Regeringens egne tal: To milliarder i overskud til ulande og nødhjælp

RÅDERUM: Næsten to milliarder kan frigøres til verdens fattigste på grund af færre asylansøgere i Danmark, viser nye tal. Men regeringen afventer. S mistænker regeringen for bevidst nøl og sender minister i samråd.

Det er efterhånden længe siden, at man har set flygtninge ty til de danske landeveje, og det kan ses på udviklingsbistanden.
Det er efterhånden længe siden, at man har set flygtninge ty til de danske landeveje, og det kan ses på udviklingsbistanden.Foto: Jens Nørgaard Larsen
Kasper Frandsen

Færre nye asylansøgere ser ud til at give et ekstra råderum på ca. 1,8 milliarder ulandskroner, som kan fordeles til verdens fattigste og mest udsatte i 2017.

Pengene er alligevel ikke nødvendige til at dække de ombruste asyludgifter i Danmark, som udviklingsbistanden betaler en stor del af.

Det oplyser Finansministeriet, der har regnet på de forventede asyludgifter for resten af 2017 igen, efter at man halverede prognosen for nye asylansøgere fra 10.000 til 5.000.  

Ministeriet forventer, at ulandsbistanden på et tidspunkt skal ”reguleres i lyset af den ændrede asylprognose”. Men hvornår er fortsat uvist.

Regeringen nøler og lader pengene hobe sig op.

Mette Gjersskov (S)
Udviklingsordfører

Socialdemokraternes udviklingsordfører, Mette Gjersskov, frygter, at regeringen bevidst afventer at sende pengene retur. Derfor vil hun indkalde udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) i samråd.

”Regeringen nøler og lader pengene hobe sig op. Man kan efterhånden godt få fornemmelsen af, at de trækker tiden så længe så muligt for at slippe for at betale pengene tilbage. 1,8 milliarder er mange, mange penge, der kunne give flygtninge et nyt håb,” lyder det fra S-ordføreren.

De ulandsmidler, der er afsat til flygtninge i Danmark, har været under stærk bevågenhed. I 2016 forsvandt nemlig ca. 400 millioner kroner fra ulandsbistanden, fordi det endelige regnskab viste, at der var afsat mere, end der reelt var brug for - i stedet lukkede de huller i Finansministeriet kasser.

"Når skønnet ligger der, så er det bare om at komme i gang med at finde gode projekter, som pengene kan bruges til," siger Mette Gjersskov.

Også Alternativets finansordfører, Josephine Fock, vil ”have pengene ud at arbejde med det samme”, mens Dansk Folkepartis udviklingsordfører, Claus Kvist Hansen, stoler på, at regeringen har styr på ”bogholderiet”.

Partier vil dele ud
Lige efter nytår i år indgik alle partier - undtagen Enhedslisten - det første forlig om dansk udviklingsbistand nogensinde. Derfor forventer alle tre partier at blive indkaldt til forhandlinger om, hvordan pengene skal fordeles, når de eventuelt bliver overført til Udenrigsministeriets konto.

”Nærområder har selvfølgelig første prioritet. Men jeg vil også gerne bruge flere penge på at få italesat problemer med overbefolkning og til at bekæmpe HIV,” siger Claus Kvist Hansen.

Regeringen forventer, at ulandsbistanden fortsat skal betale ca. en milliard kroner til modtagelse af flygtninge i Danmark for hele 2017 ud af en samlet ulandsbistand på ca. 15 milliarder kroner.

En milliard kroner til flygtningemodtagelse er langt mindre end i 2016, hvor der blev brugt rekordmeget på den post med godt 2,8 ulandsmilliarder. 

Ingen kommentar
Ulla Tørnæs ønsker ikke at kommentere de nye tal fra Finansministeriet.

Altinget skrev for ca. to uger siden, at der formentlig var mindst en milliard på vej tilbage til udviklingsbistanden på grund af netop færre flygtninge. Dengang sagde Ulla Tørnæs, at før pengene kunne sendes retur, var der behov for at finde en ny model for, hvordan man vil håndtere de store udsving på udgifterne til flygtningeområdet, der har været de seneste år. 

"Regeringen vil hellere bruge bistanden i udviklingslandene end på flygtningemodtagelse i Danmark. Derfor glæder det mig naturligvis, at regeringens politik virker, og der er kommet færre flygtninge til Danmark, så udgifterne til flygtningemodtagelse dermed er mindre end forventet,” skrev hun dengang til Altinget.

Der er også samråd i Finansudvalget i slutningen af maj om de ca. 400 millioner ulandskroner, der aldrig blev brugt i 2016.

---

Dokumentation

Frem og tilbage mellem flygtningemodtagelse og udviklingsbistand:

Udviklingsbistanden kan ifølge internationale OECD-regler dække hovedparten af udgifterne til flygtninges første opholdsår i et land.

Milliarder af kroner er pludseligt som følge af ændrede asyltal flyttet frem og tilbage mellem flygtningemodtagelse i Danmark og udviklingsbistanden med stor politisk dramatik til følge:

2014: SR-regeringen hævede asylskønnet for 2015 sidst på året fra 7.500 til 20.000. Det betød, at der på finansloven for 2015 skulle findes 2,5 milliarder kroner fra bistanden til at håndtere det stigende antal flygtninge.

Daværende regering endte med et forlig med SF og Enhedslisten, så regningen for udviklingsbistanden i stedet kun landede på en milliard kroner. Nye penge og omlægninger sikrede faldet.

2015: Den nye V-regering måtte i november 2015 ud og hæve udviklingsbistandens bidrag til flygtningemodtagelsen med 1,5 milliarder kroner på finansloven for 2016, fordi de hævede forventningerne til antallet af nye asylansøgere fra 15.000 til 25.000. Alle ekstraudgifterne blev taget fra ulandsbistanden via besparelser.

2016: I sommeren 2016 gik det den anden vej. Et fald i skønnet af asylansøgere for 2016 og 2017 fra 20.000 til 10.000 frigjorde ca. en milliard kroner til nødhjælp.

Men det viste sig at være for lidt. Således nåede 411 millioner kroner aldrig at blive brugt på udviklingsbistand, som de var afsat til. Det skyldtes, at pengene var låst til flygtningemodtagelse; men kom i overskud, da regnskabet blev gjort op i marts 2017. 

Det var en hovedårsag til, at regeringen ikke nåede de lovede 0,71 procent af BNI til udviklingsbistanden på finansloven. Konservative har efterfølgende krævet bedre budgetstyring af flygtningeudgifter. Regeringen har lovet, at der kommer bedre budgetstyring af disse udgifter.

2017: Regeringen sænkede asylskønnet for 2017 fra 10.000 til 5.000 d. 29. marts. Derfor ser det ud til ifølge Finansministeriet, at der kan frigøres 1,8 milliarder kroner, der kan sendes tilbage til ulandsbistanden. Men foreløbig er der ikke kommet penge tilbage.

---

Bistand over grænsen?
Altinget har over en længere perioden beskrevet, hvordan Danmark bruger udviklingsbistand til at dække de stigende udgifter til flygtninge i Danmark.

Danmark bruger blandt andet ulandsbistand på integration i kommuner og repatriering, som kan være i strid med internationale regler.

Derudover har staten ved at ændre opgørelsesmetoderne flyttet milliarder af kroner fra ulandshjælp til integrationshjælp. Danmark er i forvejen et af de lande i OECD, der bruger relativt mest ulandsbistand på flygtningemodtagelse.

Rigsrevisionen er gået ind i sagen. Og OECD har inddraget integrationsspørgsmålet i forbindelse med en strømlining og tydeliggørelse af de internationale regler for ulandsbistand.

Læs hele Altingets serie om ’Bistand over grænsen?’ her.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus Kvist Hansen

Formand, Horsens Erhvervshavn, specialkonsulent, Region Syddanmark
cand.jur. (Aarhus Uni. 1998)

Josephine Fock

Fhv. politisk leder, Alternativet
cand.jur. (Aarhus Uni. 1993)

Mette Gjerskov

MF (S), ordfører for miljø og verdensmål
cand.agro. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1993)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024