"Det gavner ikke folkeskolen, at man til stadighed laver ændringer og udsætter skolen for kritik morgen, middag og aften. Man må arbejde på at skabe større tillid til skolen," siger Ole Vig Jensen til Altinget.dk.

Ole Vig Jensen, der er en af de længst siddende undervisningsministre, stod i 1993 selv i spidsen for den første reform af af folkeskolen i næsten 30 år. Siden har folkeskolen været underlagt omsiggribende ændringer flere gange og været centrum for store ideologiske og politiske slagsmål. For øjeblikket forhandles der så om endnu en reform, samtidig med at lærere og politikere kæmper indædt om lærernes arbejdsforhold. Ole Vig Jensen mener, at de mange slagsmål om skolen skader.

"Jeg prøvede selv at skabe ro efter folkeskolereformen i 1993. Og det er også det, der er brug for i dag. Det vigtigste er at få skabt noget ro om skolen. Den er til evig debat og kritik, men jeg tror, at den har brug for arbejdsro," siger Ole Vig Jensen, der var undervisningsminister i tre forskellige Nyrup-regeringer, kulturminister under Poul Schlüter i 1980'erne og kendt for med Tvindloven at stoppe statstilskuddet til 32 Tvindskoler.

Ikke en fejl, men...
Er det en fejl, at man nu går i gang med at lave endnu en folkeskolereform?

"Nej, det vil jeg ikke sige. Men det skaber fornyet uro i skolen. Det kan man tydeligt mærke nu. Samtidig ser der ud til at være lidt af en konfrontation mellem Danmarks Lærerforening og arbejdsgiversiden, og det fører sjældent til noget konstruktivt. Der er god grund til at diskutere, hvordan man udnytter arbejdskraften bedst muligt. Men det plejer at foregå bedst i dialog mellem parterne. Altså mellem lærerne og kommunerne," siger Ole Vig Jensen.

Der er i dag bred politisk enighed om, at fagligheden i folkeskolen er for lav og, at børnene lærer for lidt. Som den radikale formand Margrethe Vestager, der selv er tidligere undervisningsminister, skrev på Radikales hjemmeside den dag, regeringen fremlagde sit folkeskoleudspil:

Jeg prøvede selv at skabe ro efter folkeskolereformen i 1993. Og det er også det, der er brug for i dag. Det vigtigste er at få skabt noget ro om skolen. Den er til evig debat og kritik, men jeg tror, at den har brug for arbejdsro.

Ole Vig Jensen
Tidl. undervisningsminister, Radikale Venstre

"Desværre er der stadig alt for mange børn, der forlader folkeskolen med for lidt i den faglige bagage. Endda for lidt til at gennemføre en ungdomsuddannelse efter folkeskolen [...] Der er stadig noget, vi mangler at give nogle elever: Grundlæggende kunnen når det kommer til læse, skrive, stave, regne."

Men Ole Vig Jensen mener ikke, at folkeskolen har problemer med fagligheden.

"I min tid var der også diskussion om læsefærdigheder og faglighed i skolen. Men det tog vi hånd om dengang, og det har man også gjort i de efterfølgende år. Det har klart bedret sig de senere år," mener Ole Vig Jensen.

Heldagsskole går ud over børnene
SSFR-regeringen vil forlænge skoledagen, så eleverne er på skolen fra tidligt om morgenen til godt ud på eftermiddagen. Det er hjørnestenen i regeringens folkeskoleplan. Men heldagsskoler har ikke traditionelt været Radikales kop lunkne lærerværelses-te. Og det er da heller ikke mere end tre et halvt år siden, at den daværende radikale uddannelsesordfører, Marianne Jelved, slog fast, at Radikale ikke gik ind for, at Folketinget skulle forlænge folkeskoleelevernes skoledag. Det synes Ole Vig Jensen stadig ikke.

"Det har jeg altid været betænkelig ved. For hvis børnene skal have en hel dag i skolen, giver det ikke meget plads til, at børn og forældre kan deltage i foreningslivet, der er en hjørnesten i vores samfund. Det er utroligt vigtigt, at børn får mulighed for at deltage i de forskellige fritidstilbud med for eksempel idræt, musik eller frimærker, så de ikke kommer til at sidde i sådan et offentligt organiseret tilbud dagen lang," forklarer Ole Vig Jensen.

Men hvis man vil styrke fagligheden, er det så ikke nødvendigt, at lærerne og eleverne bruger noget mere tid sammen?

"Jo, det synes jeg også er vigtigt. Men ikke hele dagen. Det er ikke nogen god ide."

Hvad er det mest lovende i den reform, der tegner sig?

"Det ved jeg såmænd ikke engang."