Kritik af folkeskolens erhvervsvejledning

Af Mark Jensen og Heike Hoffmann
Hhv. formand for UU Danmark og chefkonsulent i Håndværksrådet

Sidste år fik vi en erhvervsuddannelsesreform, som både Håndværksrådet og Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU Danmark, bød velkommen: Bedre sent end aldrig – og fint med et stort fokus på kvalitet. Allerede ved offentliggørelsen af reformen var Håndværksrådet og UU Danmark bekymrede, især over den markante begrænsning i vejledningen om overgang til ungdomsuddannelser, som reformen medførte. Hvorfor lægger man nye, gode varer på erhvervsuddannelsernes hylder, når man samtidig reducerer antallet af UU-vejledere i folkeskolen?

Vores bekymring blev ikke mindre, da vi læste Danmarks Evalueringsinstituts rapport: Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse. Rapporten er bekymrende læsning for landets små og mellemstore virksomheder, som er afhængige af dygtig, faglært arbejdskraft. EVA konkluderer nemlig, at undervisningen især forbereder eleverne til gymnasiet.

Når vi de nye mål?
Erhvervsuddannelsesreformen indeholder en politisk målsætning, der sætter en ny kurs for UU-centrenes vejledning og ungdomsuddannelsernes optag. 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen i 2020, og i 2025 er målet 30 pct. Den målsætning giver mulighed for at sætte kurs for den lokale og kommunale indsats i UU, og vi har allerede nu oplevet, at indsatsen forandres. Men der er alt for langt fra de godt 18 pct. af en ungdomsårgang, der i dag vælger en erhvervsuddannelse, og til målsætningen om 25 og 30 pct., hvis ikke vejledningen opprioriteres betydeligt.

Manglende viden om erhvervsuddannelser
Kun 14 % af lærerne vurderer i EVAs rapport, at deres undervisning i høj grad forbereder til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Årsagen hertil ligger bl.a. i strukturen i udskolingen, folkeskolekulturen og i lærernes manglende viden om de erhvervsrettede ungdomsuddannelser.

Den viden må lærerne hurtigst muligt tilegne sig, og UU Danmark og Håndværksrådet opfordrer derfor indtrængende vores nye undervisningsminister til at se på, om udskolingens strukturer – herunder Fælles Mål, test, emnefaget Uddannelse og Job samt prøveformer – kan ændres. Vi må tilrettelægge indsatsen, så eleverne også forberedes til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. EVA konkluderer meget sigende, at UU-vejlederne her kan gøre en positiv forskel for erhvervsuddannelserne.

Uddannelsesvalget skal udfordres for de mange, der vælger gymnasiet, hvis vi skal ændre søgemønstrene fra det almene gymnasium og til erhvervsuddannelserne. Det er et af reformens fornemste mål, og det er det, både Danmark og de små og mellemstore virksomheder har brug for. 

Mark Jensen og Heike Hoffmann
Hhv. formand for UU Danmark og chefkonsulent i Håndværksrådet

Emnefag på skemaet
Meget af den fremtidige UU-vejledning læner sig op ad folkeskolens emnefag Uddannelse og Job. Faget er timeløst, men skal indgå i undervisningen fra 1. til 9. klasse. En undersøgelse fra 2012 gennemført af Pluss Leadership, Center for Ungdomsforskning og Epinion peger på, at emnefaget, der dengang hed Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, led en krank skæbne.

Faget var ”udstødt” og kom ikke på skoleskemaet. Og vores foreløbige indtryk er, at det nye emnefag Uddannelse og Job efter folkeskolereformen fra 2014 også er for lidt på skolernes dagsorden. Hvis en reduceret UU-vejledning skal have gennemslagskraft og virkning – også i forhold til erhvervsuddannelserne og de opstillede politiske mål – skal emnefaget have faste timetal, og der skal undervises i området, så UU-vejledningen har noget konkret at støtte sig til.

Uddannelseshierarki
Undervisningsministeren kan med disse forslag skabe en modvægt til det største problem: at lærernes omtale af krav og forventninger på de forskellige ungdomsuddannelser er med til at skabe et uddannelseshierarki, der får erhvervsuddannelserne til at fremstå som det, EVA kalder ”det ærgerlige andet-valg”. Et hierarki, vi var på vej væk fra, da vi fik adgangskrav, talentspor, eux og andet godt på erhvervsuddannelserne.

Skolelederne og lærerne i folkeskolen må meget gerne overveje, om de ved nok om erhvervsuddannelserne og de krav, de stiller. Men vi vil også gerne foreslå en ændret organisering af emnefaget Uddannelse og Job, så vi hurtigt kan rette op på den problematik, EVA påpeger, ved at sætte Uddannelse og Job på dagsordenen i folkeskolen. 

Gymnasiekultur
Lærerne i folkeskolen er med til at fastholde en kultur, der anser gymnasiet som det naturlige førstevalg for dygtige elever, og dermed udfordres elevers uddannelsesvalg ikke. Uddannelsesvalget skal udfordres for de mange, der vælger gymnasiet, hvis vi skal ændre søgemønstrene fra det almene gymnasium og til erhvervsuddannelserne. Det er et af reformens fornemste mål, og det er det, både Danmark og de små og mellemstore virksomheder har brug for.

Derfor spørger Håndværksrådet og UU Danmark den nye undervisningsminister: Er vi i gang med at spænde ben for en af de vigtigste reformer i det danske uddannelsessystem? Uden hurtige justeringer er vi bange for, at svaret er ja.

Brug erhvervspraktikkerne
Erhvervspraktik kan række en hjælpende hånd til erhvervsuddannelsesreformen, men erhvervspraktik bruges tilsyneladende desværre kun på 50 pct. af skolerne. Den Understøttende Undervisning, som folkeskolereformen indførte, skulle gerne bringe andre aktiviteter end spejderbevægelse, sang og musik og det lokale foreningsliv ind i skolen – nemlig aktiviteter tæt knyttet til det lokale erhvervsliv.

Folkeskolen har brug for at åbne dørene mod erhvervslivet. Gennem erhvervspraktik kan eleverne se, at der er mange uddannelsesveje til et job. Vejen via en erhvervsuddannelse og videreuddannelse på fx erhvervsakademierne synliggøres for eleverne, samtidig med at eux-muligheden synliggøres som en attraktiv erhvervsuddannelsesmulighed.

Elever skal udfordres
Et af de kedelige resultater af erhvervsuddannelsesreformen er, at UU-vejlederne ikke længere har mulighed for at udfordre de enkelte elever konkret, og vi kan ikke forvente, at alle forældre i Danmark sætter sig ind i reformens mange nye muligheder. Tilbage er kun lærerne i folkeskolen, som altså ifølge EVAs undersøgelse selv mener, at de primært forbereder til gymnasiet. Det efterlader reformen af erhvervsuddannelserne i et tomrum, som må være den vigtigste opgave for den nye undervisningsminister at løse.