Debat

Gymnasielærere: Indfør fælles kontrol med eksamenssnyd – den nuværende situation er det vilde vesten

Gymnasieelever går til eksamen under vidt forskellige vilkår. På nogle skoler tjekker eksamensvagter skærmaktiviteten, mens andre skoler bruger elektronisk registrering. Derfor er der brug for et fælles system til kontrol af eksamenssnyd, skriver Mads Bøndergaard Kobbersmed og Anders Bærholm Frikke.

Det kan ikke være rigtigt, at det i praksis skal være op til den enkelte skole og lærer at afgøre, hvordan vi sikrer os mod snyd. Vi må have fælles regler. Det er nødvendigt for at bevare tilliden til det danske eksamenssystem, skriver Mads Kobbersmed og Anders Bærholm Frikke.
Det kan ikke være rigtigt, at det i praksis skal være op til den enkelte skole og lærer at afgøre, hvordan vi sikrer os mod snyd. Vi må have fælles regler. Det er nødvendigt for at bevare tilliden til det danske eksamenssystem, skriver Mads Kobbersmed og Anders Bærholm Frikke.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Når unge studenter hvert år i juni fejrer huen efter afsluttet eksamen, er der både glæde og stolthed hos de fleste. Og det er ikke uden grund.

Det danske eksamenssystem bygger på ekstern censur, hvor en censor fra en fremmed institution er garant for den høje nationale standard ved mundtlige og skriftlige eksamener. Samtidig får eleverne på de fleste ungdomsuddannelser også årskarakterer, som bidrager til den samlede eksamensvurdering.

Det danske system bygger med andre ord på et velafprøvet meritokrati, som både giver en fairness og bredde i evalueringen. Det har vist sig at være et holdbart og effektivt rekrutteringsværktøj til det videregående uddannelsessystem og på jobmarkedet.

Der har imidlertid de seneste par år sneget sig en elefant ind i rummet, blandt andet i form af Google-hjælpeprogrammer som Google Translate og senest den nye ChatGPT. Flere andre AI-understøttede hjælpemidler er på vej.

Grundlæggende har disse programmer gjort særligt den skriftlige karaktergivning vanskelig, fordi enhver elev med ganske få klik kan hente yderst kvalificeret hjælp på internettet. 

Hvad tester eksamen?

Det kan være svært at vide, om man tester en elevs faglige evner eller en elevs evne til at anvende elektroniske hjælpemidler

Mads Bøndergaard Kobbersmed og Anders Bærholm Frikke
Gymnasielærere, Middelfart Gymnasium og HF

Problemet er både aktuelt i eksamenssituationer, i den daglige undervisning og de skriftlige hjemmeopgaver. Som lærer føler man ofte, at det kan være svært at vide, om man tester en elevs faglige evner eller en elevs evne til at anvende elektroniske hjælpemidler. Det er simpelthen ikke holdbart. 

Problemet bliver kun større af, at gymnasierne forvalter kontrollen med elevernes eksamener meget forskelligt.

På nogle skoler overvåges elevernes computere under eksamen af et elektronisk program (eksempelvis findes der en udbyder, som tilbyder et program, der hedder ExamCookie), mens man på andre skoler nøjes med det traditionelle system, hvor et mindre antal eksamensvagter, typisk et mix af pensionister, studerende og lærere, forsøger at overvåge et langt større antal skærme. 

Det er helt uden for diskussion, at enhver elev sagtens kan håndtere at være på internettet og hurtigt skifte væk igen, hvis en eksamensvagt nærmer sig. Det er også meget let i løbet af få sekunder at klippe tekstbidder eller hele besvarelser ind i det officielle eksamensdokument på computeren.

Læs også

Det er ikke svært at tænke sig til en situation, hvor elever udnytter de nye muligheder for uretmæssig hjælp og dermed vinder en meget stor fordel.

I Sønderborg Kommune blev hele 18 elever på fem forskellige folkeskoler taget i brug af ChatGPT ved sommerens folkeskoleafgangsprøver.

Den høje forekomst er næppe enestående. Det er ikke svært at forestille sig, at noget tilsvarende ville kunne findes på alle skoler rundt om i landet, hvis man tjekkede grundigt efter. 

Skoler uden kontrol belønnes

Det kan ikke være rigtigt, at det i praksis skal være op til den enkelte skole og lærer at afgøre, hvordan vi sikrer os mod snyd 

Mads Bøndergaard Kobbersmed og Anders Bærholm Frikke
Gymnasielærere, Middelfart Gymnasium og HF

Vi har grundlæggende brug for en nytænkning af hele vores skriftlige eksamenssystem, inklusiv de skriftlige årskarakterer. 

Det handler ikke om, at vi skal være maskinstormere og forbyde IT – slet ikke! Vi skal naturligvis tage de nye værktøjer til os på ungdomsuddannelserne. Eleverne skal lære at bruge disse hjælpemidler kritisk og reflekteret.

Men da vi også skal sikre os, at eleverne kan tænke og skrive selvstændigt, kræver det, at vi skaber rum både i forbindelse med undervisningen og eksamen, som er helt fri for disse værktøjer.

Pt. er vi desværre i en uholdbar situation, hvor de ærlige elever risikerer at blive stillet dårligere end snyderne, og hvor skoler, der ikke udøver en systematisk kontrol, vil blive belønnet med højere karakterer til deres elever.

Vi er glade for, at Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye har nedsat en arbejdsgruppe, som skal se på disse problemstillinger – og vi må understrege, at det haster.

Læs også

Ministeren kan som en start allerede nu sikre, at der stilles et gratis, offentligt godkendt kontrolprogram til rådighed for alle skoler i landet – den slags skal ikke baseres på private udbydere.

Det kan ikke være rigtigt, at det i praksis skal være op til den enkelte skole og lærer at afgøre, hvordan vi sikrer os mod snyd. Vi må have fælles regler, og vel at mærke regler som i praksis kan håndhæves uden, at det kræver en masse ressourcer (systemet er hårdt økonomisk presset i forvejen).

Det er nødvendigt for at bevare tilliden til det danske eksamenssystem.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mattias Tesfaye

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
murersvend (Skanska og Århus Tekniske Skole 2001)

0:000:00