Lars Qvortrup: Radikales evidenskritik skyller barnet ud med badevandet

Spørgsmålet er så, hvordan man gennemfører sådan en undersøgelse. For det første må forskerne definere, hvad "brug af sociale medier" betyder. Kan det defineres som "skærmtid", eller er der forskel på computerspil, chat-fora, TikTok, undervisningsapplikationer og Instagram?

For det andet må de finde ud af, hvad der menes med, at børn og unge mistrives. Er det et eksistentielt eller et socialt fænomen – måske begge dele? Er det noget, man kan finde ud af ved at spørge de unge? Hvad nu hvis nogen siger, at de stortrives, når de gamer? Er det så rigtigt, eller tager de fejl? Og hvordan finder vi ud af, om problemet er blevet større end tidligere? Kan vi sammenligne trivsel og mistrivsel i dag med den måde, man trivedes på for 20 år eller 50 år siden?

Her er det vigtigt, at forskerne lytter til Steen Nepper Larsens advarsler: De skal ikke bestemme, hvad det vil sige, at børn og unge trives. De skal ikke afgøre skolens trivselsmål. Men de skal have en klar definition af, hvad de undersøger. Her er det vigtigt at skille det moralske fra det faglige.

Når definitionerne er på plads, kan man undersøge sammenhængen på vidt forskellige måder. Man kan arbejde psykologisk, antropologisk, sociologisk. Man kan bruge kvalitative eller kvantitative metoder, blot de er i tråd med forskningsmiljøets gyldighedskriterier.

Så kære Lotte Rod, hvordan ser din kalender ud 27. marts? Jeg skal nok sørge for en fribillet

Lars Qvortrup

Normalt siger man, at når mange forskellige studier uafhængigt af hinanden når frem til samme resultat, er der tale om evidens. Der er skabt grundlag for at sige, at hypotesen er sandsynliggjort – eller at den er forkastet.

Det betyder ikke, at hypotesen er endegyldigt "bevist" eller forkastet. For evidens ændrer sig i takt med, at der kommer ny viden til. Det kan være, at tidligere undersøgelser var metodisk mangelfulde. Eller det kan være, at de byggede på forudsætninger og definitioner, der ikke længere er gyldige. Man kan med andre ord sige, at evidens er en betegnelse for den aktuelt bedste viden.

Jeg vil godt give et helt konkret eksempel på, hvordan man kan præsentere den aktuelt bedste viden. 27. marts er jeg med til at arrangere og afholde en konference på DPU om børn og unges (mis)trivsel, hvor vi har inviteret nogle af landet bedste forskere.

Først spørger vi dem, hvad vi ved om mistrivslen, og hvor stort problemet er. Dernæst spørger vi dem, hvilke årsager der er til at børn og unge trives og/eller mistrives: Handler det om samfundets udvikling? Om skole, præstationskrav og klassefællesskaber? Om den voksende brug af sociale medier? Endelig beder vi dem om at præsentere den forskningsmæssige viden om, hvad man med fordel kan gøre, både ud fra et sundhedsfagligt og pædagogisk perspektiv.

Al denne viden sammenfatter vi til sidst på konferencen for en række beslutningstagere, herunder børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), og spørger dem, hvad har de fået ud af dagens forskningsbaserede udsagn, og hvilke indsatser de vil anbefale.

Man kan sige, at en sådan konference er et eksempel på evidens "classic". Den giver et bud på, hvad der er den aktuelt bedste viden. Vel vidende, at andre forskere nok ville have betonet andre vinkler og sammenhænge, og at vores viden om fem eller ti år antageligt har ændret og udviklet sig.

Men tre ting er sikre. For det første er den viden, der præsenteres, ikke kontekst-, substans- og subjektløs. For det andet har de forskere, der deltager, ikke noget ønske om at "optimere og trimme individet". For det tredje handler næsten al trivselsforskning om, "hvordan sociale fællesskaber konstitueres, kvalificeres og holdes ved lige".

Så kære Lotte Rod, hvordan ser din kalender ud 27. marts? Hvis du har tid, er du mere end velkommen til at kigge forbi og se, hvad der menes med evidens, og hvad den kan bruges til. Jeg skal nok sørge for en fribillet.