Debat

Rektor: Skinger kritik fra eksperter må ikke skyde nye matematik-lærerplaner til hjørne

Det er meget fornuftigt at inddrage matematiklærerne i arbejdet med de nye lærerplaner. De er nemlig praktikkerne, der står med udfordringen i klasserummet. Derfor skal de nye lærerplaner ikke skydes til hjørne, fordi en gruppe eksperter kommer med skinger kritik, skriver Pia Sadolin.

Ministeren må lytte til matematiklærerne når det kommer til de nye lærerplaner. Lærernes kvalificerede inputs skal ikke skydes til hjørne efter skinger kritik fra en gruppe eksperter, skriver Pia Sadolin.
Ministeren må lytte til matematiklærerne når det kommer til de nye lærerplaner. Lærernes kvalificerede inputs skal ikke skydes til hjørne efter skinger kritik fra en gruppe eksperter, skriver Pia Sadolin.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Som rektor for Brøndby Gymnasium har jeg fulgt ivrigt med i debatten om matematikfagets fremtid på stx.

Lærerplanerne fra 2017-reformen har ikke fungeret, og det har ført til store frustrationer hos praktikerne og gymnasieeleverne.

Derfor er det glædeligt, at man i arbejdet med nye læreplaner for matematik inddrager alle matematiklærerne i udformningen, så alle synspunkter høres. Det er praktikkerne, altså matematiklærerne, der står med udfordringen i klasserummet og ved eksamensbordet.

Inddragelsen i udformningen af de nye lærerplaner har betydet, at lærerne føler sig hørt og entusiastisk har kastet sig ind i debatten.

Ministeriet har valgt at inddrage de mange matematiklærere, som skal undervise efter lærerplanerne og sikre elevernes faglige kundskaber. Det forekommer mig som rektor på en gymnasial uddannelsesinstitution meget fornuftigt.

Pia Sadolin
Rektor, Brøndby Gymnasium, på vegne af matematiklærerne på Brøndby Gymnasium

Fornuftigt at inddrage matematiklærere
Men nogle føler sig tydeligvis udenfor. De står på sidelinjen og råber højt. Nu går det helt galt, synes de, og især med matematik på B-niveau. Carl Winsløw er én af dem. Han var med til at udforme lærerplanerne for matematik i forbindelse med 2017-reformen. Præcis de lærerplaner, som er så udskældte og nu skal laves om.

Denne gang foregår arbejdet som nævnt i matematiklærernes regi. Ministeriet har valgt at inddrage de mange matematiklærere, som skal undervise efter lærerplanerne og sikre elevernes faglige kundskaber. Det forekommer mig som rektor på en gymnasial uddannelsesinstitution meget fornuftigt.

Det er vigtigt, at de nye læreplaner i matematik gennemføres, så elevernes matematikkundskaber igen kan styrkes. Der skal være sammenhæng og progression i matematikundervisningen fra grundskole, over gymnasium, til de videregående uddannelser. Matematik er centralt i de unge menneskers samlede portefølje af kundskaber.

Arbejdet skal ikke skydes til hjørne
De nye lærerplaner i matematik kommer til at afspejle følgende principper:

  • større sammenhæng
  • øget fordybelse
  • færre områder og dermed mindre emnetrængsel (eksempelvis skubbes vektorregning til A-niveauet)
  • krav om eksamensspørgsmål i supplerende stof (med mulighed for toning i relation til studieretningerne og i forhold til lærerens egen faglige vurdering - et gammelt ønske hos praktikkerne)

Med dem i hånden vil vi kunne se frem til at løfte de kommende studenterårgange i matematik.

Det ville være en skam, hvis det store arbejde med nye lærerplaner i matematik, der er baseret på matematiklærernes egne kvalificerede input og som derfor har gymnasiernes fulde opbakning, skydes til hjørne på grund af en skinger kritik fra en gruppe eksperter - som aldrig selv vil skulle praktisere matematikundervisningen i gymnasierne.

Ministeren bør lytte til matematiklærerne i gymnasierne denne gang.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Carl Winsløw

Professor, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet, præsident for ERME (European Society for Research in Mathematics Education)
ph.d. (Tokyo Uni. 1994), cand.scient. i matematik og fransk (Odense Uni. 1991)

0:000:00