Danske Universiteter: Flere unge bør tilvælge matematik i gymnasiet

Valg af studieretning i gymnasiet får endnu større betydning for de unge efter udflytning og reduktion af videregående uddannelser i de store byer. De unge, der vælger matematikken til i gymnasiet, får flest valgmuligheder, skriver DTU-rektor Anders Bjarklev og AAU-rektor Per Michael Johansen.

Placeholder image
En naturvidenskabelig studieretning på gymnasiet giver mange muligheder, når der skal vælges uddannelse efterfølgende – og hvis du vil være med til at forandre verden, skriver Anders Bjarklev og Per Michael Johansen. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvis du bliver naturvidenskabelig student med matematik på A-niveau og fysik og kemi på B-niveau, opfylder du adgangskravene til 260 videregående uddannelser. Til sammenligning vil du som samfundsfaglig student med samfundsfag og engelsk på A-niveau, ifølge Uddannelsesguiden, få adgang til 127 uddannelser.

Alligevel er den samfunds- og engelskfaglige studieretning langt mere populær blandt eleverne i det almene gymnasium. Det viser en analyse fra 2021 foretaget af Danske Gymnasier.

Selvom der er sket en stigning i antallet af elever, der vælger naturvidenskabelige gymnasiefag siden gymnasiereformen, så er der behov for en ændring, hvis universiteterne skal kunne imødekomme den store efterspørgsel efter kandidater fra de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser og tiltrække nok studerende til STEM-uddannelserne.

Flere studiepladser på STEM-uddannelser

Danmark mangler eksempelvis ingeniører og it-specialister. Det er en hæmsko for både dansk erhvervsliv og den danske konkurrenceevne. Men det er også en barriere for at skabe den teknologiske innovation, som skal drive den grønne omstilling. Sagt på en anden måde: Hvis du vil være med til at redde verden, så kig i retning af en STEM-uddannelse.

Danmark mangler ingeniører og it-specialister. Det er en hæmsko for både dansk erhvervsliv og den danske konkurrenceevne. 

Anders Bjarklev og Per Michael Johansen, hhv. rektor, DTU, rektor AAU

Som universiteter må vi lige stoppe op her. For der er også brug for unge, der vælger en humanistisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse.

Kriser kan ikke løses af teknologi alene. Vi har, som vi så tydeligt så det under coronakrisen, brug for, at flere fagligheder arbejder sammen og byder ind. Men som universitetsfolk har vi et særligt budskab til jer unge, når det gælder naturvidenskabelige og tekniske uddannelser.

For der er brug for et boost i antallet af kandidater herfra, og med den politiske aftale om udflytning og reduktion af videregående uddannelser i de store byer kommer der flere studiepladser på STEM-uddannelser og færre studiepladser inden for særligt humaniora. Med andre ord dit valg af studieretning i gymnasiet får endnu større betydning end hidtil for dine muligheder på universitetet i de kommende år.

Skal gøre op med myterne

Indsatsen for at få børn og unge interesseret i de tekniske og naturvidenskabelige fag har været i gang længe. Noget tyder på, at interessen for de naturvidenskabelige fag nemt forsvinder. Eller der opstår en fordom om, at naturvidenskabelige og tekniske fag er for en særlig (dygtig og flittig) type.

På universiteterne ønsker vi os, at flere af jer unge bliver interesseret i STEM-fagene, bevarer interessen og sidste ende også kan se jer selv forfølge interessen gennem en videregående uddannelse på universitetet.

Danske unge skal have gode muligheder for at tilegne sig solid naturvidenskabelig viden, teknologisk indsigt og udsyn, og så skal vi ikke mindst have gjort op med myten om, at STEM-uddannelser er for de særligt flittige og kloge, og måske mere for drenge end for piger.

En naturvidenskabelig studieretning på gymnasiet giver mange muligheder, når der skal vælges uddannelse efterfølgende – og hvis du vil være med til at forandre verden.

Omtalte personer

Anders Overgaard Bjarklev

Rektor, DTU, formand, Danske Universiteter, præsident, ATV
elektronikingeniør (DTU 1985), ph.d. (DTU 1988), dr.techn. (DTU 1995)

Per Michael Johansen

Rektor og professor, Aalborg Universitet
cand.polyt. i fysik (Aalborg Uni. 1986), ph.d. (AAU. 1989), dr. scient. i fysik (Københavns Uni. 2001)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser