Lektorer: Gør som Finland og hent lærere fra universitetet

Et af de problemer, som reformkommissionen forsøger at løse i sin seneste rapport, Nye Reformveje 2, er manglen på uddannede lærere i folkeskolen. Kommissionen foreslår blandt andet, at det hele skal bindes sammen ved hjælp af nye uddannelsesfakulteter, der skal formidle kontakten mellem forskning og praksis.

Vi minder om, at der allerede eksisterer en slags uddannelsesfakulteter flere steder i landet, heriblandt det, hvorved vi er ansat, nemlig Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), og at vi, mens problemet med lærermanglen har fået lov til at vokse, har haft et seriøst bud på en løsning på lærermanglen liggende i skrivebordsskuffen.

I samarbejde med landets professionshøjskoler, kommuner, Danmarks Lærerforening, den daværende regering og de fleste politiske partier, fik DPU for cirka femten år siden godkendt en universitetsbaseret læreruddannelse, der vil udgøre et langt mere solidt bud på en løsning, end dem, kommissionen foreslår i dag.

Mens problemet med lærermanglen har fået lov til at vokse, har et seriøst bud på en løsning på lærermanglen ligget i skrivebordsskuffen.

Frans Ørsted Andersen og Jørn Bjerre
Lektorer, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Løsning blev aldrig brugt

Dengang endte initiativet imidlertid i skrivebordsskuffen, fordi Finansministeriet aldrig fik sagen godkendt og ekspederet. Det kan undre os, at reformkommissionen foreslår, at der skal satses på at udvikle et system bestående af merituddannelser og Teach First-initiativer.

Akademikere skal dermed efter endt uddannelse igennem en ny process for at nå ud i folkeskolen i stedet for en lettere løsning, hvor man sluser dem direkte fra universiteterne og ud i folkeskolerne. Det virker kort og godt, som om Reformkommissionen forslår at gå over åen efter vand.

Universiteterne har allerede den infrastruktur, der skal til, når det gælder om at uddanne lærere samtidig med, at de – hvilket reformkommissionen konstant drejer til noget problematisk – har ret stor succes med at tiltrække studerende.

Da universiteterne i forvejen uddanner gymnasielærere i undervisningsfag og har afdelinger og institutter med pædagogisk forskning, så de er fagligt klædt på til at uddanne lærere. Det er altså kun et spørgsmål om at sætte det i gang.

Da universiteterne i forvejen uddanner gymnasielærere i undervisningsfag og har afdelinger og institutter med pædagogisk forskning, så de er fagligt klædt på til at uddanne lærere.

Frans Ørsted Andersen og Jørn Bjerre
Lektorer, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Det er yderligere rygdækning for den beskrevne tilgang, at den flugter med de lande, vi normalt sammenligner os med. Danmark er det eneste nordiske land, der endnu ikke tilbyder en læreruddannelse på kandidatniveau.

Det finske forbillede

I Finland har man gjort det siden i 1970'erne. Siden er det også blevet muligt i Island, Sverige og Norge. Det er derfor muligt at få al den inspiration, man måtte ønske sig, ved at se på, hvordan modellen virker i vores nabolande.

I den sammenhæng er især Finland interessant. Det er nemlig sådan, at både lærerprofessionen og uddannelsen er særdeles populære i Finland. Finsk ungdom har den i toppen af deres karrieredrømme. Sådan har det været i årtier.

Der er derfor ingen problemer med at rekruttere engagerede, dygtige studerende til uddannelsen. Der er altid langt flere ansøgere end der er studiepladser. Ofte mere end ti gange så mange.

Men det er på grund af strenge optagelseskrav svært at komme ind på de syv finske universiteter, der udbyder læreruddannelsen. I forlængelse heraf gælder det videre, at det heller ikke er noget problem at rekruttere kvalificerede, veluddannede lærere til jobbene i skolerne.

Danmark er det eneste nordiske land, der endnu ikke tilbyder en læreruddannelse på kandidatniveau.

Frans Ørsted Andersen og Jørn Bjerre
Lektorer, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Situationen er altså ganske forskellig fra det vi kender herhjemmefra. En af os, Frans Ørsted Andersen, har sammen med danske og finske kolleger i 2017 gennemført en sammenlignende undersøgelse af dansk og finsk læreruddannelse. Den viste, at der er markante forskelle på de to lande, ikke blot når det gælder rekruttering, men også fastholdelse af studerende.

Frafaldet på den danske læreruddannelse har siden 2002 i gennemsnit været på knap 40 procent. Og selvom, der muligvis er forskelle i den måde tallet gøres op på, er det et faktum, at frafaldet på læreruddannelsen i Finland er betydeligt lavere.             

Danske lærere er ikke klædt på

Dertil kommer, at nyuddannede lærere i Danmark – modsat deres finske kolleger – oplever, at både inklusionsopgaven, selve lærerprofessionen og de nye forældregenerationer er særdeles udfordrende. Mange danske lærerstuderende føler ikke, at de i tilstrækkelig grad er klædt på af læreruddannelsen til at magte disse udfordringer.

Den nævnte undersøgelse konkluderede således, at kravene til lærerne i en moderne folkeskole forudsætter en bedre og mere omfattende grunduddannelse, end den danske læreruddannelse i dag kan tilbyde.