Niels Chr. Sauer: Skoleforskeres arbejde er ofte mere myndighedsbetjening end fri forskning

Skolen er en slagmark, hvor evidens stort set ingen indflydelse har, og hvor politikerne cherrypicker den viden, der understøtter deres politiske mål, skriver debattør og tidligere lærer Niels Chr. Sauer.

Gennem de seneste ti år har skolepolitikerne tromlet frem med digitalisering, lange skoledage, læringsmålstyret undervisning og national tests, skriver Niels Chr. Sauer.Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Niels Chr. Sauer

Debattør, forhenværende folkeskolelærer og forhenværende hovedbestyrelsesmedlem i Danmarks Lærerforening

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Professor Lars Qvortrup gik 23. marts i rette med folketingsmedlem Lotte Rod (R) og lektor Steen Nepper Larsen her i Altinget, fordi de ønsker et opgør med den evidensforskning.

De mener – med Steen Nepper Larsens ord – at "ren" evidenstænkning bidrager til "en instrumentalisering, forråelse og ødelæggelse af samfundet".

Lars Qvortrup mener derimod, at "vi ikke kan undvære evidens", og at "hvis man dropper evidensforskning, skyller man barnet ud med badevandet", fordi man går glip af den aktuelt sikreste viden om børns læring og trivsel.

Men hvad ingen af dem synes at ænse er, at evidens stort set ingen indflydelse har på den skolepolitiske beslutningsproces. Hverken her til lands eller andre steder.

Politikerne sætter sig ikke ind i forskningsresultaterne. De cherrypicker i bedste fald lidt i rapporterne og ignorerer – eller ligefrem bekæmper – al evidens, der ikke understøtter deres politiske mål. Skolen er en politisk slagmark.

Her er tale om gennemgribende politisk styring af folkeskolen. Intet af det hviler på evidens
Niels Chr. Sauer
Debattør og tidligere folkeskolelærer

Magtpolitik, tests og åben krig

Gennem de seneste ti år har skolepolitikerne tromlet frem med digitalisering, lange skoledage, læringsmålstyret undervisning og national tests. Her er tale om gennemgribende politisk styring af folkeskolen. Intet af det hviler på evidens, men er derimod styret af økonomiske og magtpolitiske hensyn.

PISA-forskningen blev sat i verden i 2000, for at skolesystemerne skulle kunne lære af hinandens fejl og succeser. I godt og vel 20 år lå det finske skolesystem i toppen. Det byggede ikke på New Public Management, men de danske skolepolitkere brugte det aldrig til noget. De valfartede i stedet til New Zealand, Sverige og Canada og kom hjem med en fejlslagen skolepolitik, som byggede på konkurrencestatstænkningen.

OECD og McKinsey undersøgte 2009-11 skoleudvikling i 22 lande og konkluderede, at gode skolesystemer byggede på inddragelse af lærernes fagforeninger og satsning på lærernes faglige stolthed. Herefter erklærede regering, Folketinget og kommuner åben krig mod Danmarks Lærerforening og gav sig til at herse rundt med lærerne som en flok umælende underordnede.

Læs også

Lars Qvortrup: Radikales evidenskritik skyller barnet ud med badevandet

Kommentar

Myndigheder mindsker risiko for uønsket viden

Uønsket viden undertrykkes. Undervisningsministeriet forsøgte for eksempel at hemmeligholde, at deres egne undersøgelser viste, at eleverne fra dag ét med folkeskolereformen var dødtrætte af de lange skoledage.

Det kom kun frem takket være journalistisk gravearbejde, der afslørede, at Vive-forskere (dengang SFI) havde fået en såkaldt "dobbelt mundkurv" på. De måtte ikke referere resultater af deres egne undersøgelser uden ministeriets tilladelse, og de måtte ikke sige til nogen, at de havde underskrevet en sådan aftale.

De kommissorier, som forskerne kan byde ind på, skæres til af myndighederne, så chancen for at få de svar, man ønsker, øges
Niels Chr. Sauer
Debattør og tidligere folkeskolelærer

Det tog 10 års kamp at komme af med de åbenlyst invalide, adaptive nationale test, selv om testforskerne havde sagt fra. De nye test, som kommer i 2026, forholder sig fortsat ikke til evidensen for, at tests brugt som styringsredskab ødelægger skolens arbejde med de svage elever.

Omfattende forskning viser, at klassekvotienten på nordisk grund har stor betydning for elevernes udbytte af skolegangen, men den ignoreres. Man bliver ved med at repetere irrelevant international forskning, der bygger på viden indsamlet i skolesystemer, som er usammenlignelige med vores.

Som man råber i skoven, får man svar. De kommissorier, som forskerne kan byde ind på, skæres til af myndighederne, så chancen for at få de svar, man ønsker, øges, mens risikoen for uønsket viden mindskes.

Vi har her til lands over 500 skoleforskere, men det, de leverer, minder ofte mere om myndighedsbetjening end om fri forskning.

Politik har aldrig været vigtigere