Gennem flere år har matematik i gymnasiet været præget af et faldende fagligt niveau. Med jævne mellemrum er dette da også blevet beskrevet i dagspressen. Resultatet af denne opmærksomhed har været flere velmenende reformer med fokus på styrkelse af fagligheden i matematik.

Desværre har de gode intentioner ofte blot gjort fagets problemer endnu større. Og det er efterhånden en stående vittighed blandt mine kollegaer, at det nok ville gå bedre med kernefagligheden, hvis man bare ville holde op med at styrke den.

At det virkelig står sløjt til, kunne man blandt andet se på resultaterne ved de sidste skriftlige sommereksamener i matematik på b-niveau. Dumpeprocenten befandt sig i området 20-30 procent. Det er vel og mærke efter, at man fra centralt hold havde korrigeret pointskalaen. Den reelle dumpeprocent lå nemlig i området omkring 50 procent. Så de katastrofale resultater har været til at tage og føle på.

Nye læreplaner er klare og sammenhængende
Man har sandsynligvis fra ministeriel side indset, at det var på tide at kigge på faget med friske øjne. I sektoren har mange af os frygtet, at de foregående års fiaskoer ville gentage sig endnu en gang.

De nye udkast til læreplaner i matematik fremstår klare og sammenhængende. Det er korrekt at dele af kernestoffet er blevet beskåret, men til gengæld er nye dele blevet tilføjet.  

Simon Pedersen
Lektor, Virum Gymnasium

Fra et debatindlæg bragt i Berlingske, får man netop indtryk af at noget sådan faktisk er ved at gentage sig.  Men heldigvis er dette ikke tilfældet.

De nye udkast til læreplaner i matematik fremstår klare og sammenhængende. Det er korrekt at dele af kernestoffet er blevet beskåret, men til gengæld er nye dele blevet tilføjet.

De dele som er forsvundet, er kendetegnet ved at være afhængige af overdreven brug af IT. Brugen af computere i matematik, som middel til at gennemføre besværlige beregninger, har vist sig at være en problematisk størrelse at danse med i et undervisningslokale.

Eleverne opnår som oftest en meget begrænset forståelse for, hvad der egentligt foregår, samtidig med at en instrumentel tilgang til faget forstærkes.

Øget fokus på bevisførelse og argumentation
For at kompensere for de udgående emner er der i udkastet blevet genindført solide emner som trigonometri og analytisk geometri. Det karakteristiske ved disse emner er, at de formår til at møde elever på mange forskellige niveauer. Derudover indeholder de rige mulighed for bevisførelse og argumentation.

Et øget fokus på argumentation, vil netop bidrage til et øget fagligt niveau. Desuden er en god forståelse inden for geometri en forudsætning for anvendelser, som spænder lige fra design og arkitektur til udvikling af computerspil.  

Alt i alt må man sige, at udkastet til den nye læreplan formår at justere kernestoffet, således at fagets identitet kommer til at fremstå sammenhængende og med mulighed for gode anvendelser. Desuden fokuseres der på blivende kompetencer, der også kan anvendes, når ens licens til matematikprogrammet er udløbet i løbet af sommerferien.

Bred opbakning blandt undervisere
At udkastet er blevet positivt modtaget blandt gymnasiale matematikundervisere over hele landet, er derfor ikke overraskende. Dette har blandt andet vist sig ved, at lærerkollegier fra mange forskellige gymnasier har valgt at sende støtteerklæringer direkte til fagkonsulenten.

En tilsvarende opbakning ses i Facebookgruppen for matematiklærere, hvor op mod 97 procent af de deltagende lærere var tilfredse med det nye udkast.

Med andre ord, udkastene til nye læreplaner lægger på ingen måde op til en sænkning af niveauet. De må derimod betragtes som en tiltrængt forbedring af rammerne for den gymnasiale undervisning i matematik. 

Desuden nyder udkastene bred opbakning blandt gymnasiale undervisere i matematik. Vi er mange, som glæder os til at komme i gang med at give fremtidige generationer af gymnasieelever en bedre oplevelse af faget og samtidigt lære dem mere matematik.