Debat

Gymnasierektor: Genindfør muligheden for at ønske studieretning inden skolestart

Afskaffelsen af grundforløbet vil virkelig skade vores elevvalg og gymnasiets faglige profil. Derfor skal det bevares, og med et enkelt tiltag kan de dårlige oplevelser forbundet med det mindskes, skriver Søren Hindsholm.

Hvis kommende elever angiver deres ønskede studieretning ved gymnasieansøgningen, kan man mindske antallet af klasseskift, skriver Søren Hindsholm.
Hvis kommende elever angiver deres ønskede studieretning ved gymnasieansøgningen, kan man mindske antallet af klasseskift, skriver Søren Hindsholm.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Søren Hindsholm
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Lærere, elever og organisationer er delte. Nogle ønsker gymnasiernes grundforløb afskaffet straks, andre er glade for det. Der er heldigvis en enkel løsning, som kan stille det store flertal tilfreds.

Gymnasierne har to forskellige erfaringer med grundforløbet. På nogle gymnasier, særligt store, får eleverne en svær tid, når de efter efterårsferien i 1.g skal finde sig til rette i nye klasser. Andre gymnasier har haft held med at give grundforløbet en form og et indhold, så det hjælper eleverne til at vælge den studieretning, der passer dem bedst. Vi må tage begge erfaringer alvorligt.

Nørresundby Gymnasium er glad for grundforløbet. Vores elever får i grundforløbet en introduktion til sprogene fransk, spansk og tysk på hver tre lektioner á 70 minutter. Og de vælger tre introduktioner på hver fire lektioner blandt vores studieretninger. Samtidig spørger vi dem, hvilken studieretning de tror, de vil vælge. Herefter får de introduktionerne.

Vi ser hvert år, at mange elever, cirka 60 procent vælger en anden studieretning end den, de først troede de ville have. Og nettoresultatet er, at mange flere vælger sprog og musik, og en del flere naturvidenskab. 

Søren Hindsholm
Rektor, Nørresundby Gymnasium

Elever skal ikke vælge i blinde

Vi ser hvert år, at mange elever, cirka 60 procent, vælger en anden studieretning end den, de først troede de ville have. Og nettoresultatet er, at mange flere vælger sprog og musik, og en del flere naturvidenskab. Uden denne introduktion ville studieretningen med samfundsfag og engelsk være for dominerende.

Der er ikke noget galt med samfundsfag og engelsk, men det er vigtigt for det almene gymnasium, at vi åbner elevernes øjne for sprog, musik og naturvidenskab. Og det er vigtigt for eleverne, at de ikke vælger i blinde. Det gør vores elever ikke, for vi har kun få omvalg efter oktober.

Denne øjenåbner for eleverne kommer ikke af sig selv. Eleverne har fra folkeskolen ikke så meget kendskab til rækken af sprog og naturvidenskabelige fag eller til musik. Derfor har vi brug for tid til at forberede dem på valget af studieretning.

Afskaffelsen af et grundforløb på nogle måneder vil virkelig skade vores elevvalg og gymnasiets faglige profil. Vi har nu overgennemsnitligt mange elever i sprog, musik og naturvidenskab. På gode år har vi også klassikere, altså elever med græsk og latin. De har særligt brug for grundforløbet til at få mod til deres valg. Nok er det få elever, men det almene gymnasium har også en kulturhistorisk forpligtelse til at sikre tilgangen næste generation, som kender den europæiske kulturs grundtekster, og de første af dem er altså skrevet på græsk og latin.

Læs også

Med alt dette ønsker jeg ikke at bortforklare andre gymnasiers problemer, når eleverne skal i nye klasser. Disse gymnasier skal også have mulighed for at løse deres problemer.

Heldigvis er der en enkel og billig løsning: Genindfør forhåndstilkendegivelsen ved ansøgning til gymnasiet. Så kan de gymnasier, der ønsker det, anbringe ansøgerne i klasser, der passer til deres forventende valg, og således undgå klasseskift efter grundforløbet. Vi andre kan bevare en model, der lader flere elever vælge frit, og som giver flere sproglige, naturvidenskabelige og musiske studieretninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Hindsholm

Rektor, Nørresundby Gymnasium, debattør, anmelder, Kristeligt Dagblad, Børne- og Undervisningsministeriets koordinator, Gymnasial Supplering i Nordjylland
kandidat (latin, fysik og oldtidskundskab, Aarhus Univ. og Cambridge), forsvarschefens sikkerhedspolitiske kursus (SIKU), master i offentlig ledelse (Aalborg Uni. 2014)

0:000:00