Kommentar af 
Tina Voldby Jensen

Kunstig intelligens tvinger os til at gentænke også de praktiske prøver

På uddannelsesområdet bør vi fokusere på, hvordan vi kan bruge AI til vores fordel. AI kan nemlig være en kærkommen hjælp til både elever, lærere og skoler, hvis vi omfavner det med åbent sind og visionær tankegang, skriver Tina Voldby.

Hvis AI skal implementeres i undervisningen og i nye prøveformer, er det vigtigt, at vi sætter kraftigt ind på kompetenceudvikling af lærerne, skriver Tina Voldby.
Hvis AI skal implementeres i undervisningen og i nye prøveformer, er det vigtigt, at vi sætter kraftigt ind på kompetenceudvikling af lærerne, skriver Tina Voldby.Foto: Pressefoto/TEKNIQ Arbejdsgiverne
Tina Voldby Jensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

AI-teknologier bliver heftigt diskuteret i uddannelsessektoren, og mange maler fanden på væggen og ser AI som en trussel mod den ægte læring og den faglige integritet. Diskussionerne går på, om man skal forbyde brugen af AI – særlig ved prøver og eksamener. Jeg tror, det vil være en helt forkert vej at gå.

Vi må aktivt forholde os til, at kunstig intelligens/ generativ AI er her, og at teknologierne fortsat bliver mere avancerede værktøjer, der vil få enorm indflydelse på vores samfund, økonomi, arbejdsliv og uddannelser.

På uddannelsesområdet bør vi fokusere på, hvordan vi kan bruge AI til vores fordel. AI kan nemlig være en kærkommen hjælp til både elever, lærere og skoler, hvis vi omfavner det med åbent sind og visionær tankegang.

Derfor glæder det mig at se, at "Ekspertgruppen for ChatGPT og andre digitale hjælpemidler" for nylig har anbefalet, at man skal omfavne den nye teknologi. Den har også anbefalet at rette undervisningen og prøverne til efter dette.

Det er vigtigt, at eleverne lærer de AI værktøjer at kende, som flere og flere bruger i virksomhederne.

Tina Voldby

Ekspertgruppen fik til opgave at give anbefalinger i forhold til, hvordan man håndterer ChatGPT og andre digitale hjælpemidler i uddannelsessystemet. Særligt med blikket rettet mod prøver og eksamener.

Da ekspertgruppen blev nedsat, havde man en forestilling om, at AI ikke ville være så stor en udfordring på erhvervsuddannelserne, hvor man jo har praktiske prøver, og derfor har man ikke set den samme relevans for dem i diskussionen om digitale hjælpemidler. Det er efter min opfattelse en fejltagelse.

På erhvervsuddannelserne har vi lige så meget brug for at forholde os til AI – muligheder og udfordringer, som på øvrige uddannelser.

Hvis man skal nå i mål med at modernisere hele uddannelsessystemet efter de nye teknologier, er man nødt til at starte med at tage aktiv stilling til, hvad eleverne skal kunne, og hvad de skal testes i.

Som det er nu, kan en del af de praktiske prøver bestås ved at smide dem ind i et AI værktøj. Dette kunne for eksempel være en opgave med at installere et klimaanlæg i en større bygning. Her vil lærlingen formentlig kunne løse opgaven ved brug af AI, hvor de får de givne retningslinjer og en tegning over, hvor anlægget skal sidde, dimensioneres og med hvilket tryk.

Derfor er vi nødt til at gentænke selv de praktiske prøver. Her foreslår jeg, som vi har haft stor succes med på elektrikeruddannelsen, at sætte fokus på elevernes innovative og kreative evner.

Læs også

Dette kunne være at ændre en svendeprøveopgave fra "lav et bud på installering af LED-belysning i Tivoli" til "Tivoli har i år to millioner kroner til investering i energireducerende løsninger – design, analyser og forklar hvilke tekniske løsninger det vil være klogt at investere i".

På denne måde hører man efterfølgende lærlingen i, hvad der reelt var kundes behov, hvilke muligheder de havde overvejet, og hvorfor de valgte den pågældende løsning.

En anden måde at fremme innovationen på er at lade eleverne selv udarbejde en problemformulering, som skal godkendes af underviseren, før de går i gang med deres svendeprøve-projekt. Det gør vi allerede på elektrikeruddannelsen, men det er langt fra tilfældet på andre erhvervsuddannelser.

Ved at lade eleverne selv formulere et projekt, tvinger man dem til at tænke innovativt. Det vil sige, at de skal undersøge, analysere og idéudvikle med fokus på funktionalitet og kundebehov.

Det vil også afspejle den virkelighed de møder i virksomhederne, hvor kunderne ikke altid selv kan definere den tekniske løsning, men alene deres behov. Derfor er kreativitet, innovation og evnen til at designe tekniske løsninger en hel central kompetence i mange tekniske og håndværksmæssige fag.

Det er vigtigt, at lærerne er på niveau med eleverne, når det kommer til AI.

Tina Voldby

Samtidig er det essentielt, at undervisningen også følger med udviklingen, så eleverne er klædt på til det arbejdsmarked, hvor AI allerede, og i stigende grad, er en integreret del af.

Det er vigtigt, at eleverne lærer de AI værktøjer at kende, som flere og flere bruger i virksomhederne. For eksempel kan AI i elektrikerfaget bruges til at forudsige fejl i elektriske systemer og foreslå løsninger til fejlfinding. På VVS-energiområdet kan AI bruges til at optimere energiforbrug i bygninger ved at identificere ineffektive systemer og foreslå bæredygtige løsninger.

Ved at lade eleverne få erfaring med disse værktøjer i undervisningen kan de udvikle deres kompetencer og få praktisk erfaring med teknologier, som gør at de hurtigere og mere effektivt kan bidrage til en mere bæredygtig fremtid. De skal ikke bare være passive forbrugere af AI, men bruge AI som en vigtig sparringspartner.

Der findes også allerede gode eksempler fra det tekniske erhvervsliv, hvor vi ser flere og flere fuldt digitale virksomheder. I TEKNIQ Arbejdsgiverne har vi set, hvordan vores medlemmer bruger AI til at give tilbud på opgaver hurtigere og mere præcist, end hvad en medarbejder ville kunne.

Dette frigiver tid i virksomheden til andre opgaver og ressourcer, i og med at man ikke skal bruge lige så lang tid på kontoret, men kan komme ud og skabe værdi.

Uddannelsessektoren oplever i dag udfordringer med begrænsede ressourcer og manglende midler til at klæde eleverne på til det arbejdsmarked, de uddannes til. AI kan imidlertid være en løsning, der ikke kun gavner eleverne men også lærere og skolernes samlede undervisningsmiljø.

Ved at implementere AI i undervisningen kan skoler frigive værdifulde ressourcer til både bedre og mere effektiv læring. AI kan assistere lærerne ved at hjælpe dem med at finde materialer til undervisningen, løse problemer og give feedback til eleverne. AI kan bruges til at lave læreplaner og dermed frigive en masse tid til udvikling af undervisningen.

Læs også

Samtidig vil AI kunne understøtte den differentierede undervisning, da undervisningsmateriale hurtigt kan individualiseres til eksempelvis lavere lixtal, oplæsning af materialet, svære opgaver til de allerdygtigste elever med videre. Det vil sikre højere kvalitet i undervisningen men formentlig også have en positiv effekt på elevernes trivsel og mindre frafald.

For skolerne er AI samtidig en fantastisk mulighed for at effektivisere administrationen, for eksempel ved at automatisere rutineopgaver, tilpasse uddannelsesordningerne hurtigere ved nye bekendtgørelser og lette kommunikationen med virksomheder og lærlinge. Mulighederne er uendelige.

Hvis AI skal implementeres i undervisningen og i nye prøveformer, så er det vigtigt, at vi sætter kraftigt ind på kompetenceudvikling af lærerne.

Det er ikke nok bare at sende lærerne på et kursus. De skal understøttes og måske endda måles på deres evner til at anvende AI. Derfor kræver det, at man giver dem tid til at lege med og afprøve AI-værktøjer, og derved få det ind under huden.

Det er vigtigt, at lærerne er på niveau med eleverne, når det kommer til AI, og det bliver en stor udfordring, da AI allerede for mange unge er en del af deres dagligdag.

Det er desuden vigtigt med et tæt samarbejde mellem skoler og erhvervsliv, så vi kan sikre, at de der uddannes, uddannes med de kompetencer virksomhederne efterspørger aktuelt og i fremtiden.

Derfor er det også nødvendigt – hvilket også er et af ekspertgruppens anbefalinger – at prøveformer og undervisning hurtigt skal kunne ændres, så udviklingen i undervisningen på uddannelserne stemmer overens med udviklingen af kompetencekravene på arbejdsmarkedet.

For i sidste ende er integrationen af kunstig intelligens i uddannelsessystemet og erhvervslivet ikke blot en mulighed, men en nødvendighed for at sikre, at vores lærlinge er rustet til succes i det 21. århundrede.

Ved at omfavne teknologien og arbejde sammen som samfund kan vi skabe en mere innovativ, effektiv og inkluderende uddannelsessektor, der forbereder vores lærere, elever og lærlinge på de udfordringer og muligheder, de vil møde i fremtiden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Tina Voldby Jensen

Underdirektør, Tekniq
cand.scient.adm. (Aalborg Uni. 1988)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024