Debat

Gymnasieelever og forskere: Ingen skal kunne gennemføre gymnasiet uden fundamental forståelse for digital teknologi

For hvert år vi undlader at uddanne gymnasieelever i digital teknologiforståelse, kaster vi en årgang af unge ud i uvidenhed om de digitale infrastrukturer, som er fundamentale for vores demokrati. Indfør derfor digital teknologiforståelse i gymnasiet, skriver Asger Kjær Sørensen, Ole Sejer Iversen og Michael Caspersen.

I øjeblikket kan man gennemføre gymnasiet uden at erhverve sig en forståelse for de mest basale digitale teknologier, som former vores samfund. Det er faktisk et brud på de gymnasiale uddannelsers formål, skriver Asger Kjær Sørensen, Ole Sejer Iversen og Michael Caspersen
I øjeblikket kan man gennemføre gymnasiet uden at erhverve sig en forståelse for de mest basale digitale teknologier, som former vores samfund. Det er faktisk et brud på de gymnasiale uddannelsers formål, skriver Asger Kjær Sørensen, Ole Sejer Iversen og Michael CaspersenFoto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Politikere på Christiansborg diskuterer i disse måneder, hvordan teknologiforståelse skal integreres i folkeskolen. Det sker under stor bevågenhed fra eksperter, meningsdannere, lærere og forældre, som har fået øjnene op for den magt og de kræfter, som ligger i digitale teknologier.

Hvor politikerne synes at have forstået vigtigheden af digital teknologiforståelse i folkeskolen, er sagen anderledes i det almene gymnasie

Asger Kjær Sørensen, Ole Sejer Iversen og Michael Caspersen

Hvor politikerne synes at have forstået vigtigheden af digital teknologiforståelse i folkeskolen, er sagen anderledes i det almene gymnasie, som er afsæt for fremtidens jurister, politibetjente, sygeplejersker, programmører og, ja, politikere.

I øjeblikket kan elever gennemføre gymnasiet uden at erhverve sig en forståelse for de mest basale digitale teknologier, som former vores liv, fællesskaber og samfund. 

Det er faktisk et brud på de gymnasiale uddannelsers formål, hvori det fremgår, at eleverne skal ”opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring”.

Viden om digitale teknologier giver en vigtig forudsætning for at kunne bidrage aktivt til samfundsudvikling og forandring. Muligheder, som elever ikke introduceres for i dag. Derfor er digital teknologiforståelse en nødvendighed i gymnasiet.

Digital teknologi må ikke overlades til programmører

Demokratiet udspiller sig på digitale platforme, som i større og større udstrækning er genstand for holdningsudvikling hos os som borgere.

Deep fakes, ChatGPT-genererede tekster, anvendelse af kunstig intelligens i jura og til registreringen af originaliteten i gymnasieelevers afleveringer rummer alle muligheder for at skævvride vores fundamentale demokratiske værdier, hvis vi ikke er opmærksomme – eller uddannede til at forstå teknologiernes muligheder og udfordringer.

Læs også

Digital teknologiforståelse kan adressere netop disse problemstillinger, både ud fra et alment dannende perspektiv og ud fra teknologisk viden. Derfor skal digital teknologiforståelse være en obligatorisk del af undervisningen i det almene gymnasium. 

Digitale teknologier er alt for vigtige til at overlade alene til programmører. Med computermodellering, kunstig intelligens og maskinlæring kan vi erkende fænomener i verden, som i praksis ville være umulige med blyant og papir.

Tænk blot på diagnostik i sundhedssektoren, trafikplanlægning, bioteknologi eller datavisualisering. 

Vi skal ikke i sig selv frygte disse nye teknologier, men derimod være utrolig opmærksomme på, at evnen til at erkende med digital teknologi og forme fremtidens samfund distribueres ligeligt i befolkningen.

Først derved kan vi sikre, at hele befolkningen, uanset alder, køn eller postnummer har lige mulighed for kritisk og konstruktivt at være med til at forme dette samfund.

Det almene gymnasies formål

En digital teknologiforståelse for alle elever på gymnasierne vil kunne løfte fagligheden i de traditionelle gymnasiefag

Asger Kjær Sørensen, Ole Sejer Iversen og Michael Caspersen

Digitale teknologier øger også vores mulighed for at lære og blive så dygtige som muligt. Et nyt studie fra Aarhus Universitet viser, at elever i gymnasieskolens bioteknologiundervisning bliver dygtigere til bioteknologi, når de anvender computermodellering som redskab til at forstå biologiske processer end ved traditionelle undervisningsformer.

Computermodellering kræver dog en forståelse for computationel tænkning, hvilket lige nu ikke er obligatorisk i gymnasierne, men som adresseres i digital teknologiforståelse. 

En digital teknologiforståelse for alle elever på gymnasierne vil altså også kunne løfte fagligheden i de traditionelle gymnasiefag, når teknologierne bruges som værktøj til at gøre sig dygtig i den eksisterende fagrække i stedet for blot at blive set som snyd.  

Derfor er vores holdning klar – både blandt gymnasieelever og forskere: Hvis vi i 2024 skal leve op til det almene gymnasies uddannelsesformål, skal ingen unge kunne forlade gymnasiet uden en fundamental forståelse for digital teknologi og dens konsekvenser for individ, fællesskab og samfund.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Asger Kjær Sørensen

Forperson, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
STX, Århus Statsgymnasium

Ole Sejer Iversen

Leder, Videnscenter for digital teknologiforståelse, professor i interaktionsdesign, leder, Center for Computational Thinking & Design, Aarhus Universitet
ph.d., computer science (Aarhus Uni.), kandidat i information og media studies (Aarhus Uni.)

0:000:00