Bliv abonnent
Annonce

Status quo i tal om lærermobning

16 procent af eleverne i folkeskolen føler eller har følt sig mobbet af deres lærer i år, hvilket er det samme antal som i 2007.
16 procent af eleverne i folkeskolen føler eller har følt sig mobbet af deres lærer i år, hvilket er det samme antal som i 2007.Foto: colourbox.com
10. december 2008 kl. 18.11

Hvis jeg var skoleleder, ville jeg i hvert fald tænke: Gad vide, hvad det er for noget, og lad os finde ud af, om det foregår hos os.

Charlotte Dyremose
Formand for Uddannelsesudvalget, Konservative
Mere end hver ottende barn i folkeskolen har inden for de seneste par måneder følt sig mobbet af deres lærer. Det fremgår af en ny undersøgelse, som Dansk Center For Undervisningsmiljø har lavet. Helt nøjagtig drejer det sig om 16 procent af de adspurgte elever i undersøgelsen. Og det burde give anledning til eftertanke blandt skolelederne, lyder meldingen fra formanden for Folketingets Uddannelsesudvalg, Charlotte Dyremose (K).

"Det tyder jo på, at skolelederne har en opgave med at med at finde ud af, hvad det er, der foregår i klasselokalerne. Hvis jeg var skoleleder, ville jeg i hvert fald tænke: Gad vide, hvad det er for noget, og lad os finde ud af, om det foregår hos os," siger Charlotte Dyremose til Altinget.dk. Den konservative uddannelsesordfører understreger dog, at hun synes, at det er en kompliceret sag.

Hvad er mobning, og hvad er ikke mobning?
"Det, der jo er svært med sådan nogle tal, er, om det er fordi lærerne decideret driller eleverne. Altså dårlig opførsel fra lærerens side. Eller dækker det i lige så høj grad over helt nødvendige ting, som læreren er nødt til at sige til eleverne, som så bliver betragtet som mobberi. Betragtes det for eksempel som mobberi, at man bliver smidt uden for døren? Og hvis skyld er det, at man ryger uden for døren," påpeger Charlotte Dyremose, der mener, at der er behov for et nærmere kendskab omkring, hvad eleverne mener er mobning, før man drager yderligere konsekvenser.

"Er det, når man får at vide, at man skal holde sin mund, og får at vide, at man skal følge med i, hvad der sker oppe ved tavlen, eller det decideret fordi man får at vide, at man er grim? Det er to meget forskellige ting. Derfor er definitionen på mobning meget svær," forklarer Charlotte Dyremose, der i den forbindelse fremhæver vigtigheden af, at børnene går til såvel skoleleder som forældre.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026