Gymnasierektorer: Her er alt det, I - de videregående uddannelser - ikke kan læse om de nye studerende i deres karakterblade

I gymnasiet er det ret nemt at vurdere, hvornår man har forstået stoffet tilfredsstillende, mens de endeløse mængder af relevant litteratur på universitetet gør, at man aldrig som sådan bliver færdig med noget. Mange bliver stressede af den følelse af ikke at vide, om man er 'med'."

Vi er helt med på, at man også på videregående uddannelser er opmærksomme på, at et godt fagligt miljø forudsætter andet og mere end et ensidigt fokus på netop det faglige. Didaktik, pædagogik og studiemiljø optager uden tvivl alle institutioner.

Men overleveringsforretningen fra gymnasiale uddannelser til de videregående kunne vi godt gøre mere ud af. For viden om de studerende giver bedre undervisning og større trivsel for både de unge og de ansatte.

Drop drømmen om den perfekte studerende

Når vi de sidste par år har holdt oplæg for og samarbejdet med de videregående uddannelser, har vi især lagt vægt på fire pointer.

Undervisning og aktiviteter har været tilrettelagt for akademikerbørn, der er i stor stil allerede kender koderne. Den går ikke længere

Susan Mose og Maja Bødtcher-Hansen
Gymnasierektorer

For det første er vores elevgruppe i dag langt mere divers på alle tænkelige måder. Og de lader sig heldigvis ikke begrænse af særlige forestillinger om, hvor eller til hvad de kan uddanne sig. De videregående uddannelser skal altså kunne rumme og endda lukrere på forskellighed i både faglige og sociale sammenhænge.

Vi har i gymnasiet måtte erkende, at vi i mange år har lavet uddannelse for 'vores egne børn'. Undervisning og aktiviteter har været tilrettelagt for akademikerbørn, der er i stor stil allerede kender koderne. Den går ikke længere, og det vil vores aftagere også opdage. Vi arbejder i dag med repræsentation, med at de unge er langt mere deltagende, og at frivillighed, som ofte er for de få, er erstattet af forpligtelse og tydelige forventninger.

Vi opfordrer derfor til at gentænke didaktikken, så der er plads til de unge, der har gymnasiefremmed baggrund og som kommer med andre syn på viden og verden. Drømmen om den perfekte studerende skal forflyttes til de evige jagtmarker, og ledelser og undervisere skal gå i dialog med dem, der faktisk rykker ind i lokalet.

Insister på fællesskaberne

For det andet må også videregående uddannelser tage del i den allestedsnærværende samfundsdebat om de unges trivsel.

Det er vigtigt at forholde sig til, hvordan man bedst muligt understøtter trivsel for den store gruppe af elever, der generelt har det godt, men som undertiden oplever pres og bekymringer. Og ligeledes bør man forholde sig til, hvordan man i særlig grad støtter den mindre, men voksende gruppe, af psykisk sårbare.

Det er to forskellige grupper. Begge grupper har et udtalt behov for at føle sig som del af et fællesskab, og selv de mest robuste har sværere ved at møde nye mennesker og tage del i sociale aktiviteter, end vi tidligere har set.

Det er derfor vigtigt, at institutionerne i højere grad faciliterer (læs = bestemmer og forlanger) fællesskaberne. Både i form af faglige mødesteder og sociale oaser.

Vis den røde tråd

For det tredje kommer studenterne med et stort behov for stilladsering.

De er vant til lektier, der er suppleret af anvisninger med læsefokus og arbejdsspørgsmål. De er vant til arbejde med skriftlige produkter, hvor de får feedback undervejs. Og de er i nogen grad også vant til at skulle se på fagene i sammenhæng med andre fag.

Selv de mest robuste har sværere ved at møde nye mennesker og tage del i sociale aktiviteter, end vi tidligere har set

Susan Mose og Maja Bødtcher-Hansen
Gymnasierektorer

Den løbende feedback giver en bekræftelse af, at man mestrer noget, og det er meget vigtigt, at denne oplevelse ikke forsvinder for dem. Sammenhængen mellem de forskellige delelementer på et videregående studie er vigtig for dem.

De har svært ved at engagere sig i fagligheder, hvis de ikke kan se meningen og ikke forstår konteksten, som det faglige element indgår i. Derfor skal studiets dna og den røde tråd mellem kurser og fag tegnes ofte og eksplicit for dem.

Svært ved lange tekster

For det fjerde – og måske vigtigst af alt – skal institutionerne nysgerrigt interessere sig for, hvad studenterne har med sig.

Deres styrker i dag relaterer sig til projektarbejde, faglige fremlæggelser, kritisk tænkning og åbenhed, mens deres svagheder kan være manglende vedholdenhed, evne til at læse lange, komplekse tekster og disciplinering i uklare og flydende rammer.

'At interessere sig' betyder ikke, at de unge så ikke skal udvikle og ændre sig, men det er afgørende at bygge ovenpå det, der ligger til grund. Og i den sammenhæng håber vi på tættere dialog og mere samarbejde, så overgangen bliver bedre og alle, både undervisere og studerende, får mere ud af det fælles arbejde et studie er.

Dette indlæg er derfor en invitation til at tale endnu mere sammen om, hvordan de videregående uddannelser tager godt imod vores skønne studenter.