående uddannelse.

Men jeg har svært ved at se, hvordan det er fair at udregne vores gennemsnit på den måde. For hvorfor skal fag som idræt, fysik og kemi have magten til at bestemme, hvorvidt jeg kunne læse en uddannelse inden for humaniora – og omvendt med andre fag som historie og oldtidskundskab, hvis jeg gerne vil læse en naturvidenskabelig uddannelse?

Det kan simpelthen ikke passe, at det er min evne til at redegøre for Anden Verdenskrig, der skal afgøre, om jeg kan blive ingeniør, eller at det er min viden om det periodiske system, der skal afgøre, om jeg kan blive jurist.

Hvor mange "rigtige voksne" kan måske selv leve op til sådan et krav? Og måske endda til et 12-tal i samtlige fag, som det gælder på visse videregående uddannelser?

Oliver Holtze
Gymnasieelev

Kig nu på de relevante fag

I mine øjne er det langt mere retfærdigt kun at anvende karaktererne fra de fag, der er relevante for at kunne forstå og følge med i pensum på de enkelte videregående uddannelser. 

Lige nu frygter jeg, at vi har et system, der afviser ansøgere til videregående uddannelser, som de faktisk ville være stærkt kvalificeret til, hvis vi valgte at kigge på de enkelte, relevante fag i stedet for et overordnet karaktergennemsnit. Der er et tocifret antal fag på afgangsbeviset, og jeg tror ikke på, at vi har videregående uddannelser, der i praksis kræver, at kommende studerende skal have haft styr på dem alle igennem hele gymnasietiden.

Hvor mange "rigtige voksne" kan måske selv leve op til sådan et krav? Og måske endda til et 12-tal i samtlige fag, som det gælder på visse videregående uddannelser?

Udvid kvote 2

En del af problemet bliver helt sikkert løst at kvote 2-systemet, men det er trods alt stadig langt størstedelen af de studerende på de videregående uddannelser, som bliver optaget via kvote 1-systemet.

Men kvote 2-systemet har den egenskab, at det netop kigger på mere end blot karaktergennemsnittet. Her bliver der udover karaktererne kigget på motivation, erhvervserfaring og anden uddannelse eller øvrige kurser. Det er alt sammen utrolig relevante parametre at se på, hvis man ønsker at vurdere, om en ansøger har forudsætningerne for at påbegynde og gennemføre den specifikke uddannelse.

Læs også

Men som sagt er det stadig kvote 1-systemet, der dominerer i optagelsesprocessen. I 2022 var det for eksempel kun 29 procent af de ansøgere, som kom ind på en videregående uddannelse, der blev optaget via kvote 2-systemer. Det er simpelthen ikke nok. Derfor bør universiteterne bytte rundt på optagelsesfordelingen, sådan at det, vi kender som kvote 2, bliver den primære indgang til vores videregående uddannelser. 

Risikerer det så ikke at svække gymnasieelevernes motivation i bestemte fag, som de ikke mener, de får brug for? Nej, det tror jeg ikke, for det generelle karaktergennemsnit er stadig en faktor, der bliver set på i kvote 2-systemet. Det eneste, sådan en omlægning ville gøre, er at tænde et lys og et håb i de elever som måske ikke er stærke i alle fag, men som er stærke på nogle specifikke områder. 

Tanken om det alment dannende gymnasium bygger måske på en meget fin filosofi, men det er ikke ensbetydende med, at alle reelt bliver dannede nok til at gennemføre en akademisk uddannelse. Og det er en skam, for vi risikerer som samfund at miste en masse kloge hoveder på den konto.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00