Debat

Alternativet: Vi må klimakompensere ved at befri udsatte lande fra deres gældslænker

Innovativ klimafinansiering kan blandt andet findes ved at eftergive gæld hos de lande, der er hårdest ramt af klimaforandringerne, og forhandle skatteregler for virksomheder og aktiviteter, der går på tværs af landegrænser, skriver Sascha Faxe og Noah Sturis.

Innovativ klimafinansiering må overholde tre kriterier: Den må
være global, holde sig indenfor klodens bæreevne og støtte op om de verdensmål,
vi som klode er forpligtet på, skriver Noah Sturis (ALT) <b></b>og Sascha Faxe (ALT).<br>
Innovativ klimafinansiering må overholde tre kriterier: Den må være global, holde sig indenfor klodens bæreevne og støtte op om de verdensmål, vi som klode er forpligtet på, skriver Noah Sturis (ALT) og Sascha Faxe (ALT).
Foto: Alternativet og Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Sascha Faxe
Noah Sturis
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den gamle verden erkendte på COP27, at den har et ansvar for nutidens klimaforandringer og de konsekvenser, forandringerne har for de lande, som ikke har det samme historiske ansvar. Nu handler det om at betale for det ansvar, og derfor har landene også lånt begreber fra erstatningsretten og lovet at oprette en fond for ”tab og skader” til de lande, som står med omkostningerne af mange års industriel vækst på bekostning af klima og miljø.

Den danske regering har lovet at ville bidrage, og samtidig har ministeren sagt, at der skal findes finansiering udover almindelig udviklingsbistand.

Temadebat

Såkaldte innovative kilder kan og skal, ifølge udviklingsminister Dan Jørgensen, være med til at sikre flere penge til at håndtere klimaforandringerne i udviklingslandene.

Men hvor skal pengene komme fra?

Ministeren har selv nævnt nye internationale skatter på skibsfart og bidrag fra store filantropiske fonde som mulige kilder. Men hvilke andre muligheder er der for "innovativ finansiering"? Og er det i det hele taget en god idé at hænge håbet for fremtidens klimafinansiering op på “innovative” kilder, eller ender det som fugle på taget? Det sætter Altinget fokus på i en ny temadebat.

Da ministeren selv har slået de første streger under begrebet innovativ finansiering, hopper vi med op i helikopteren og kommer med ideer til innovative muligheder. For der er i den grad brug for andre måder at tænke finansiering på.

Målet om 100 milliarder dollars i årlig finansiering fra rige til fattige lande blev ikke nået, og brudte løfter er ikke et særsyn i politik. Hvis ideen om ”tab og skader” skal gøre en forskel, er der altså brug for politisk vilje og alternativ tænkning.

Vi har i Alternativet sat flere kriterier for at kunne tale innovativ finansiering.

Første kriterie er, at finansieringen skal have global karakter. Andet kriterie er, at det skal harmonere med en økonomi, der holder sig indenfor klodens bæreevne. Tredje kriterie er, at det skal støtte op om de verdensmål, vi som klode er forpligtet på.

To tilgange til at eftergive gæld

Der er i forvejen for meget gæld i verden, og selvom første prioritet burde være en markant reduktion af den samlede gæld i verden, vil vi på baggrund af løftet fra COP27 fokusere på den del af gælden, som tilhører de lande, der mærker klimaforandringerne mest.

Den mest enkle innovative finansiering vil være, at kreditorlande fra G20 eftergiver hele eller dele af gælden fra de lande, der er hårdest ramt af klimaforandringerne

Sascha Faxe (ALT) og Noah Sturis (ALT)
Medlemmer af Folketinget

Den mest enkle innovative finansiering vil være, at kreditorlande fra G20 eftergiver hele eller dele af gælden.

En mere kompleks finansiering vil være, at hele eller dele af gælden overføres til en fond, som debitorlandene (altså de lande, som har gæld) selv bestyrer. Landene kan så beslutte at nedskrive gælden til nul og likvidere fonden, nedskrive hele eller dele af gælden eller sætte rentebetalinger i bero.

Fordelen ved den enkle model er i sagens natur, at den er enkel, imens ulempen er den øgede risiko for, at midler bliver anvendt til formål, som ikke støtter verdensmålene eller ligefrem modarbejder dem.

Fordelen ved den mere komplekse model er, at debitorlande også bliver kreditorlande, og at der dermed skal justeres både fælles og modstridende interesser i forvaltningen af gælden.

Nye handelsaftaler

Når forgældede lande er blevet løftet ud af gældslænkerne, vil næste udfordring være, at de lande eller regioner opbygger bæredygtige økonomier. Hvis det skal ske på en måde, hvor den nye verden tager industrialderens nytænkning med sig, uden at tage industrialderens skødesløshed med ressourcer med sig, er vi nødt til at lave markedsreglerne for den nye globale verden om.

Læs også

Der findes et hav af handelsaftaler, og et fællestræk er fokus på at gøre handel fri af told, tariffer og handelshindringer – heraf navnet frihandelsaftaler. En næste generation af handelsaftaler skal have fokus på de verdensmål, som verden er blevet enige om, og aftalerne skal betragtes som redskaber til at komme tættere på de mål.

Det vil blandt andet betyde mere fokus på regional handel og bæredygtige ressourcecirkler og mere fokus på den globale nytteværdi af immaterielle aktiver som for eksempel komplekse algoritmer, software eller patenter.

Skat på tværs af landegrænser

Det internationale aftalesæt, der regulerer skat på globalt plan, er udarbejdet på baggrund af nationalstaternes indbyrdes konflikt om retten til at beskatte. I en moderne verden, hvor virksomheder og kapital er større end små nationalstater, skal nye internationale regler om retten til at beskatte tage højde for det forhold.

I en moderne verden må internationale regler tage højde for, at virksomheder og kapital er større end små nationalstater

Sascha Faxe (ALT) og Noah Sturis (ALT)
Medlemmer af Folketinget

Det betyder, at verden blandt andet skal blive enige om skatteregler for store grænseoverskridende virksomheder og aktiviteter.

Det kan være aktiviteter, som i sin natur er grænseoverskridende, såsom flytrafik og skibsfart, ligesom det kan være virksomheder, der har hele verden som sit nærområde og marked.

Det bliver derfor naturligt at tale om en global ensartet tonnageskat, CO2-afgift og afgift på flybrændstof, ligesom det er oplagt at tale om en skat på globale tech-virksomheder, så der betales skat i de lande og områder, hvor omsætningen kommer fra. På samme måde vil en beskatning af finansielle transaktioner på hele derivatmarkedet også kunne indgå som en innovativ finansiering af ”tab og skader”.

Det var vores bud på skitsestreger til innovativ finansiering. Alternativet stiller altid gerne op, når der skal tegnes streger til fremtidens bæredygtige klode.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sascha Faxe

MF (ALT)
Medievidenskab

Noah Sturis

Fhv. suppleant, Alternativet

0:000:00