Positiv forhandlingstone truet af lærer-lockout

Konflikten mellem lærerne og kommunerne har i de seneste mange uger braget løs i medierne, på Facebook og Twitter, og senest på gader og stræder i landets største byer.

Beskyldninger om sammensværgelser mellem KL og regeringen har fyldt avisspalter og nyhedsindslag, og Danmarks Lærerforening har brugt millioner af kroner på at føre en intens reklamekampagne imod regeringens folkeskolereform.

I skyggen af den tilspidsede konflikt har regeringen med børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) for bordenden afsluttet det sjette forhandlingsmøde med forligspartierne Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti.

Ifølge Altinget | Uddannelses oplysninger har tonen her været mere afdæmpet og forsonende end ved lærernes og kommunernes forhandlingsbord. Og selvom lærerkonflikten i den seneste tid har forstærket danskernes skepsis over for regeringens skoledrømme, har det endnu ikke påvirket forhandlingsklimaet, lyder meldingen.

Enighed om mange punkter
Hvert møde har haft sit overordnede tema - eksempelvis udskolingen og efteruddannelse - og på en række punkter er regeringen og de borgerlige ikke så langt fra hinanden.

Der er ingen af partierne, der grundlæggende er imod flere timer til eleverne eller mere sammenhæng mellem teori og praksis. Derudover bakker de alle også op om flere dansk- og matematiktimer til eleverne samt mere efteruddannelse til lærerne og skolelederne.

Det betyder dog ikke, at ordførerne endnu er parate til at sætte deres signaturer på en endelig forligstekst, for der er stadigvæk en række, genstridige knaster, der skal nå at høvles af. Det arbejde kan først for alvor gå i gang, når lærernes overenskomst er faldet på plads. Den kommer nemlig i høj grad til at forme rammerne for helhedsskolen.

Den store knast er fortsat den lange skoledag, som især De Konservative, Dansk Folkeparti og dele af Venstres bagland stejler over. Skal skoleugen være på mellem 30 og 37 timer, som regeringen lægger op til, eller kan man sænke antallet af timer, så de borgerlige også har lyst til at være med?

Da Socialdemokraterne sad i opposition, foreslog partiet selv, at helhedsskolen skulle være fleksibel, så eleverne eksempelvis kunne gå tidligt hjem om onsdagen.

Det er noget, som klinger godt i de borgerliges ører, eftersom de er bange for, at en lang skoledag vil gå udover fritidslivet og tiden sammen med forældrene. Men på den anden side ønsker de også flere reelle undervisningstimer, så parterne skal mødes et sted, hvilket de borgerlige også ved.

Holder øje med konflikten
En anden knast er den såkaldte aktivitetstid, som ifølge reformudspillet skal bruges til “fagligt understøttende aktiviteter” og mere “motion og bevægelse”. De borgerlige er bange for, at det ender i gøgl og SFO-tid, og derfor vil de hellere have flere traditionelle undervisningstimer. 

Andre knaster er pædagogernes fremtidige rolle i undervisningen, udformningen af folkeskolens afgangsprøve og muligheden for at oprette internationale skoler på lige vilkår med almindelige folkeskoler.

Alt det skal falde på plads inden sommerferien, som er børne- og undervisningsministerens egen deadline. Men meget afhænger nu af, hvordan konflikten mellem lærerne og kommunerne ender. Selvom striden endnu ikke har præget forhandlingsklimaet, er der ingen tvivl om, at alle partierne følger nøje med i konfliktens udvikling og de meningsmålinger, som alle medier får lavet i disse dage.

Spørgsmålet er, at partierne kan - og vil - fastholde den konstruktive forhandlingstone, hvis lærerne bliver lockoutet, og tusindvis af børn ikke kan komme i skole efter påske.

Radikale modstand mod reformen
Hos de tre regeringspartier er der ingen tvivl om, at utilfredsheden med reformen er kommet bag på dem. Socialdemokraterne, SF og De Radikale har alle måttet kæmpe med partimedlemmer, som er uenige i grundideen om en helhedsskole, og det har givet ordførerne en del overarbejde.

I det radikale bagland, som består af mange lærere, har der været voksende utilfredshed med helhedsskoleideen. Det er da heller ikke mere end tre år siden, at partiets daværende uddannelsesordfører Marianne Jelved slog fast, at det skulle være op til de enkelte kommuner at bestemme, om de ville have helhedsskole eller ej.

Derfor faldt det også mange radikale for brystet, da formand Margrethe Vestager tidligere på måneden gav dem en opsang og beskyldte dem for at skabe myter om reformen.

Et andet problem, som kan påvirke de kommende forhandlinger, er, hvis det bliver christiansborgpolitikerne, som via et lovindgreb skal ændre lærernes arbejdstidaftaler. Selve ideen om det har allerede vagt stor vrede i det røde bagland og blandt kommunalpolitikerne, der frygter for deres genvalg til efteråret.

Og symbolsk vil det blive en katastrofe, hvis et sådant lovindgreb kommer til at finde sted omkring arbejdernes kampdag på den 1. maj.

Borgerlige tone er blevet skærpet
Hos de borgerlige er tonen udadtil blevet skærpet i den seneste tid.

De Konservative og Dansk Folkeparti har af flere omgange slået fast, at de ikke går ind for den “heldagsskole”, som de mener, helhedsskolen er. Og Dansk Folkepartis undervisningsordfører Alex Ahrendtsen har også flere gange langet ud efter regeringen for at blande sig i overenskomstforhandlingerne.

Hos Dansk Folkeparti har man samtidig ikke glemt, at Christine Antorini tidligere på året igangsatte en række forsøg med modersmålsundervisning, og det er ikke noget, der har styrket forhandlingsklimaet.

Anderledes ser det ud hos Venstre, som trods ballade i baglandet fortsat bakker op om reformen. Folkeskoleordfører Karen Ellemann har løbende været en af de varmeste fortalere for reformens sigtelinjer, og hun kan berolige sig med, at hun har formand Lars Løkke Rasmussen på sin side.

Det næste forhandlingsmøde i forligskredsen finder sted lige efter påske, hvor lærerne kan være blevet lockoutet af kommunerne.

Alle håber, at parterne inden da når frem til en løsning i forligsinstitutionen, og blandt forligspartierne er der stadigvæk et stærkt ønske om at lande en bred politisk aftale. Men uanset hvad, kan det blive svært for dem at sælge deres reform til både lærerne og til befolkningen, som i stigende grad er begyndt at vende sig mod regeringens folkeskolereform.